22. indlæg - "Foucaults pendul"
Den italienske forfatter Umberto Eco, manden bag ”Rosens Navn”, som jeg har skrevet om i en tidligere klumme – en bog du virkelig også burde unde dig selv at læse (den har det hele: middelalder, mord, munke og øeh… mystik), har også skrevet andre gode bøger. Specielt én af dem er jeg begejstret for: ”Foucaults Pendul”, hedder den.
Jeg er begejstret af flere årsager. For det første fordi "Foucaults pendul" har masser af spænding af den slags spænding jeg holder allermest af: hemmelige selskaber, mærkelige tegn og mystiske konspirationsteorier. Men den har også en hovedperson, Casaubon, som faktisk er en slags bibliotekar – det hjælper nok også på sagen.
Casaubon slår sig op som ”informationsdetektiv”, da han er blevet færdig på universitetet i Milano og mangler et arbejde. Derfor begynder han at lave research for forskellige klienter som er ved at skrive opgaver eller afhandlinger om forskellige emner. Han støver rundt på arkiver og biblioteker for at finde det materiale hans klienter har brug for.
Sidenhen får han arbejde på et lille forlag der udgiver konspirationsteori-bøger. Og sammen med sine forlagskolleger får han den fikse idé selv at opdigte en saftig konspirationsteori. De har jo alle brikkerne på plads. Men hele herligheden vokser dem efterhånden over hovedet, og mystiske personager begynder at vise en usund interesse for vennerne. Så usund at man faktisk kan dø af det.
Hvad der siden sker må man selv låne bogen og læse sig til. Men jeg kan love for at den er fyldt med både viden, fart og dramatik. Nåhja, og så selvfølgelig et stort pendul.
Jeg var selv helt opslugt af ro i sin tid, og når jeg nu skal forklare folk der spørger hvad det egentlig er en bibliotekar laver, så bruger jeg nogen gange det ord som Casaubon bruger til at beskrive sig selv med: ”Informationsdetektiv”. Det er et rigtig godt ord, synes jeg, selv om det selvfølgelig ikke er helt dækkende for alt det man laver på et bibliotek. Jeg kan både lide det fordi ”detektiv” altid er en sexet titel, men også fordi det beskriver noget af det jeg synes er allerfedest ved mit arbejde; nemlig at gå på jagt i bibliotekernes samlinger, både på reolerne og internettet, efter lige dét materiale vores brugere står og mangler.
Det kan være en låner har ledt længe uden held efter en bog eller en film, som de kan huske fra deres barndom. Måske har de et par detaljer om hvad historien handlede om, men kender hverken forfatter eller titel, og så må man stykke de sparsomme spor sammen og prøve at finde frem til det rette materiale, på samme måde som en detektiv der hele tiden vender og drejer detaljerne i en sag.
Det kan også være, og det er der jo så småt sæson for nu, en studerende der mangler materiale til sin AT-opgave, SRO eller SRP. Det er også altid sjovt, for man kan næsten ikke undgå at lære noget undervejs i hjælpe-processen. Jeg har desuden indtryk af, at mange af de studerende der bruger biblioteket i forbindelse med deres opgaver, også får en hel del ud af det. Både direkte, i form af relevante artikler og materialer; og indirekte, i form af viden om de forskellige databaser som man har adgang til som låner ved biblioteket.
Jeg er i øvrigt langt fra den eneste bibliotekar der synes det er fedt at gå på informations- og materialejagt. Stort set alle mine kolleger, både her ved Vejen Kommunes Biblioteker og på landsplan er ret vilde med det. Vi er så glade for det, så der endda er blevet lavet en online-spørgeservice som alle landets borgere kan bruge. Den hedder ”Biblioteksvagten.dk”, og den kan man klikke ind på og stille sine spørgsmål mere eller mindre hver dag hele året. Der er godt nok lukket til jul og den slags, men ellers er der altid adgang. Og man kan vitterligt spørge om alt mellem himmel og jord. - Så tager den vagthavende i den anden ende alle sine kræfter i brug i jagten på det sted hvor det gode svar gemmer sig.
Så herfra vil jeg opfordre til at man læser ”Foucaults Pendul”, og til at næste gang man rammer en blindgyde på nettet, mens man sidder og prøver at finde ud af hvad den der tegnefilm man så som tiårig hed, eller hvis man mangler lige den dér gode artikel til sin skriftlige opgave, eller måske man bare gerne vil vide hvor gammel en ræv kan blive, så kan man jo prøve at konsultere en af sine lokale ”informationsdetektiver”.