Hanne K. anbefaler

Hanne K. anbefaler

23.10.21
Amanda Svensson: Et system så storslået at det blænder

Den her bog skal du læse, hvis du elsker store altomfattende romaner, man for alvor kan dykke ned i, og leve sig ind i.

En kæmpe læseoplevelse venter når du møder de svenske trillinger Mathilda, Clara og Sebastian som i en alder af 27 er rejst hjemmefra og nu befinder sig i Berlin, London og på Påskeøen. Deres mor prøver at få kontakt med dem for at dele en livsomvæltende hemmelighed med dem, og selv er de travlt optagede af deres egne forviklinger.

Fortælleglæden vælter ud af forfatteren og der er både humor, satire, konspirationer og krybende uhygge undervejs. Bare ærgerligt at bogen slutter efter 555 sider – i øvrigt med følgende linje: ”Alt går under, men alt er et under.”

Materialer