Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Rødding Biograf / Vejen Gymnasium & HF
Target
For alle
Foredrag

Livestream fra AU: Big Bang og det usynlige univers

05.10.21
Vejen Kommunes Biblioteker samarbejder med Vejen Gymnasium & HF og Rødding Biograf, om at livestreame de offentlige foredrag i naturvidenskab fra Aarhus Universitet. Foredragene er gratis og interessante, og de bliver vist simulant på Vejen Gymnasium og i Rødding Biograf.

Om foredraget:

Mørkt stof og mørk energi udgør 95% af universet, men vi ved faktisk ikke hvad det er. Uden det mørke stof ville vi, og livet, imidlertid ikke eksistere. Vi ved at universet begyndte i et Big Bang. Vi ved at det udvider sig hurtigere og hurtigere, men vi ved ikke med sikkerhed hvorfor. Den mest sandsynlige forklaring er at vores univers er fyldt med mørk energi. Løfter den nyeste forskning i kosmologi sløret for hvad det usynlige univers egentlig består af?

Vi ved også at galakser, herunder vores egen Mælkevej, aldrig var blevet dannet hvis universet ikke også var fyldt med mørkt stof - en eksotisk type stof der er usynligt, men påvirker sine omgivelser via tyngdekraften. Uden det mørke stof var stjerner og planetsystemer heller ikke blevet dannet og vi, og livet, villle ikke eksistere.

I foredraget opdateres du om den nyeste forskning i kosmologi og vi ser på perspektiverne for om forskningen i de kommende år kan give os svar på hvad det usynlige univers egentlig består af.

 

Om foredragsholderen:

Steen Hannestad er professor i astronomi ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

 

Ang. billetter

Rødding: Kontakt Rødding Biograf for bestilling af billet på bio@roeddingbio.dk eller på tlf. 73 84 54 04

Vejen: Mød op til arrangementet på Vejen Gymnasium