72. indlæg - "En bogelsker i romaner"

Af Lone Pedersen

Mange forbinder nok ikke lige et bibliotek og en bibliotekar med det at tage på eventyr, men de mange bøger på hylderne rummer en verden af oplevelser og eventyr. Det kommer helt an på læseren, hvilke oplevelser man får ud af det, man læser. Men hvordan er det så at tage ud i verden med bibliotekaren? Tja der findes jo både rejser til Narnia, Sydeuropa eller til jordens indre eller til månen. Alt efter hvilken interesse man har som læser, så kan man komme mange steder hen i verden. Bare ved at sætte sig med en bog en times tid om dagen.

Bibliotekaren er ikke den mest brugte hovedperson i litteraturen. Måske fordi nogle tænker, det er lidt kedeligt bare at gå rundt blandt bøgerne dag ud og dag ind. Så når jeg falder over en bog med en bibliotekar i hovedrollen, så skal jeg lige læse lidt i den. Ofte kommer bogen med hjem, så jeg kan læse det hele. Jeg håber hver gang, det er en lidt anderledes fremstilling af professionen, jeg kommer ud for. Det sker heldigvis oftere i nyere bøger.

I Jenny Colgans roman ”Den lille butik med de lykkelige slutninger” bliver bibliotekaren Nina fyret, da biblioteket nedlægges. Hun ser sin chance for at prøve noget nyt og flytter til Skotland, hvor hun starter en boghandel i en gammel bus. Langsomt får Nina det ry, at hun altid ved, hvilken bog der er perfekt til hvilken læser. At hun så ikke helt kan finde ud af sit eget liv, er en lidt anden sag.

Der er for nylig kommet en efterfølger til denne bog ”Den lille butik med de nye begyndelser”. Her afløser Zoe for Nina, som er på barsel, men det er ikke let, når alle spørger efter Nina, og Zoe ikke ved meget om, hvilken bog passer til hvilken læser. Det er to romantiske fortællinger, som sagtens kan læses uafhængigt, men også to romaner som er fyldt med bogtitler. For der er strøet gode engelske romantitler ud med løs hånd gennem hele bogen.

Så er der en anden substans over JojoMoyes ”Ræk mig stjernerne”. Mange kender måske forfatteren fra de mange romantiske romaner, hun har skrevet. Det er altid romantiske romaner med et alvorligt emne, såsom ensomhed eller sorg eller lign.

Det samme gør sig gældende i denne roman, hvor vi møder den engelske Alice. Vi er i 1937, og Alice kan ikke se anden udvej for at slippe hjemmefra, end hvis hun gifter sig. Her kommer amerikanske Bennett forbi og frier. Så Alice flytter med ham til hans hjemby i Kentucky. Det viser sig at være en lille flække langt ude på landet, hvor Alice snart er alene i hjemmet. Hun keder sig og føler ikke, at hendes svigerfamilie forstår hende. Så da hun en dag får kontakt med den slagkraftige Margery, ser Alice en mulighed for at komme mere hjemmefra. For Margery driver en biblioteksservice på hesteryg. Det betyder, at Margery og en håndfuld andre kvinder rider rundt i bjergene og omegnen af den lille flække og låner bøger ud. For de ved lige, hvad læserne i hvert hjem gerne vil læse, så det er altid et hit, når kvinderne kommer forbi og bytter bøger.

Alice melder sig til tjenesten og finder her et venskab og den kærlighed, hun har savnet i livet med Bennett. Men ikke alle i byen er enige med gruppen af kvinder om, at de fattige og udsatte skal have mere viden. Så der indledes en modstandskrig mod de ridende bibliotekarer. Det er en skøn fortælling, som baserer sig på en virkelig gruppe kvinder, som er medlemmer af ”WPA’s program for ridende bibliotekarer”. Det var et politisk læseprojekt i USA i årene 1935-1943 som en del af New Deal fra midten af 1930’erne. Bibliotekarerne skulle bringe viden og læsestof ud til de fattige og afsidesliggende egne af Appalacherne, som en vej ud af fattigdom.

Klummen blev bragt i Vejen Avis i uge 20 2021.