Foto af broderi af Karina Meedom
Broderi af Karina Meedom

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Udstillinger

Karina Meedom - Udstilling

17.10.16 - 11.11.16
"Ud over rammen" - broderi og maleri. Museums- og Kunstforeningen for Vejen og Omegn og Vejen Bibliotek præsenterer udstillingen. Værkerne kan købes

Udstillingen på Vejen Bibliotek er et møde mellem farvernes liv i maleri og broderi. Karina Meedom udforsker farverne i højst forskellige medier, altid draget mod og i dialog med landskabet og lyset, hvor hav og land mødes.

Hvor broderierne vokser frem elementært, farvekryds efter farvekryds, er maleriets billedflade fuld af indre spændinger. ”Det kræver mod at male, for man bevæger sig ud over kanten hver dag, ud over hvad der virker muligt, men som pludselig kan blive muligt alligevel. Jeg ved ikke, hvor maleriet ender. Jeg kan have en idé om, hvilke farver jeg vil male med, men som maleriet udvikler sig, kan det være, at det er en helt anden farve eller form, der skal til, for at billedet bliver helt. Farverne afbilleder ikke nogen virkelighed uden for billedet, de slår vores øjne op for bedre at se.”

Karina Meedom er en dansk billedkunstner, der bor og arbejder i Skagen. Hun studerede tegning på Ny Carlsberg Glyptotek (1979-1981), grafik og tegning på Skolen for Brugskunst (1982-1984) og maleri på Det Fynske Kunstakademi (1988-1993). Hun fik guldmedalje i 1991 for en sommeropgave, tildelt af rektor Bendt Veber.

Besøg Karina Meedoms hjemmeside: karinameedom.dk

Alle er velkomne til at være med, når der mandag den 24. oktober kl. 14 afholdes en Artist talk på Vejen Bibliotek. Her fortæller Karina Meedom om sine værker.