9. indlæg - "Hedebølge i august"
Måske du kender TV-serien om den sicilianske kommissær? - Den kørte en overgang på DR et eller andet, skulle jeg mene. - Men mon du nogensinde har læst bøgerne? De er skrevet af den nu 91-årige (og stadigt skrivende!) Andrea Camilleri, og foregår i den fiktive by Vigatá på hans fødeø Sicilien.
Der er flere grunde til at jeg vil anbefale dig Montalbano i denne uge. Først og fremmest fordi den jeg sidst har læst i serien hedder ”Hedebølge i August”, så det var lidt apropos, syntes jeg. Men også fordi det er en ret original slags krimi på mange måder. Misforstå mig ret: Alle de klassiske elementer er på plads, lige fra den lidt excentriske enspænder-opdager og hans sidekick-kollega, over de tilsyneladende adskilte sager der efterhånden som efterforskningen skrider frem, viser sig at hænge sammen, til den bestialske forbrydelse der bliver dækket over af et tungt bureaukratisk system. Kort sagt: Alt det man forventer af en god krimi.
Der hvor Montalbano-serien bliver original er i måden det bliver gjort på. For ud over at være livsnyder helt ud i tåspidserne, er kriminalkommissær Salvo Montalbano også en mand der har fundet sit ”nok-punkt” der hvor han er. Ikke i den forstand at han er en vred skiderik der hele tiden går og råber ”jeg har fået nok!!”, men i den forstand at han har nok i sit liv og ikke vil forfremmes. En forfremmelse ville nemlig betyde at han skulle flytte til fastlandet og forlade sit elskede Sicilien, og det nægter han. For han er sicilianer i samme grad som han er politimand.
Og hvad vil det så sige at være det?
Tjah, jeg er ikke selv sicilianer, så jeg ved det ikke helt. Men jeg har da truffet et par stykker efterhånden, og jeg tror ikke de vil modsige mig hvis jeg siger at sicilianere først og fremmest er mindst lige så hjertevarme og deltagende, som de er komplekse og svære at regne ud. Jeg har ofte haft en snigende fornemmelse, når jeg har talt med en sicilianer, af at han ikke fortalte mig mere end han mente jeg havde brug for at få at vide lige nu og her. Sådan er Salvo Montalbano også; en snu fyr med et stort hjerte – og en mindst lige så stor hjerne.
”Hedebølge i august” begynder eksempelvis med at han skal finde en ferielejlighed på Sicilien til nogle venner. Da han imidlertid opdager en hemmelig etage på huset – bygget efter devisen: ”vi har kun byggetilladelse til én etage, men lad os lige sørge for at bygge en ekstra som vi så kan afsløre når huset er opført og ingen orker at tage slagsmålet” – sørger han behændigt for at det bliver udlejerens problem og ikke hans venners eller hans eget, og så kører opklaringsarbejdet ellers. Kun afbrudt af et par svømmeture, gode middage og småskænderier med kæresten Livia. Men det forhold har bølget op og ned siden seriens begyndelse.
Læs den hvis du har hang til middelhavets varme og charme, og læs den også hvis du har set serien. Du vil blive overrasket over hvor godt de har klaret at oversætte historiernes stemning fra det ene medie til det andet.