57. indlæg - "Agenter i en kold tid"

Af Lone Pedersen

Jeg har en svaghed for agenter. Altså ikke dem der sælger mig ting, men agenter fra romanernes verden. Spioner hvis du hellere vil kalde dem det.  
Siden midten af 1980’erne har jeg yndet at læse spionromaner. Det var forfattere som Frederick Forsyth, Evelyn Anthony og Len Deighton, der satte mig på sporet.  

Jeg har også læst enkelte af spiongenrens mester, John le Carré, men de fangede mig alligevel ikke helt.  Det gjorde Robert Ludlum til gengæld. Med hans mange fortællinger om spioner i både USA og i Moskva, satte han gang i tankevirksomheden om øst/vest forholdet. Om faren for at blive opdaget af modparten. Eller hvordan mon USA fik fundet den skumle spion fra øst. Begge sider var læsning, der optog mig meget.  

Det, som for alvor fangede mig ved fortællingerne, var spændingen om, hvem der fortalte sandheden. Det kan man jo sige er et afgørende punkt i mange spændingsromaner. Men netop det, at der var storpolitik inde i fortællingen, trickede mig endnu mere.  

Der er ikke mange danske forfattere som hoppede med på den vogn. Men DR’s ruslandskorrespondent, Leif Davidsen, var dog én af dem. I midten af 1990’erne skrev han sine spændende spionromaner med afsæt i sin tid i Rusland - og de blev store hits hos læserne. ”Den russiske sangerinde” er endda filmatiseret. 

Der har været en del år, hvor det at skrive og læse spionromaner ikke var noget der skete. Det, der udkom, var ikke så spændende, og der var andet som har optaget min læseliste.  

Men så kom Jens Henrik Jensen med sin trilogi om Jan Kazinski (begynder med “Kællingen i Krakow”) og det blev startskuddet til at genoptage at læse spionromaner.  

I de sidste par år er der igen kommet et par spændende navne på banen.  Svenske Gustaf Skördeman udgav sidste år ”Geiger” om en sovende agent i Sverige. Amerikanske Karen Cleveland udsendte ”Streng fortroligt” om en sovende agent i USA.  
Men også engelske Mick Herron er et forfriskende pust af genren. Hans serie om de fallerede agenter, der henslæber et liv i Slaughter House, og som alligevel er dem, der opklarer diverse spionsager rundt i England. Krydret med en god portion humor, som bobler under hele fortællingen, er det et dejligt fornyende pust til genren.  

Der findes en fin litteraturliste på Litteratursiden (https://litteratursiden.dk/lister/agenter-og-spioner)  med både nye og gamle forfattere indenfor genren. 

Der er gode spionfilm på filmstriben (En spions bekendelser eller Dame konge es) ligesom eReolen også har et hav af gode romaner indenfor denne genre.  

Klummen blev bragt i Vejen Avis i januar 2021