Om dette arrangement
Bogreception - Tina Frank - lokal forfatter
Alle er velkomne! Tina Frank er vært ved en forfriskning. Meld dig gerne til på forhånd, så vi kan holde styr på antallet af deltagere og overholde Corona-retningslinjerne.
Tina Frank
Tina Frank har læst litteraturhistorie på Århus Universitet, har en bachelor i Visuel Kommunikation og har været elev på Testrup Højskole. Hun er publiceret i forskellige litterære tidsskrifter som fx Hvedekorn, Øverste Kirurgiske, Slagtryk, Kulturo og Udkant. Tina Frank er blevet nomineret til Årets Skovhuslyriker og har vundet oplæsningskonkurrencen Z-faktor. Tina Frank har boet i Vejen de sidste 10 år og er også ejer af reklamebureauet Frank & Frank.
Læs nogle af Tina Franks lyriske tekster her: https://www.slagtryk.dk/tag/tina-frank/.
Øjets anatomi
Øjets Anatomi er tilegnet de rastløse. Det er en fortælling til alle os, der troede, vi kunne få det hele. Og som ender i et liv fyldt med indkøb, hverdagsangst og en krop, der langsomt går i stykker.
Med sort humor og præcision går romanen ombord i det fejlfuldente og undersøger lysten til at sprænge det hele itu.
Vi følger en hovedperson, der langsomt mister synet, og som desperat forsøger at slippe fri fra sin egen krop, sin genetiske disponering og den hverdag, hun er fanget i.
Tina Franks debutroman Øjets anatomi udkommer 18. september på forlaget Gladiator.