Bogforside
Claus Tornhøj anbefaler bøger til børn og voksne

Gode bøger til påskeferien

30.03.21
Claus Tornhøj anbefaler bøger til børn og voksne

Lasse Bo Andersen: Mysteriet om det purpurfarvede påskeæg, 176 sider (2016)

Du skal læse historien om et gammelt, men værdifuldt påskeæg, der er lavet af guld og beklædt med ædelsten. Det skal sælges på en auktion, men det bliver stjålet og en uskyldig bliver myrdet!

Mesterdetektiven Vic Baskerstreet og vennen og assistenten Edgar Poulardrovsky påtager sig sagen og forsøger at opklare mysteriet. Det kompliceres dog en hel del af, at påskeægget kaldes ”Poulardrovsky-ægget”, fordi det er lavet af Edgars oldefar!

Der er masser af mistænkte – bl.a. en russisk oliemilliardær, en farverig tv-reklamepersonlighed, en tyk skrothandler og arvingen til et internationalt kattemadsfirma. Det viser sig at være temmelig svært at få opklaret sagen – og snart må Vic Baskerstreet i stedet se sin trofaste ven blive mistænkt af politiet…

Der findes 4 forskellige andre sjove bøger i krimiserien for børn (10-12 års alderen) om den berømte sporhund…

Bogforside


Joanne Harris: Chokolade, 362 sider (1999)

Som ny og populær ejer af chokoladebutikken i en fransk landsby ankommer den enlige mor Vianne Roche til provinsen og gør bl.a. præsten nervøs, især fordi hun tilsyneladende kan heksekunster og tiltrækker landsbyens udstødte. Borgmesteren Reynaud ønsker hende også ud af byen, da folk lader sig lokke af hendes og forretningens fristelser - endda midt i fastetiden! Og alting kulminerer, da hun planlægger en påskechokoladefestival…

En underholdende og sansemættet roman om livsglæde og tolerance med en historisk setting i 1950’ernes Frankrig og samtidig blandet sammen med en gedigen kærlighedshistorie

Romanen fortsættes i to efterfølgende bind: ”Chokoladeheksen” (2008) og ”Ferskner til fader Francis” (2013). Romanen er desuden filmatiseret i 2000 med Juliette Binoche, Lena Olin og Johnny Depp i hovedrollerne – filmen på dvd kan naturligvis også lånes på Bibliotek.dk.

Materialer