8. indlæg - "Sidste akt i Palmyra"

Dybt nede under Vejen Bibliotek har vi et skatkammer. ”Magasinet” hedder det ganske vist i daglig tale, for man ville jo også sagtens kunne argumentere for at kalde vores andre rum for skatkamre, og så ville det slet ikke være til at finde rundt for nogen længere.

Skatkam..øeh… Magasinet er der hvor vi stiller de bøger ned som ikke har så mange udlån længere, men som vi alligevel synes at det er vigtigt at have på lager, I ved: til hvis nu der skulle stå nogen og mangle én af dem helt akut. Og det sker faktisk ganske ofte at vi må tage en tur derned for at hente det frem fra gemmerne.

For eksempel forleden dag, hvor en låner kom og spurgte efter Lindsey Davis’ bøger om detektiven Falco. Hun havde læst de fleste af dem for en del år siden, men var kommet i tanker om dem igen og ville nu se om de ikke kunne støves op igen. Heldigvis for hende (og for mig selv, skulle de vise sig) var de imellem de bøger der står i vores magasin, så vi strøg fluks ned ad de mange trapper og gravede dem frem fra hylden. Da vi så sad og kiggede på dem dernede sagde hun ”har du ikke læst dem?!”, så jeg snuppede også lige én med for at se hvad det var for noget. ”Sidste akt i Palmyra” hed den, og omslaget, der var trykt på noget rigtigt rart karton, havde en fin lyseblå farve – ikke til at holde læsebrillerne fra!

Jaja: Jeg ved godt at ordsproget siger at man ikke skal dømme en bog på dens omslag, men jeg indrømmer blankt at det er noget jeg gør hele tiden. Hvis titlen er spændende hjælper det også. - Sådan kan man være så overfladisk en gang i mellem. Og hvis det viser sig at være et forkert valg (hvilket det er overraskende sjældent!) kan jeg bare levere den tilbage igen, så nogen med en anden smag end min kan få fornøjelse af den.

Ud over det nydelige omslag og det gode navn til hovedpersonen, var det især det pudsige persongalleri som står forrest i bogen, der overbeviste mig om at låneren nok havde ret i at det var noget jeg bare måtte læse. Hver eneste medvirkende karakter – herunder en ged med hovedet baglæns sat på – bliver præsenteret med en lille kommentar inden historien begynder, og det alene er enormt underholdende!

Historien er nu heller ikke så værst: En hårdkogt detektivroman som foregår midt i det antikke Romerrige - komplet med kyniske kommentarer, kamel-jagt, mordere og sandaler. Jeg vil ikke afsløre mere af plottet her end at det handler om en manuskriptforfatter der bliver fundet død af vor helt, imens denne er på en hemmelig mission for den romerske kejser.

Hvis man har lidt hang til genre-fiktion, som det hedder når rollerne og opbygningen følger et klassisk mønster der giver forfatteren frihed til at fokusere på sin stil, og hvis man desuden godt kan lide en god mordgåde og har en flair for togaer og antikke samfund, så er det her lige den serie man har ventet på!