Leif Davidsen
Foto: Thomas A

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
175 - 150
Bibliotek
Lokalitet
Foredragssal
Target
For voksne
Foredrag

Leif Davidsen : Fra Lenin til Putin

08.06.22
Med udgangspunkt i sin nye historiske roman Lenins bodyguard fortæller Leif Davidsen om arven fra fortiden, der i den grad præger præsident Vladimir Putins Rusland, som den 24. februar 2022 indledte en angrebskrig mod nabolandet Ukraine.

Lenins bodyguard er en stort anlagt historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag. Romanen begynder i I 1910 , hvor København en rede for spioner, reportere og revolutionære fra hele verden, og slutter under den russiske revolution i 1917.

Leif Davidsen er forfatter, journalist og foredragsholder. I en årrække arbejdede han som udenrigsjournalist for DR, bl.a. også som korrespondent i Moskva. i 1984 debuterede han som skønlitterær forfatter med spændingsromanen 'Uhellige alliancer' og siden er det blevet til en perlerække af spændingsromaner, noveller og rejseskildringer.

Arrangeret i samarbejde mellem Museums- og Kunstforeningen for Vejen og omegn og Vejen Kommunes Biblioteker.

I samarbejde med Vejen Bog og Idé bliver der mulighed for at købe Leif Davidsens bog og i pausen bliver der også mulighed for at få bogen signeret af Leif Davidsen.

Køb gerne billetter her på siden eller på bibliotekerne i Vejen Kommune - begrænset antal pladser!

Rabat for medlemmer af Kunstforeningen og biblioteksklubben kUGLEN.

Materialer