Børnenes U-landskalender - Spisetid

På DR Ramasjang kan du lige nu følge Hr. Skæg og Motor Mille i jagten på regnbuens guld, som fører dem til Tunesien. Serien er en del af fortællingen om Børnenes U-landskalender og Danidas hjælpearbejde i udviklingslande - og bibliotekerne er med.

I løbet af de næste fire uger kan du åbne fire "låger" i form af en nyhed, som sætter spot på Tunesien, hvor hjælpearbejdet foregår i år. Du kan også komme ind på Hovedbiblioteket med dine børn eller børnebørn og opleve nogle af de spændende ting, som Hr. Skæg og Motor Mille finder ud af om Tunesien, på egen hånd.

På Hovedbiblioteket kan I løse opgaver, som gør jer klogere på Tunesien, og hvordan det er at være barn i Tunesien. Sammen kan I snakke om, hvilke forskelle der er, når man bor i et land som Danmark, og når man bor i et udviklingsland som Tunesien, og hvorfor det er vigtigt at hjælpe nogle lande.

Også maden er forskellig

Der er forskel på det, man typisk spiser i Danmark og i Tunesien. I Danske butikker kan man købe madvarer fra hele verden. Vi spiser både ”amerikanske” burgere, ”italienske” pizzaer, danske boller i karry og farvestrålende, ”indiske” vegetarretter. I Tunesien laves det meste af lokale råvarer. Man spiser altså typisk det, der kan vokse eller leve i området, hvor man bor.

Et tunesisk hovedmåltid begynder ofte med harissa. Det er en stærk chilisauce med hvidløg, olie, salt og peber og andre krydderier, som spises sammen med friskbagt brød. Eller også er skålen fyldt med kemia, som består af oliven, tørret fisk, nødder og grøntsager. Eller måske brik, som er et tyndt, friturestegt, pandekageagtigt brød, fyldt med for eksempel æg og tun.

Foto: Wajih Khalfallah, Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International license.

Tunesiens svar på kartofler, ris og pasta

Hvor man i Danmark ofte spiser kartofler, ris eller pasta, spiser man i Tunesien couscous. Det er en fast mos - lidt fastere end dansk kartoffelmos - der er lavet af dampkogte semuljegryn, altså den inderste og hårdeste del af hvedekernerne, som man også bruger til at lave durummel af.

Couscous serveres med sovs og grøntsager. Og ved særlige lejligheder også fisk eller lamme-, gede- eller kamelkød. Men som i mange andre lande, er kød i Tunesien dyrt for de fleste og derfor en delikatesse.

I private hjem og på lokale restauranter serveres couscous i et stort fad, der stilles midt på bordet. I nogle hjem spiser alle med hver sin ske af det store, fælles fad.

Slik og søde sager

Som dessert spiser man i Tunesien gerne frisk frugt. Det kan være en citrusfrugt, et granatæble eller måske friske dadler.

Herhjemme kender vi mest dadler som de lidt klistrede, tørrede frugter, der sælges i firkantede æsker op til jul. Men man kan også være heldig at finde friske dadler i nogle butikker.

I det sydlige Tunesien dyrkes dadlerne i plantager, hvor de høstes mellem juni og oktober, og bruges både som foder til landsbyens får, geder og kameler, men også til de sødeste desserter og kager.

Efter maden drikker især de voksne tit et lille glas meget sød myntete, måske drysset med hakkede pinjekerner.

Hvad skal I spise i aften?

Vil du vide mere om Tunesien?

Er I blevet interesseret i at vide endnu mere om Tunesien og forskellene imellem Danmark og Tunesien, så besøg dit bibliotek, hvor I kan opleve en spændende udstilling og løse sjove opgaver.

I kan også læse mere om Tunesien og Børnenens U-landskalender på https://2022.u-landskalender.dk/

Nednefor kan I også få inspiration til bøger med flere opskrifter - både de stærke og de søde retter fra Tunesien og andre retter fra hele verden - der er sjove at lave sammen i køkkenet.

Velbekomme og يعيشك الماكلة بنينة!
('yaeishiki, almakilat binina’, på dansk: Tak, det smagte dejligt!)