Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
15:00 - 17:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
Øvrige arrangementer

Åben Rådgivning

08.06.17
Et tilbud til børn, unge og forældre om gratis rådgivning af erfarne psykologer, socialrådgivere og sundhedsplejersker fra Vejen Kommune. Alle har tavshedspligt, og der bliver ikke ført journaler. Åben Rådgivning er først og fremmest et hjælpetilbud, der er uforpligtende og forebyggende. Åben Rådgivning er på Holsted Bibliotek den 2. torsdag i hver måned kl. 15.00-17.00

Hvad kan man henvende sig om?

Det kan være ensomhed, mobning, konflikter med forældre, skoleproblemer, usikkerhed, triste tanker og utilfredshed med sig selv.

Forældre kan ofte være bekymrede for deres barns udvikling. Det kan være tale- eller spiseproblemer eller usikkerhed på, hvad der er den bedste måde at hjælpe barnet på. Mange forældre kan have brug for at tale om de konflikter, de har med deres teenagere, ofte i relation til alkohol, sex, hjemkomsttidspunkter o.lign.

Disse og mange andre problemer kan rådgiverne hjælpe med i Åben Rådgivning. Intet problem er for stort eller for småt.

Kontakt

Du kan ringe til rådgiverne. Og du kan selvfølgelig også bare kigge forbi i åbningstiden.

Henvend dig anonymt på telefon 79 96 63 57 eller 79 96 63 65, hvor du kan bestille tid til en samtale eller kontakt Lene Willumsen Telefon: 79 96 63 34  Email: lewi@vejen.dk

se mere: https://vejbib.dk/nyheder/kort-nyt/aaben-raadgivning