73. indlæg - "Når familien skuffer"

Af Mette Schjødt-Pedersen

”Forældre kan opdrages til at forstå, men så må man også ha’ haft dem fra små”. Sådan skriver Piet Hein i ét af sine Gruk i ’Gruk fra alle årene’. Pointen er, at det har man jo aldrig haft og kan heller aldring få, derfor kan forholdet mellem barn og forældre til tider være uendelig kompliceret. Der er skrevet mange romaner over temaet: ’Den konfliktfyldte familie’.

I denne klumme vil jeg fortælle om fire nyere autofiktive romaner. Autofiktiv betyder, at de bygger på noget, forfatteren selv har oplevet samtidig med, at en stor del af indholdet er opdigtet.

Katrine Marie Guldager: ’Det samme og noget helt andet

Katrine Marie Guldager mistede som 22 årig både sin bedste veninde og sin far ved to forskellige ulykker indenfor meget kort tid. Sorgen over at miste sine mest elskede relationer gør, at hun går i gang med at udforske sit forhold til familien, som hun pludselig ikke synes, at hun kan have tillid til mere. Der opstår arvestrid, mistænkeliggørelse, jalousi, ensomhed og magtkampe. Der er meget smerte i bogen, fordi Katrine Marie Guldager insisterer på, at hun ikke vil underordne sig sin familie. I et interview udtaler hun: ”Hvis et barn ikke føler sig elsket af sine forældre, holder det ikke op med at elske forældrene, det holder op med at elske sig selv. ”

Vigdis Hjort: ’Er mor død’

Her er sorgen også et gennemgående tema. Hovedpersonen Johanna er billedkunstner og har boet de seneste 30 år i USA. Nu er hendes mand død og sønnen flyttet hjemmefra, og Johanna beslutter sig for at vende hjem til Norge, hvor hun flytter ind i en atelierlejlighed ikke langt fra sin mors lejlighed. Johanne ejer også en lille hytte udenfor byen, som hun ofte besøger.

Hun skal male et billede til en kommende udstilling på kunstmuseet i byen. Samtidig med, at hun forsøger at komme i gang med at male, funderer hun over sit forhold til familien, som hun brød forbindelsen med for 30 år siden. Faren er død i mellemtiden, og moren er flyttet fra Johannes barndomshjem, og lillesøsteren Ruth tager sig af moren. Man fornemmer, at Johanna gerne vil genoptage forbindelsen til moren, men hun bliver enten negligeret eller afvist gang på gang. Men Johanna giver ikke op så let, da hun tror, at det er søsteren, der tvinger moren til at afvise Johanna. Et sted i bogen siger hun: ”Hvis man vidste, hvis man som ung forstod, hvor afgørende barndommen er, ville man aldrig selv turde få børn”.

De fleste mennesker oplever konflikter med forældrene i deres barndom og ungdom, men forhåbentlig er det de færreste, der oplever så alvorlige og skæbnesvangre konflikter, som hovedpersonerne i disse to romaner.

Glenn Bech: ’Farskibet

I DR’s podcast: ’Skriv dit liv’ kan man høre psykolog og forfatter Glenn Bech fortælle om sin bog ’Farskibet, ’ der handler om at miste sin far, der begik selvmord, da Glenn Bech var 5 år og om at føle sig svigtet af moren og udsat for psykisk og fysisk vold af sin stedfar. I samme podcast kan man også møde Katrine Marie Guldager. Begge forfattere svarer på studieværten Sven Brinkmanns spørgsmål om, hvad forskellen er på det private og det generelle, når det kommer til autofiktion, og på hvorfor det har været begge forfattere så magtpåliggende at skrive deres bøger.

Jesper Stein: ’Rampen

Vinderen af Læsernes Bogpris i år, Jesper Stein, fortæller i den selvbiografiske roman ’Rampen’ om sin ungdom, hvor forældrene blev skilt, da faren forelsker sig i en ung kvinde, og moren begynder at drikke, fordi hun føler sig svigtet og samtidig pålægger sønnen et ansvar, som han er alt for ung til at bære, og som giver ham store traumer, der forfølger ham senere hen i livet.

Det er fire meget forskellige bøger, men de er alle interessante på hver deres måde og giver et indblik i komplicerede familierelationer og i menneskers behov for at høre til i en familie og vigtigheden af at være værdsat og respekteret af sine nærmeste.

Klummen blev bragt i Vejen Avis i uge 21 2021.