Viden skaber os - kroppen

Barnets sanser
Et barn bliver født med alle sanser, og bruger dem allerede fra begyndelsen. Samtidig har barnet medfødte reflekser, som for eksempel, når det søger efter mad og vil sutte på alting. Barnet har en meget fin hørelse og allerede imens barnet ligger i livmoderen, kan det høre hvad der foregår ”udenfor”. Man mener oven i købet, at barnet kan genkende stemmer, som det ofte har hørt, inden det blev født.
Når barnet er ca. seks måneder gammel, kan det sidde op uden støtte og begynder også at kravle rundt. Børn i denne alder er meget nysgerrige, men kan ikke overskue konsekvensen af deres handlinger endnu. Når børn er ca. mellem 12 og 16 måneder gammel kan de fleste gå uden støtte.

Højtlæsning udvikler barnets sprog
Undersøgelser viser, at højtlæsning styrker udviklingen af både talesproget og læse- og skrivefærdigheder hos barnet. Der er en øget sandsynlighed for, at barnet bliver glad for at læse senere i livet, og det kan give barnet et forspring, når man begynder i skole. Samtidig kan barnet få en øget sprogudvikling, når den der læser højt forklarer, hvad historien handler om og beskriver billeder.

Søvn
Søvn har stor betydning for vores fysiske og psykiske sundhed og udvikling – og det gælder både som barn og som voksen. Et menneske sover sammenlagt ca. en tredjedel af livet, og søvn er helt afgørende for at kunne fungere optimalt i de vågne timer. Søvn er vigtig for kroppen, fordi kroppen genopbygger sig selv imens vi sover. Flere funktioner bliver genoprettet ved hjælp af søvnen, fx immunsystemet, hukommelsen, regulering af appetitten, og ikke mindst humøret påvirkes af søvnen.
Søvnbehovet varierer op igennem livet. Et barn bruger i de første leveår ca. 70% af døgnets timer på at sove, teenagere bruger ca. 35% af døgnet og voksne ca. 25-35% af døgnets timer på at sove.
Søvnbehov er individuelt fra person til person, men i de første uger sover et spædbarn ofte imellem 16-20 timer i døgnet, men der går som regel mange måneder, før barnet sover mere end 5 timer i træk.

Immunforsvar og allergi
Menneskekroppen bliver løbende udsat for både bakterier og vira. Derfor har kroppen brug for beskyttelse, og det er her immunforsvaret kommer ind i billedet. Selve immunforsvaret består af en række forskellige celler i kroppen, som skal eliminere eventuelle farer i kroppen. De hvide blodceller eller blodlegemer udgør størstedelen af immunforsvaret og befinder sig i blodet, hvor de er på konstant jagt efter bakterier, vira eller andre uvelkomne organismer i kroppen. Når man for eksempel har feber, er det et tegn på at ens immunforsvar er i gang med at kæmpe en krig mod en sygdom eller noget, der kan udvikle sig til en sygdom.
Allergi dækker over en række forskellige sygdomme som fx astma, nældefeber, eksem, fødevareallergi m.v. Allergi er gennem de seneste årtier blevet en folkesygdom både i Danmark og i resten af den industrialiserede verden. Især ufødte børn er udsat for forskellige potentielt skadelige miljøfaktorer, som man mener kan være årsagen til, at allergi er en folkesygdom i stigning.

Når kroppen reagerer med overfølsomhed skyldes det, at kroppens immunforsvar reagerer på såkaldte allergener – stoffer, som vi konstant udsættes for i hverdagen. Overfølsomheden kan give sig til udtryk i udslæt på huden, påvirkning af vejrtrækning, røde og kløende øjne m.v.

Læs mere
https://faktalink.dk/sovn-sovnloshed
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/om-boern/det-nyfoedte-barn/babyer-og-soevn/
http://altomboern.dk/artikel/det-lille-barns-udvikling
https://immunforsvar.dk/
https://faktalink.dk/titelliste/alle/alleintr
https://videnskab.dk/kultur-samfund/laes-hojt-barnet

Ungdom

Ungdommen og puberteten kan betegnes som en slags overgangsperiode imellem barndom og voksen.

Den varer fra starten af puberteten og indtil 18-20 års alderen. Puberteten er den periode, hvor en person bliver kønsmoden, og den starter som regel omkring 10-11 års alderen hos piger, og omkring 12-13 års alderen hos drenge. Der er stor forskel på, hvordan den enkelte udvikler sig og hvornår, og her spiller både arv og sundhedstilstand en væsentlig rolle. Mange af de fysiologiske forandringer, der sker i ungdommen skyldes hormonelle ændringer. I hele perioden sker der fysiske, mentale og følelsesmæssige ændringer, som kan gøre puberteten til en vanskelig tid.
Når puberteten nås er hjernen endnu ikke færdigudviklet, og det kan give forskellige udfordringer. Undersøgelser viser, at teenagere er dårligere til at sætte sig i andres sted i forhold til voksne mennesker. I teenagealderen begynder hjernen at fjerne de forbindelser i pandelapperne, som de ikke længere skal bruge til noget. I pandelapperne ligger vores bevidsthed, det er her vi planlægger vores tid og styrer vores sociale opførsel. Alle disse faktorer bliver derfor påvirket i løbet af teenageårene indtil hjernen er fuldt udviklet. Det limbiske system styrer bl.a. vores følelser, og dette system er særligt overfølsomt hos teenagere. Det betyder, at teenagere i langt højere grad er villige til at tage en risiko, fordi de får et kick ud af at tage chancer.

Krop, kost og livsstil
Som ung kan det være svært at huske på at gå op i en sund livsstil, når der i stedet er andre ting, der synes vigtigere. Der ses en stigende tendens blandt børn og unge i forhold til overvægt og fedme, og mange unge udvikler usunde spisevaner. Men det er vigtigt med sund kost og motion, så man har en god energi til både at klare skolen og fritidsaktiviteterne. Derudover er sunde kostvaner vigtige, så kroppen får gode byggesten til at færdigudvikle kroppen med. Samtidig danner sunde vaner allerede i ungdomsalderen et godt fundament for et langt og forbedret voksenliv.
Sex og seksualitet
Unge mennesker bliver eksponeret for sex og porno i langt højere grad end tidligere via medierne, og nogle psykologer og rådgivere advarer om, at det skader unges selvværd. Samtidig er brugen af sociale medier med til at påvirke unges selvværd, da der i stigende grad bliver delt intime billeder og videoer, som ødelægger de unges selvtillid og troen på andre mennesker. Selv om der i offentligheden måske er et indtryk af, at unge mennesker i dag er vilde og seksuelt uansvarlige viser undersøgelser dog, at gennemsnitsalderen for de unges seksuelle debut har ligget relativt stabilt de sidste knap 60 år. Gennemsnitsalderen for unges seksuelle debut ligger omkring 16 år både for mænd og kvinder.

Læs mere
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/sygdomme/vaekst-og-udvikling/pubertet/
https://faktalink.dk/titelliste/unse
https://www.netdoktor.dk/sundhed/teenager/ung_sund.htm
https://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-er-teenagere-sa-umulige

Se hæfte fra sundhedsstyrelsen ”Teenageguide”:
http://www.sundhedstjenesten-egedal.dk/media/795674/teenageguide_2015.pdf

Vosenlivet

Vores store mkål i voksenlivet er at finde en mage, som man kan danne par med og få børn med. Videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke findes et egentligt regelsæt for, hvordan mennesket bliver tiltrukket af hinanden, men der er alligevel visse faktorer, som spiller ind. Den fysiske afstand spiller en stor rolle, når en romantisk relation mellem to mennesker opstår. Jo større geografisk afstand, der er imellem to mennesker, desto mindre sandsynligt er det, at de to mennesker vil danne par med hinanden. Selv om man siger, at det er det indre der tæller, så er udseende en væsentlig faktor for, hvilke personer man bliver tiltrukket af. Dog får andre egenskaber hen ad vejen større betydning i forbindelse med sociale interaktioner med en anden person. Fx kan egenskaben at være sød få en person til at fremstå mere fysisk attraktiv.

Gensidig tiltrækning er også vigtigt for at opnå succes i et forhold – det kan virke indlysende, men undersøgelser viser, at vi kan lide dem, der kan lide os. Det vil sige, at det oftest slår fejl, når vi spiller kostbare, fordi et indtryk af modvilje ofte resulterer i at tiltrækningen slukkes. Undersøgelser viser desuden også, at modsætninger faktisk sjældent tiltrækker hinanden. Vi finder hinanden mere tiltrækkende, hvis vi opfatter hinanden som meget ens, fordi vi bedst kan lide, det vi kender. Når vi finder en person, som er ret enig med os i vores verdenssyn, bekræfter det vores opfattelse af verden, og det giver os lyst til at holde kontakten ved lige med dem.
Selv med denne viden er det så muligt at forudsige, om to personer vil indgå i et fast forhold med hinanden? Nej desværre… Forhold er meget komplekse og stressende, og stress kan få os til at opføre os anderledes end vi plejer. Samtidig har vi ofte oplevelser med i bagagen, som også spiller ind, når vi starter op på ny relationer.

Hvordan ser forelskelse ud i kroppen?
Forelskelse er resultatet af en kemisk proces, der sker i hjernen. Forskning viser, at der opstår stor aktivitet i bestemte områder af hjernen, når man bliver forelsket. Man oplever intense følelser, som fødes af et kompliceret samspil af hormoner, neurotransmittere og hjerneområder. Disse følelser kan gøre os ovenud lykkelige, hvis kærligheden gengældes eller de kan gøre os deprimerede og ligefrem selvmordstruede, hvis vi bliver afvist. Følelserne bliver altså ekstremt styrende for vores adfærd, og derfor er forelskelse og kærlighed et emne, der har stor interesse inden for forskningsverdenen. Undersøgelser viser, at forelskelse opstår i de områder af hjernen, der styrer vores mest basale behov, som fx sult og søvn. Forelskelse er en del af evolutionen, som skal sørge for at mennesket som art overlever, og vi har derfor brug for at reproducere os selv. Hjernen er blevet udstyret med et belønningscenter, og denne belønning består fx i at vi får en intens lykkerus, hver gang vi får øje på vores udkårne. Den fysiologiske forklaring på denne lykkerus er, at vi får et skud dopamin, som i tilstrækkelig høj dosis udløser en glædesrus.

Hvad sker der i kroppen under graviditet?
Kvindens krop undergår en vild forvandling, når hun er gravid. Det er let at se forandringen uden på kroppen, men indeni sker der også noget! I takt med at fosteret vokser og optager mere plads, bliver organerne rykket sammen. Chicago’s Museum of Science + Industry har lavet en video, som viser hvordan kvindens krop indvendigt bliver sat under pres.
Se videoen her: https://videnskab.dk/krop-sundhed/vild-video-saadan-flytter-kvindens-organer-sig-under-graviditeten

Der er nærmest ikke den ting udenpå eller inden i kvindens krop, som ikke ændrer sig i forbindelse med en graviditet. Som eksempler kan nævnes hjerte og kredsløb, hormonelle ændringer, åndedræt, anatomiske og fysiologiske ændringer, der kan påvirke muskel- og knogleapparatet m.m.

Stress
Stress er et engelsk udtryk og kan groft oversættes til belastning/spænding/påvirkning. Stress er faktisk ikke usundt i sig selv. Det er en naturlig reaktion i hjernen, der sættes i gang, når kroppen belastes mere end normalt. Fysiologisk set er stress en instinktiv kamp-flugt reaktion, som skærper vores sanser og gør os i stand til at kunne klare os over for en mulig fjende. Denne reaktion kræver energi, og det betyder, at sukker og fedt frigives til musklerne, og blodtrykket samt pulsen stiger. Blodet går fra tarmene og ud i musklerne, og samtidig øges blodets evne til at størkne. Den kortvarige stressreaktion er hensigtsmæssig, fordi den øger vores chancer for at overleve. Stress bliver derimod usundt, når kroppen bliver belastet hen over en længere periode. Det er denne stress, som flere og flere rammes af på arbejdsmarkedet. På grund af den støt stigende kurve af ansatte med stress er emnet ofte på dagsordenen både hos arbejdspladser, fagforeninger og blandt politikere på Christiansborg.

Læs mere
https://videnskab.dk/kultur-samfund/sex-starter-i-hjernen
https://faktalink.dk/titelliste/stre
http://www.institut-for-stress.dk/stress/fysiologi
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/graviditet/sygdomme/fysisk-aktivitet/aendringer-i-kroppen-under-graviditeten/
https://videnskab.dk/krop-sundhed/kaerligheden-er-ustyrlig
https://videnskab.dk/kultur-samfund/dating-forsker-disse-faktorer-pavirker-om-du-finder-den-eneste-ene

Alderdom

Forskning viser, at man kan påvirke aldring i en positiv retning ved hjælp af sund kost og motion.

Sådan holder du hjernen skarp

Det er også en god idé løbende at træne hjernen, da sygdom og inaktivitet med alderen kan være en trussel mod hjernens kapacitet. Faktisk skrumper hjernen jo ældre vi bliver, men ved kontinuerligt at træne hjernen vil den økonomisere, så den ”får mere ud af mindre”. Hjernen styrkes både af læsning, krydsord, sudoku, bridge, aktiverende radio- og tv-programmer m.m. Fysisk motion er også med til at holde hjernen frisk, fordi motionen styrker hjernens blodforsyning og kontrollerer stresspåvirkninger. Alt dette er med til at forbedre koncentrationsevnen, indlæring og hukommelse; samtidig formindskes risikoen for at udvikle depression og demens.

Test dig selv
Se hvor gammel du bliver
Hvad er din holdning til etiske dilemmaer