CPH:DOX

CPH:DOX

25.03.22
Dokumentarfilmfestivalen i København og online er i gang

CPH:DOX, Copenhagen International Documentary Film Festival, er en af de største dokumentarfilmfestivaler i verden. 

Festivalen finder sted fra 23. marts til 3. april 2022 i København, efter denne periode kan mange af filmene i en periode ses online.

CPH:DOX blev grundlagt i 2003 af Tine Fischer. Med støtte fra både branchen og den nationale presse har CPH:DOX i næsten 20 år haft fornøjelsen af at introducere publikum til de stærkeste dokumentarfilm fra både ind- og udland på forskellige lokaliteter i København – og siden 2020 desuden på CPH:DOX’ streaming platform.

Mere end en filmfestival

CPH:DOX er grundlagt ud fra den overbevisning at en filmfestival ikke kun bør være for de særligt filminteresserede. Det skal være en kulturel begivenhed, der stiller skarpt på de spørgsmål i tiden, der kræver vores opmærksomhed og stillingtagen – fra det individuelle og nære til det politiske og strukturelle. CPH:DOX skal være med til at styrke det aktive medborgerskab, og som om kollektiv kunstart rummer filmen det perfekte afsæt til at skabe nye fællesskaber og inspirere til demokratisk dialog og eftertænksomhed.

Derfor viser CPH:DOX ikke blot dokumentarfilm. Vi sætter dem ind i en kontekst. Med en række
tilknyttede events, talks og debatter skaber vi et rum for udvekslinger af meninger på tværs af
befolkningen og får filmene og deres tematikker til at leve videre længe efter filmen er slut.

CPH:DOX afholder også arrangementer for den etablerede film- og mediebranche samt nye
kunstnere via vores konference CPH:CONFERENCE, samt CPH:MARKET, CPH:LAB, og det
internationale finansierings- og co-produktionsevent CPH:FORUM.
 

3 helt særlige venues i 2022

Efter to år med nedlukninger og COVID-19 restriktioner glæder vi os meget til igen at vende tilbage til biograferne i 2022.

Som noget særligt i 2022 åbner CPH:DOX tre helt nye scener under festivalen, der er dedikeret til tre tematiske spor, som er særligt vigtige for festivalen: Kunst, videnskab og samfund. De tre spor kan udforskes på SMK, Nationalmuseet og Kunsthal Charlottenborg, der kommer til at byde på hver deres helt særlige CPH:DOX-program med filmvisninger, debatarrangementer, udstillinger, performances, VR-værker og koncerter.

Kunsthal Charlottenborg, CPH:DOX’ internationalt roste festivalpalæ, kommer desuden til at huse festivalens internationale brancheaktiviteter, en interaktiv udstilling, samt flere talk- og loungeområder.

CPH:DOX er nu også digital og landsdækkende

Som noget nyt i 2022 har CPH:DOX udvidet festival til 20 kommuner rundt omkring i landet, der kommer til at præsentere minifestivaler synkront med afviklingen af festivalen i København. Initiativet hedder DOX:DANMARK.

Samtidig fyrer CPH:DOX også op for den populære streaming platform, hvor et udvalg af årets film kan opleves i hjemmebiografen – uanset om hvor man bor Danmark.

 

https://cphdox.dk/da/