Fotograf: Julie Severinsen

Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Foredragssalen
Target
For alle
Musikarrangementer

Fyraftenskoncert - Ravels mesterlige klavertrio i a-mol

01.02.22
Kind of Cyan udfordrer Ravels klavertrio ved denne fra Det Kongelige Bibliotek livestreamede koncert

Kind of Cyan udfordrer ved denne koncert Maurice Ravels klavertrio igennem elementer fra den elektroniske musiks verden. Med afsæt i Ravels temperamentsfulde og vandsimulerende toner vil trioen skabe elektronisk manipulerede intermezzi, der spejler og viderefortolker et af musiklitteraturens største værker.

Forårets fyraftenskoncerter: Den klassiske kanon nyfortolket

Kind of Cyan består af violinist Cæcilie Balling, cellist Josefine Opsahl og pianist Cæcilie Tagmose. Inden for konstellationerne trio, duo og solo har musikerne i Kind of Cyan gennem årene arbejdet med fusion og nye fortolkningsmuligheder af klassisk musik gennem frie, kontrasterende metoder som improvisation og elektronisk lydmanipulation.

Fyraftenskoncerter

Gå til koncert efter arbejde og inden aftenens gøremål. Fyraftenskoncerterne begynder kl. 17 og varer cirka en time.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmålvia sms til trioen undervejs i koncerten. Spørgsmålene vil blive besvaret efterfølgende.


Arrangementet er støttet af Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.