84. indlæg - "Kvinders vej ind i politiet - i kriminalromanens forstand"

Af Lone Pedersen

I den danske politistyrke i dag er ca. 17% kvinder, og der kommer flere til år for år. Men deres vej ind i styrken har ikke været let. I Danmark var den første kvinde i politiet ansat tilbage i 1911 i Aalborg. Og i 1914 blev to kvinder ansat i Københavns politi. De skulle primært være med til at afhøre børn og unge eller kvinder, som havde været udsat for et overfald.

Tilbage i 1970’erne var det stadig ikke almindeligt, at der var kvinder i politiet. Dvs. der var kvinder ansat, men ofte var de sekretærer eller arbejdede med lignende ufarlige jobs. Helt frem til 1977 var kvinder kun ansat i specielle afdelinger og aldrig på lige fod med mænd. Men i 1977 blev de første kvinder ansat som uniformerede politibetjente på lige fod med mændene efter at have gennemgået den samme uddannelse som mandlige politibetjente. I andre lande rundt i verden har det været på samme måde. Kvinder har haft det svært med at komme til orde eller bare få en fod indenfor.

Anderledes ser det ud i kriminalromanernes verden, som i mange år tilbage har været befolket med kvindelige opdagere. De har måske nok ikke været ansat af politiet, men de har så bare været privatopdagere. Eller nysgerrige ældre damer i en mindre landsby, som fx Miss Marple.

I de senere år er der heldigvis kommet fokus på kvinders vej ind i politiet i et par gode kriminalromaner. Det er kriminalromaner med solide plot, gode persontegninger og samtidig en god portion samfundsrealisme. Nogle vil nok stejle lidt over det sidste, for hvor interessant er det egentlig i en kriminalroman? Jamen det er faktisk det, som i mange tilfælde får kriminalromanen på banen igen efter en del år, hvor den var meget ugleset.

Vi kan også kalde det fortællinger om kvindehistorie, for det er det også. Den første af tre kriminalromaner, jeg vil anbefale dig i denne uge, er den svenske forfatter Camilla Grebe ”Skyggejægeren”. Fortællingen tager sin begyndelse i 1944, hvor Elsie er kvindelig betjent, men uheldigvis slås hun ihjel på jobbet. Sagen bliver ikke opklaret. I 1971 følger vi Elsies datter, som også er ansat ved politiet. Hun forsvinder sporløst en dag, igen uden at sagen bliver opklaret. I nutiden følger vi Malin og kolleger, der bliver sat til at opklare sagerne.
Igennem de tre perioder fortællingen dækker over, kommer vi også ind på kvinders vej og arbejde i politiet i Sverige. Det er endnu et spændende element i fortællingen. Bogen er en del af en serie, men du kan godt læse den for sig selv.

Næste bog er amerikansk, skrevet af Karin Slaughter. Hun er kendt for sin serie om Trent & Linton, men denne roman ”Hævntørst” er ikke en del af serien. Det er en bog helt for sig selv. Fortællingen er lige så spændende på flere planer.

Kate Murphy er på vej til at få fodfæste i Atlantas politistyrke som en af de første kvinder. Hun bliver involveret i en menneskejagt på en kollega. Det bringer både det bedste, men især det værste op i både lokalbefolkningen, men også politistyrken. For politiet søger hævn. Samtidig med den spændende historie om jagten på en politimorder, får vi elegant serveret fortællingen om kvinders vej ind i Atlanta politiets styrke. Det er en af forfatterens bedste bøger efter min mening.

Til sidst vil jeg slutte af med at anbefale Lynda La Plante ”Tennison”. Du kender måske hovedpersonen fra en populær tv-serie i 1990’erne, hvor Helen Mirren spillede den erfarne Tennison. I denne bog er vi taget tilbage til begyndelsen af 1970erne, hvor Jane Tennison starter sin karriere i det britiske politi. Det er ikke let, for kvinder skal bare være sekretærer og gøre, som de mandlige kolleger siger, og de skal slet ikke få egne ideer til opklaringen af kriminalsager. Dem, der kender Tennison, ved, det ikke er let for hende at blande sig udenom. Det er en skøn blanding af britisk kvindehistorie og britisk historie generelt. Det er en solid politikrimi, hvor vi kommer rigtig godt ind på kvinderne i britisk politi.

For alle tre krimiers vedkommende er der tale om solide krimier. Krimigåden er spændende, og som læser drages jeg hurtigt videre i fortællingen. Jeg håber, der en dag udkommer en lignende bog fra en dansk forfatter, så vil jeg læse den med stor spænding.

Klummen blev bragt i Vejen Avis i uge 33 i 2021.