33. indlæg - "En kongelig læser"

Den amerikanske hjemmeside lithub.com skriver i en artikel, at en normalt læsende kvinde i alderen 25, med en forventet levealder på 89 år, kan regne med at have læst i omegnen af 732 bøger inden hun skal videre til det store bibliotek i himlen. En normalt læsende mand på samme alder, med en forventet levetid på 82 år, kan klemme 684 bøger ind, før hans lånetid er udløbet. Tallene er højere for rutinerede læsere og endnu højere for superlæsere, men det sætter alligevel tanker i gang, gør det ikke?

Det gibbede i hvert fald lidt i undertegnede, da jeg læste de linjer. - Tænk at man kan blive stresset med så længe til ”deadline”! Heldigvis er jeg godt i gang og håber på at få mange gode år endnu til at gå på opdagelse i bøgernes vidunderlige verden. Anderledes ser det ud for den engelske dronning Elisabeth d.2., der bliver en hidsig læser senere i livet, i Alan Bennetts satiriske lille perle, "En kongelig læser", på 123 sider, som er den bog jeg håber du vil have lyst til at læse når du er færdig med klummen her.

Historien begynder med en bogbus i Westminster. Eller rettere: Den begynder med dronningens hunde. En dag render de gøende ud af slottets køkkendør, til en baggård hun ikke har været i før. Dronningen følger efter dem for at se hvad der er årsagen til al virakken og befinder sig pludselig i den lokale bogbus (som i beskrivelsen minder en hel del om den vi har til at køre rund i Vejen Kommune).

Både buschaufføren og den eneste låner der er der inde bliver noget overraskede over at stå ansigt til ansigt med landets regent, midt om eftermiddagen. For ligesom at lægge en dæmper på hele situationen, og fordi hun er godt opdraget, skynder dronningen sig at låne en bog. Da hun vender tilbage for at aflevere den ugen efter, låner hun en ny én, som den unge mand fra slottets køkken (førnævnte eneste låner) anbefaler hende. Den første sagde hende ganske vist ikke så meget, men hun er opdraget til at gøre tingene færdige, så hun læste den til ende alligevel. Den næste bog fanger hende mere, den næste igen endnu mere. Efterhånden som bøgerne åbner sig for hende, begynder hun at trække sig tilbage fra verden. Køkken-drengen bliver forfremmet til kongelig-bog inspirator (til stor irritation for de andre tjenestefolk) og får til opgave at holde hende med læsestof.

Sådan begynder det, og det eskalerer bare derfra. I takt med at dronningen får trænet sine læsemuskler (og her menes der ikke bare på dem hun skal bruge for at holde fast i bøgerne) begynder verden omkring hende at blive mere og mere kedelig, samtidigt med at hun får blik for positive aspekter ved ting der før var irriterende eller besværlige. På den måde er ”En kongelig læser” et smukt billede på hvad der sker med os når vi læser. Den indeholder mange gode betragtninger over hvad læsning gør ved læseren.  

Alan Bennett skriver engelsk satire i ”En kongelig læser”. Ingen tvivl om det. Der er ord med skarpe hjørnetænder på næsten hver side. Men der er alligevel en meget synlig kærlighed i hans måde at stikke til det hele på. Dronningen læser på samme glubske måde som et barn der lige har lært at læse, så selv om hun i sagens natur ikke har så mange år at nå det på, vil jeg mene at hun alligevel får den statistik jeg præsenterede indledningsvist til at kæntre.

Tjek bogbussens køreplan og smut ned og bestil den, næste gang bussen kommer forbi hvor du bor. - Det kunne jo være du traf dronningen på vejen.