28. indlæg - "Platons Gåde"

Her til nytår vil jeg starte med at fejre teknologien og fremgangen! Og du kan være med. Du sidder jo belejligt nok med et ekstremt stykke teknologi foran dig lige nu. Det kommer nok ikke som en overraskelse for dig der læser netavisen, men dig der sidder med ugeavisen slået ud på dit spisebord, du er måske ikke helt med på hvad jeg mener. Det er ikke så meget avisen, jeg hentyder til. Det er dens indhold. Teksten. Igennem denne helt utrolige teknologi har jeg lige fortalt dig noget, direkte fra mit hoved til dit, uden at behøve at åbne munden. Du har ikke engang hørt det med min stemme – det har været din egen indre monolog der har kørt. Det er da utroligt, er det ikke?

Men vent! – det bliver endnu vildere. Jeg sidder nemlig og skriver det her d.07.12.2017, men du læser dem først om et par uger, når ugeavisen kommer. Eller du sidder måske og læser det i 2040, efter at have fundet en gammel avisside stoppet ned i et hamsterbur på loftet hjemme hos dine forældre. Og pludselig har vi en forbindelse på tværs af tiden.
Det er det samme der sker når vi læser en bog. Vi flytter en forfatters indre monolog over i vores egne hoveder for en stund og hører hvad de har at sige. Man kan næsten sige at vi låner en smule af deres bevidsthed. Alt sammen muligt fordi vi kan skrive ting ned og læse dem.

Jeg har været inde på det før, i forbindelse med Cervantes’ ridderroman-satire fra 1605, "Don Quixote" (som er en af de bedste bøger jeg nogen sinde i mit liv har læst), men denne gang skal vi endnu længere tilbage. Helt tilbage til den gang en ung athener ved navn Platon gik rundt i sandaler og tænkte over livet og virkeligheden og alt det imellem.

Platon fandt snart ud af at den nye teknologi, skriften, kunne sætte én i stand til helt utrolige ting. Man kunne for eksempel lave en samtale mellem en for længst afdød filosof og en levende, som hans lærer Sokrates, om hvad kærlighedens sande væsen var. Og, endnu bedre, man kunne selv bestemme i hvilken rækkefølge tingene blev sagt – så det hele kunne ordnes pænt inden det blev lagt i munden på nogen.

Det er ikke så normalt at tænke på Platon på den måde, som forfatter nærmest. Men det er ikke desto mindre akkurat hvad Ivar Gjørup gør i sin festlige bog ”Platons Gåde”, som på én gang er en fejring af Platon som skrivende, og skriftsproget mere generelt. Og det er virkelig en fed bog, den her. Både i fysisk forstand, med sine over 500 sider, men også i mere – ehm – metafysisk forstand, fordi den går til de forskellige bøger Platon har skrevet på en forfriskende måde.

Nu er det – indrømmet – mere end et par dage siden jeg sidst læste noget af Platon. For eksempel ”Staten”, hvor han lader Sokrates og Co. diskutere hvad der er den bedst mulige samfundsindretning. Derfor kan jeg ikke helt finde rundt i alle de detaljer han går ind i. Men jeg skal lige love for at jeg fik lyst til at give det en ny chance efter at have læst den med Gjørups briller på, igennem ”Platons Gåde”.

Det håber jeg du også får. Gjørup gør i hvert fald sit for at få læseren til at føle sig tilstede på Athens støvede gader i år 500 f.kr., mellem borgere, filosoffer og fuskere. Så selv hvis du ikke har hang til hård filosofi, vil jeg anbefale dig at tjekke Gjørups bog ud. Du kunne jo risikere at få det. Og selv hvis du ikke gør, får du dig stadig en gevaldig læseoplevelse og en – slags - tidsrejse i et stykke superteknologi. Og det er vel ikke den dummeste måde at begynde et nyt år på?