63. indlæg - "Da jeg var yngre lyttede jeg meget til musik "

Af Peter Holland

Jeg fik et musikanlæg med radio, forstærker og kassettebåndoptager i konfirmationsgave af mine forældre og søskende. Det var et Nikko fra hi-fi-klubben i Aalborg, store sager.  

Jeg brugte fra da af timer på at få optaget lige præcis den bedste musik fra P3, eller P4 på P1 søndag aften. Det værste var, når radioværterne talte ind over musikken, jeg tror stadig på, at det hår, jeg hev ud, når det skete, er en af årsagerne til min sparsomme hårvækst i dag… det eller børnene, men det er en anden historie. 

Senere i min aktive lytterkarriere fik jeg mig en pladespiller. Så var jeg rigtigt med på musikfronten. Jeg begyndte at skifte de raslende kassettebånd ud med LP’er. Det var en helt anden boldgade. Store flotte covers i det format som kunstnerne rent faktisk havde forestillet sig det skulle være. Man kunne se bandmedlemmer ordentligt på coveret, hvis det var meningen. Og hvis man var heldig var der ikke bare et indercover, der indeholdt selve LP’en, men en lille pamplet med sangtekster og tanker og flere fotos… og det var bare indpakningen. 

Lydkvaliteten var vældigt meget bedre end på de førnævnte kassettebånd. Jeg begyndte at gå op i opsætningen af anlægget, og hvor jeg selv skulle sidde i forhold til de sirligt opstillede højttalere. Det var en oplevelse at komme hjem med et nyt album, sætte LP’en på, sætte mig selv til rette og lytte albummet igennem. Fryd! Også selvom anlægget og højtalerne nærmere var LO-FI og ikke særligt High Fidelity.   

Da jeg var yngre, boede jeg i en by med et lille bibliotek. Jeg hentede mine bøger og tegneserier der, men musik havde de ikke – endnu. Så jeg brugte tid i pladebutikkerne (husker I dem) ved skranken, hvor man kunne høre den plade man evt. gerne ville købe, inden man købte. Det var personalet der satte LP’erne på pladespillerne, man måtte ikke selv pille ved de gyldne riller inden pengene var på bordet.  

Der stod vi i butikken på rad og række mig og mine medsammensvorne unge musiklyttere.  

Senere flyttede jeg til en større by. Da jeg havde boet der et stykke tid, gik det op for mig at biblioteket tilbød musikudlån! Det var en åbenbaring og en stor verden åbnede sig for mig, idet jeg nu ikke behøvede at nøjes med den musik jeg kendte, jeg kunne prøve at tage de LP’er med hjem, som så spændende ud – helt gratis. 

Jeg kunne ikke gå helt amok, idet der på biblioteket var en regel om, at man for at låne musik også skulle låne minimum 5 bøger, men tegneserier og LP’er fylder nogenlunde det samme, så de passede fint i samme pose, og jeg slæbte. 

Senere kom CD’er og mini disc, og jeg er slet ikke kommet ind på, hvordan Sony med deres bærbare kassettebåndafspiller ”walkman” ændrede min verden.  

I dag har vi næsten ubegrænsede muligheder for at lytte til stort set alle mulige typer musik fra hele verden via internettet og mange flere forskellige radiostationer. Jeg lytter stadig til meget musik, måske mere end da jeg var yngre. Jeg lytter også til mere forskelligartet musik i dag, end da jeg var yngre. Jeg har musikken med mig på telefonen, via anlægget derhjemme, når jeg køber ind via butikkens højtalere. Musikken er over alt 

I dag er jeg ældre, men jeg kan stadig gå på biblioteket, finde en LP med musik jeg kender eller ikke kender, tage dem med hjem og lægge LP’en til rette på pladespilleren (den samme som den gang) og sætte mig godt til rette i sofaen, som stadig er placeret så den passer til afstanden fra højtalerne, og lytte en hel plade igennem, se på coveret, læse teksterne, og få den gode lytte oplevelse. 

Hermed en opfordring til at droppe playlisterne, og i stedet prøve at høre et helt album igennem med numrene i den rækkefælge som musikeren oprindeligt har tænkt sig de skal komme. På vejbib.dk/musik og bibliotekernes musiktjeneste Bibzoom.dk kan du få inspiration til, hvilket album du skal vælge. 

Klummen blev bragt i Vejen Avis i 2021 i uge 11