50. indlæg - "Alt falder fra hinanden"

Afrikansk litteratur, hvad er det egentlig? - Er det litteratur der er skrevet af afrikanere? Skal den handle om Afrika? Er en roman fra Marokko eller Egypten afrikansk litteratur? Kan man sidde i fx Lintrup eller Skodborg og skrive en afrikansk roman? - Og hvad med sproget? Hvilket sprog skal det være skrevet på? – skal det være de tidligere kolonisters sprog, som er blevet nationalsprog i mange af de afrikanske lande som blev skabt af europæere, eller skal det være på de oprindelige regionale sprog?

I skrivende stund er der i omegnen af 2500 sprog på kontinentet, inddelt i 6 hovedgrupper, der indbyrdes er lige så forskellige som dansk og russisk. Sammen med en lang og broget kolonihistorie, er det med til at gøre det lidt mere vanskeligt end som så, at definere ”afrikansk litteratur” som felt. Sådan er det selvfølgelig med de fleste felter uanset hvad man arbejder med – også dansk litteratur: Når man zoomer tilstrækkelig tæt ind på noget, for at fange alle detaljerne, kan det være svært at se hvor det begynder og slutter.

I forhold til afrikansk litteratur er der dog også et internt problem, forfatterne imellem. Nogle synes nemlig det er herligt at være en del af en international bevægelse, fra Ghana over Congo til Djibouti, og andre ser sig selv som nationale kenyanske eller nigerianske forfattere fremfor det mere abstrakte ”afrikanske”.

Denne uges anbefaling hører bestemt til i den første kategori. Faktisk så meget, at han i 1960’erne var redaktør på forlaget Heinemanns bogserie ”Afrikanske forfattere”. Han hedder Chinua Achebe, og han skriver drøngodt. I et af sine essays fortæller han, hvordan han begyndte at skrive, fordi han læste Joseph Conrads ”Mørkets hjerte”. I den sejler der en lille gruppe europæiske elfenbenskøbmænd op ad Congofloden. På bredden langs med floden står de indfødte med spyd og skjolde og ser damperen komme forbi, men de siger aldrig noget. Det irriterede den unge nigerianer, at hans forfædre ikke havde noget at skulle have sagt i den engelske polaks roman, så derfor begyndte han at skrive: for at give dem en stemme.

Det gav han dem så. Endda en virkeligt veltalende én. Begyndende med romanen ”Alt falder fra hinanden”, som er et tidløst mesterværk af de helt store. Den er også et intenst indblik i en virkelighed som er meget fremmed for sådan en mellembleg velfærdsskandinav som mig. Også selv om det er nærliggende at sammenligne dens handling med noget fra en Shakespeare-tragedie. Heldigvis er den udstyret med ordliste bagerst, så man ikke føler sig alt for fremmed imellem de mange ibo ord, der dukker op undervejs.

Historien handler om den ambitiøse og ærekære Ibo-kriger Okonkwo, fra lansbyen Umuofia i Nigeria. På grund af en grusom ulykke, som han er årsag til, bliver Okonkwo tvunget i 7 års landflygtighed. Da han vender hjem igen og regner med at fortsætte sit liv hvor han slap det, er der imidlertid kommet uventet besøg fra en ukendt verden, og han er tvunget til at finde sit ståsted på en helt ny måde, uden at risikere at jokke nogen over tæerne. Det går ikke specielt godt, kan jeg afsløre.

”Alt falder fra hinanden” er ikke en roman der sminker sine lig, hverken de hvide eller de sorte, så man skal kun læse den hvis man har mave til lidt af hvert, men hvis man gør det, er man til gengæld garanteret en læseoplevelse der gør indtryk, længe efter at bogen er afleveret igen.