Livestream

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Rødding Biograf / Vejen Gymnasium & HF
Target
For alle
Foredrag

Livestream fra AU: Søvn og immunforsvaret

25.10.22
Vejen Kommunes Biblioteker samarbejder med Vejen Gymnasium & HF og Rødding Biograf om at livestreame de offentlige foredrag fra Aarhus Universitet. Foredragene er gratis og interessante, og de bliver vist simultant på Vejen Gymnasium og i Rødding Biograf.

Om foredraget:

Søvnmangel og dårlig søvn er et stigende problem i vores samfund. Hvis vi sover for lidt, har det direkte konsekvenser for hjernens funktion, og bare én time for lidt søvn per nat giver målbare forringelser af hjernen. Det er dog ikke kun hjernen der tager skade af for lidt søvn. Vores immunforsvar er nemlig også dybt afhængig af søvnen og bruger hver nat på at restituere, så det igen den næste dag kan beskytte os mod virus og bakterier. Det er også immunforsvaret der dagligt leder efter begyndende cancer og fjerner de syge celler. Derfor er det måske ikke så mærkeligt at for lidt søvn fører til øget risiko for infektionssygdomme og cancer.

Omvendt påvirker immunforsvaret også søvnen. Alle ved at man sover mere når vi for eksempel har influenza og samtidig er der også mange sygdomme der fører til dårligere søvn. Narkolepsi er ét eksempel på en sygdom hvor immunforsvaret har ødelagt hjernens søvnregulering.

Dette foredrag handler specifikt om sammenhængen mellem vores søvn og immunforsvar med udgangspunkt i den nyeste forskning på området. Få et indblik i hvad der sker i hjernen og kroppen når vi sover, hvorfor vi egentlig skal sove og hvor meget søvn der er nødvendigt for et godt helbred.

Om foredragsholderen:

Birgitte Rahbek Kornum er lektor i neurofysiologi ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet.

Ang. billetter:

Rødding: Bestil billet på www.roeddingbio.dk eller kontakt Rødding Biograf på mail bio@roeddingbio.dk eller tlf. 73 84 54 04

Vejen: Mød op til arrangementet på Vejen Gymnasium

Mødetid senest kl. 18.45

Tags