89. indlæg - "Klassiske fortællinger"

Vi hører ofte at vi skal læse den eller den bog for det er en klassiker indenfor litteraturen. Men hvad er det som gør en bog til en klassiker? For at jeg kan komme det lidt nærmere, må jeg på jagt efter en definition.

Når jeg slår op i Den danske ordbog står der: ” kunstnerisk eller håndværksmæssig frembringelse der regnes for at være af høj og varig kvalitet eller for at være en typisk repræsentant for en bestemt genre eller stilart”.

Det gav jo et hint om at en klassiker skal være af høj og varig kvalitet. Den klassiske roman tager emner og problemstillinger op, som er relevante for læserne også længe efter, at den blev skrevet. Det kan fx være konflikten mellem et ægteskab baseret på kærlighed eller fornuft, som er et stort emne i fx ”Stormfulde højder” af Emily Brontë.

Hvem bestemmer?

Men hvordan bestemmes det egentlig? Er der en komite, kritikere eller er den brede befolkning også med til at bestemme hvad der er en klassiker? Der er ikke en komite som bestemmer hvad der er klassikere, det kommer af sig selv som årene går. For en klassiker er ikke en nutidig fortælling. Den er skrevet og udgivet for år siden og har haft mulighed for at få sin status gennem mange forskellige menneskers læsning. Og samtidig er det en fortælling, som nutiden kan spejle sig i. Men der er jo også moderne klassikere, vil nogen indvende. Det er ofte romaner skrevet efter anden verdenskrig, og igen har de haft tid til at modne og sætte sig hos læseren, som efter nogle år betegner den som en klassiker. Jeg vil mene at visse værker af f. eks. Bjarne Reuter og Astrid Lindgren er klassikere.

Der er ikke en entydig liste over klassiske værker som man skal læse. Der kan være lister med klassikere på uddannelser, andre lister i en læsekreds og andre lister igen blandt læsere i hele landet. Men nogle værker kan vi vist alle blive enige om er klassikere. Et værk som Martin Andersen Nexø ”Pelle Erobreren” eller Hans Kirk ”Fiskerne” hører til i denne kategori.

Agnes Henningsen

Hvorfor er det så vi skal læse klassikerne? Det synes jeg vi skal, fordi det er med til at fortælle os noget om datidens/fortidens levevis. Om datidens idealer, tanker og levevis. Og samtidig er det fortællinger som sagtens kan læses med stort udbytte og glæde i nutiden.

En gang om året sætter biblioteker landet over fokus på en forfatter som har klassikerstatus. Og i år er fokus på forfatteren Agnes Henningsen. En kvinde som var kendt og berygtet i sin samtid i begyndelsen af 1900tallet. Allerede som ung fik hun tilnavnet Frk. Aparte. Hun forlovede sig med sin farbror som 14 årig men blev ikke gift med ham. Få år efter giftede hun sig med Mads Henningsen og snart skulle der for alvor tjenes penge. For der kom et par børn til. Og en aftale med ægtemanden om et åbent ægteskab. Forfatterkollegaen Herman Bang hjælper hende på vej med skriveriet og snart får hun succes. Og et fjerde barn med forfatterkollegaen Carl Ewald – den senere berømte Poul Henningsen.

Hendes forfatterskab deler sig i to dele – romaner, skuespil, noveller og lign. udgives i begyndelsen af 1900tallet og i årene 1941 til 55 udkommer hendes erindringer. De 8 bind giver hendes forfatterskab det sidste skub til at blive betegnet som klassikerforfatter.
Du kan læse meget mere forfatteren Agnes Henningsen på www.forfatterweb.dk eller på www.litteratursiden.dk.

Klummen blev bragt i Vejen Avis i uge 38 i 2021.