18. indlæg - "Drømmer androider om elektriske får?"

”Drømmer androider om elektriske får?” ”Hvad er dog det for et spørgsmål at stille, sådan her på en rolig eftermiddag, midt i lokalstoffet?”, tænker du måske.

”Hvad er dog det for et spørgsmål at stille i det hele taget?” - Sådan havde jeg det selv da jeg første gang så den lille roman af science-fiction forfatteren Phillip K. Dick på en biblioteksreol for efterhånden lang tid siden. "Drømmer androider om elektriske får?" - Den gang lod jeg den stå, for jeg var ikke nysgerrig nok. Men det mystiske spørgsmål blev ved med at hjemsøge mig siden. På den måde må det siges at være en fantastisk titel til en bog; på én gang inviterende, et spørgsmål der kræver et svar, og udelukkende, for man forstår ikke spørgsmålet uden at læse bogen.

Siden år ved denne tid faldt jeg så over titlen på ereolen.dk og bestemte mig for at tiden var kommet til at finde ud af om historien stemte overens med den jeg allerede kendte. I mellemtiden havde jeg nemlig set den film instruktøren Ridley Scott lavede over bogen tilbage i begyndelsen af 80’erne, som er lidt af en kult-klassiker i dag: ”Blade Runner”, en dystopisk fremtids-fortælling, hvor Harrison Ford spiller politibetjenten Rick Deckard, der har som opgave at opspore og ”tilbagetrække” (dvs. skyde) undslupne ”replikanter”.

En replikant er det samme som romanen kalder en androide: Et kunstigt fremstillet menneske, eller en biologisk maskine, om man vil. Disse skabninger er bygget til at tjene mennesket som en slags slaver i de rumkolonier og miner man har oprettet. Lyder det dystert nok? – Bare vent!

Handlingen er sat i en fremtid hvor jorden er blevet nærmest ubeboelig på grund af en mystisk støv som har lagt sig over alt. De få mennesker der endnu ikke er rykket ud i kolonierne på de andre planeter, hutler sig igennem en kummerlig tilværelse i kæmpebyer.
I både filmen og bogen er omdrejningspunktet at en gruppe androider er undsluppet kolonierne og kommet til jorden. Og nu skal Rick Deckard have fundet og uskadeliggjort dem. Hele tiden skal han være på vagt overfor om dem han møder er replikanter/androider eller mennesker.
En anden ting der går på tværs af bog og film, men som jeg synes var mest vellykket i bogen, er at man skiftevis følger Rick Deckard og gruppen af undslupne androider, som han jagter. Det giver historien et vigtigt twist, at man ikke bare på klassisk vis følger de godes kamp mod de onde, men i stedet får menneskeliggjort begge sider og deres respektive grunde til at gøre som de gør. På den måde skal man nemlig til at overveje med sig selv, hvad man egentlig synes om de forskellige.

Ridley Scotts film fra 1982 er et seværdigt mesterværk (som man selvfølgelig kan låne på biblioteket) i sin egen ret. Den slår en tone an som man dengang aldrig havde set før i science-fiction film, og den har et mindeværdigt udtryk i sine billeder og et soundtrack der passer perfekt til hele detektiv-noir stemningen. I skrivende stund er der udkommet en opfølgende film, med titlen ”Blade Runner 2049”, som anmelderne også er helt tossede med. Jeg har desværre ikke set den selv endnu, men kan kun opfordre til at man gør det. Eventuelt når man er færdig ed at læse/høre den oprindelige bog.

Phillip K. Dicks bog, med den spørgende og spøgende titel, er nemlig bestemt også et besøg værd! Den danske udgave på ereolen.dk er indlæst af Elise Munch-Petersen, og den lyder mest af alt som noget der er overspillet fra et kassettebånd. Det passer rigtig godt til historiens tone, i mine ører, med sådan et lidt ulden udgave af Munch-Petersens meget korrekte oplæserdansk. Næsten som om hun selv er en androide der aflægger rapport over begivenhedernes gang.
På den måde kan man sige at lydbogen er i smuk overensstemmelse med et af både bogens og filmens temaer: Hvor går grænserne egentligt når kunsten begynder at ligne naturen til forveksling?