Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Rødding Biograf / Vejen Gymnasium & HF
Target
For alle
Foredrag

Livestream fra AU: Fremtidens natur

08.02.22
Vejen Kommunes Biblioteker samarbejder med Vejen Gymnasium & HF og Rødding Biograf om at livestreame de offentlige foredrag i naturvidenskab fra Aarhus Universitet. Foredragene er gratis og interessante, og de bliver vist simultant på Vejen Gymnasium og i Rødding biograf.

Om foredraget:

Jorden er en levende planet – fyldt med mange forskellige livsformer. Men dens varierede og rige biodiversitet er nu under pres. Vi hører dagligt om biodiversitetskrise, klimakrise og kollaps i bestanden af insekter. Ja, sågar bliver ordet 'masseuddøen' ofte bragt i spil. Som reaktion på alle kriserne er der nu en stigende interesse for bæredygtighed.

I  dette foredrag vil du få et overblik over hvilke faktorer der bestemmer om der er høj eller lav biodiversitet i verden – og med eksempler fra Danmark. Hvilken rolle spiller klimaet – og hvilken rolle spiller mennesket?

Hør også om baggrunden for biodiversitetskrisen – hvor stærk den er, og hvad der styrer den. Hvordan står det til med de tropiske skove og savanner? Og hvad med den danske natur – og hvilken rolle spiller de fremmede arter som mårhund og vaskebjørn – og hvad er rewilding?

Du kommer også til at høre om koblingen mellem biodiversitetskrisen og klimakrisen – og hvordan biodiversiteten formentlig udvikler sig i fremtiden.

Endelig vil du høre hvad vi som samfund og som individer kan gøre for at sikre en rig biodiversitet for de kommende generationer.

Om foredragsholderen:

Jens-Christian Svenning er forsker i makroøkologi og biogeografi med særligt fokus på planter, dyr og mennesker på tværs af kloden. Ud over sin grundlæggende nysgerrighed for naturen er Jens-Christian drevet af at finde løsninger på klima- og biodiversitetskriserne, og af at promovere en bæredygtig samfundsmæssig udvikling generelt. Jens-Christian Svenning er i dag professor i økologi på Aarhus Universitet og er centerleder for Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World (BIOCHANGE).

Ang. billetter

Rødding: Kontakt Rødding Biograf for bestilling af billet på bio@roeddingbio.dk eller på tlf. 73 84 54 04

Vejen: Mød op til arrangmentet på Vejen Gymnasium

Materialer