60. indlæg - "Min barndom på landet"

Af Mette Schjødt-Pedersen

Jeg er vokset op på landet. 

Det er vi mange på min alder, der er. Jeg er født i 1960, og dengang var der ca. 200.000 landbrugsbedrifter i Danmark. Antallet er herefter faldet støt til ca. 35.000 i dag. 

Jeg er den mellemste af 3 børn. Jeg har ikke gået i børnehave, og jeg fik først veninder, da jeg begyndte i skolen. Indtil da legede jeg med mine brødre og en jævnaldrende dreng fra nabogården. 
Vi byggede huler, klatrede i træer, spillede fodbold og fiskede i bækken. Men vi skulle også hjælpe til på gården; nogle gange syntes vi, det var træls og hårdt, men vi var også stolte af det, vi lavede, fordi vi kunne mærke, at vores arbejde betød noget for vores forældre.
 
Jeg blev sat til at køre traktor for første gang, da jeg var 5 år. Jeg skulle ’køre frem’ mens min far forkede halmballer op på vognen til en nabo, der hjalp til. Min storebror var i skole, så der var kun mig til at sidde på traktoren. Jeg kunne ikke nå pedalerne, men jeg skulle bare styre lige ud mellem rækkerne af halmballer; jeg husker, at jeg syntes, at det var frygtelig svært. 

Efterhånden som jeg blev ældre, fik jeg flere og flere opgaver. Jeg skulle feje i stalden, raspe roer til køerne og muge ud bag dem og kaste halmballer ned fra loftet og fodre køerne med halmen. Jeg var altid lidt bange for at gå op på det mørke loft, men det sagde jeg ikke til nogen. 

Om foråret hjalp jeg med at samle sten på de nytilsåede marken, hakke roer og køre traktoren, mens min far sad på radrenseren. Det med at hakke roer føltes som endeløst arbejde, det siges at mange maratonløbere har startet deres karriere som roehakkere og har fået deres udholdenhed derfra – det lyder sandsynligt i mine øre. 
 
Om sommeren kunne vi slappe lidt mere af, men hvis det blev for tørt, skulle markerne vandes; inden vi fik vandingsmaskine skulle vi flytte rundt på lange aluminiumsrør. 
Køerne gik ude hele døgnet og skulle kun ind i stalden, når de skulle malkes. Jeg har haft mange dejlige ture ud i marken for at hente køerne hjem til malkning. Jeg husker især duften af græs og vilde blomster, køernes varme kroppe og lyden af summende bier og insekter; det var fredfyldt og dejligt. 
Når der ikke lige var pligter, der skulle klares, kunne jeg finde på at gå ture i skoven og ved åen.
 
Høsten husker jeg som en dejlig tid. Det var lange dage, og vi var trætte, støvede og beskidte, når vi nåede til aften og havde ingen problemer med at falde i søvn. Det føltes godt at være fælles om arbejdet, og noget af det bedste var, når min mor kom ud med kaffekurven. Når høsten var i hus, holdt vi høstfest for alle dem, der have hjulpet til, og så vankede der ekstra god mad. 

Om efteråret skulle roerne tages op og lægges i en lang roekule. Mit job var at gå bag roeoptageren og samle de roer sammen, der faldt ved siden af vognen. 

Da jeg fyldte 14 og begyndte i 1. real, blev jeg fritaget for de fleste at mine pligter på gården, så jeg kunne hellige mig skolearbejdet. Jeg fik også lov til at gå til fodbold og spejder og i ungdomsklub og være sammen med veninderne. 

Mange af mine minder fra barndommen har jeg fået opfrisket ved at læse en bog, der udkom sidste år.  Den hedder: ”Barndom på landet: erindringer fra efterkrigstidens Danmark”. I bogen fortæller 10 kendte og mindre kendte personer om deres barndom i 40’erne, 50’erne og 60’erne fra Vestjylland til Bornholm.
 
Musiker og komiker Carsten Knudsen, som vi kender fra ”De Nattergale” og kunsthistoriker Bente Scavenius er blandt fortællerne, og der er stor forskel på at vokse op på et vestjysk husmandssted og på et gods på Møn, men én ting har de tilfælles, deres barndom var ikke lutter lagkage. 

De personlige beretninger giver sammen med redaktøren, Helle Juhls kommentarer, et signalement af samfundsudviklingen, tidsånden, dagliglivet og børnelivet blandt husmænd, fiskere og på et gods. Bogen er også spækket med mange dejlige billeder. 

Når jeg tænker tilbage på min barndom på landet, husker jeg den som en god tid, selvom jeg selvfølgelig også kan komme i tanke om oplevelser, jeg hellere ville have været foruden, ligesom det er tilfældet for personerne i bogen. 

Har du fået lyst til at læse mere om, hvordan det var at vokse op på landet før i tiden, så kan du bestille bogen ”Barndom på landet” på vores hjemmeside vejbib.dk og i vores App, der kort og godt hedder ’Biblioteket,’ den kan også  lånes som ebog og elydbog på eReolen. 

Klummen blev bragt i Vejen Avis i 2021 i uge 8