
Om dette arrangement
Af folket, for folket, ved folket: demokratiets og populismens idehistorie med Claus Christoffersen
Spørgsmålene om hvad folket er, om folket har en vilje og hvordan den kommer til udtryk og om folkets magt skal begrænses kæmper demokratiet med i hele det moderne demokratis historie, og denne kamp giver sig udslag i en vedvarende og meget intens debat om, hvad demokrati overhovedet er, samtidig med at kampen skaber den populisme, der på en og samme tid er et barn af demokratiet og en trussel mod demokratiet.
Vi følger populismens og det moderne demokratis idehistorie fra de amerikanske forfatningsfædre til i dag.
Modtager af Atheneprisen
Claus Christoffersen modtog i september 2022 som den første Atheneprisen for gennem mere end et kvart århundredes undervisning, især indenfor fagområdet Filosi og Idéhistorie at have sat refleksioner igang hos et enestående stort antal kusister.
Med Atheneprisen hædres hvert år en person, der har ydet en helt særlig indsats for videnskabsformidlingen. Folkeuniversitetet i København ønsker at rette fokus mod de mange dygtige og engagerede formidlere, der viderebringer videnskabens metoder og resultater til alle, der har lyst til at lære noget nyt og udvide deres horisont.
Foredraget falder i 2 dele med en pause imellem. Tilmeldingen gælder det samlede forløb. Pris for deltagelse omfatter også en sandwich. Køb billet her på siden eller på biblioteket.