ADVARSEL til alle børn!

Lån ikke denne rædselsfulde bogserie! Specielt ikke hvis du holder af lykkelige slutninger.

For Lemony Snicketts fortællinger om de tre forældreløse børn, Sunny, Violet og Klaus, som tidligere er filmatiseret med Jim Carrey i rollen som den ondskabsfulde - ja, ligefrem nederdrægtige - Grev Olaf, er i den grad ulykkelige.  De hverken begynder eller ender godt, og der er heller ikke særligt mange lyspunkter i midten. Faktisk flyder de med ubehageligheder, såsom trækkende krager, vrede folkemængder, en avisoverskrift, anholdelse af uskyldige og nogle meget mærkelige hatte.

Tag hellere og find på noget andet at læse!

Et tip: Du bør også undgå den forfærdelige serie om de tre forældreløse børn som lydbog på e-reolen, hvis du falder over den et sted som HER

Venlig hilsen
Den meget bekymrede bibliotekar

 

Materialer