68. indlæg - "Bibliotekerne åbner dørene igen"
Ventetiden er næsten ovre! Efter 4 måneders nedlukning åbner Vejen Kommunes Biblioteker op igen i denne uge og vi glæder os til endnu engang at få liv ind i vores huse.
Bibliotekerne gik nemlig fra at være fyldt med lyde, til at vi kun har haft et par ansatte på arbejde af gangen, mens resten af os har været på hjemmekontorerne. Alle lydende af mennesker der vandrer mellem reolerne, aviser der bliver bladret i og lyden af leg fra børneområdet stoppede tilbage i december. Lyde jeg aldrig har været bevidst om, var lige så stor en del af min hverdag på bibliotekerne som bøgerne på hylderne. En del af bibliotekets sjæl.
At det særligt er lydene af et åbent bibliotek, som jeg gik og savnede i min hverdag, gik faktisk først op for mig, da jeg læste den humoristiske japanske roman ”Døgnkioskmennesket” af forfatterinde Sayaka Murata.
I bogen følger vi hovedpersonen Keiko, som har været ansat på deltid i en kiosk i 18 år. Hun betjener hver dag kunderne, lærer virksomhedens manualer udenad og sikrer sig at der er fyldt op med varer på hylderne. Hun elsker lyden af en velfungerende kiosk - med dørene der går op og i, kasseapparater der åbnes og lukkes og folk der snakker med hinanden. Som den eneste i kiosken sætter Keiko en stor ære i sit arbejde og ser butikken som hele hendes verden. Hun gør ikke meget væsen af sig og stiger derfor ikke i graderne. Det bekymrer ikke Keiko, som bare nyder sit job og de velkendte dufte og lyde i kiosken.
Hendes familie og tidligere skolekammerater er dog ofte efter hende. Hvorfor forsøger du ikke at få dig et bedre job? Hvorfor har du ikke en kæreste? Hvorfor kan du ikke være lidt mere normal? I et forsøg på at få hendes omgivelser til at lade hende være i fred, indgår hun derfor en aftale med en tidligere kollega fra kiosken om, at de kan flytte sammen og lade som om de er kærester. Så kan de nemlig begge to få fred fra deres bagland. Romanens grundlæggende spørgsmål er dog, om vi alle finder lykken i det konventionelle eller er det okay at være mere lykkelig ved at høre de velkendte lyde i kiosken?
Ligesom Keiko i romanen er jeg nok lidt skæv. Og selvom jeg glæder mig til livekoncerterne, til en kold fadøl med vennerne på den lokale bar og til at sidde i en biograf igen, så glæder jeg mig mest til at lyden fra min hverdag på biblioteket kommer tilbage.
Vi glæder os så meget til at byde jer velkommen indenfor på bibliotekerne igen.
Klummen blev bragt i Vejen Avis i uge 16 2021