Kvindernes kampdag

I 1909 havde der været en stor kvindestrejke i New York omkring den 8. marts og i 1917 var kampdagen lagt på en søndag, den eneste dag industriens kvinder havde fri.

På den såkaldte Tredje Internationale Kvindekonference, der blev afholdt i Moskva i 1921, blev det besluttet at gøre datoen 8. marts til "kvindernes internationale kampdag".

Kvindedag om søndagen

I Danmark blev dagen heller ikke fejret fast den 8. marts, for som med 1. maj-demonstrationerne, blev disse lagt om søndagen, idet mange allerede havde fri og bedre kunne deltage.

I 1914 blev dagen holdt på en søndag – som netop det år tilfældigvis var den 8. marts. Året efter i 1915, fik kivnderne valgret  og dagen fik et bredere indhold. 

Kvinden bag dagen

I 1910 indkaldte den tyskfødte Clara Eißner, gift Zetkin, til et møde i København – her deltog de danske socialdemokratiske kvinder som Henriette Crone og Nina Bang. Mødet fandt sted i Arbeidernes Forsamlingsbygning i København.

Her argumenterede de første gang for kvinders valgret.

Clara Zetkin var gift med den russiske revolitionær Ossip Zetkin, med hvem hun havde to sønner. Efter hans død blev hun gift med maleren Georg Friedrich Zundel.

Clara Zetkin var oprindeligt lærerinde og medlem af det tyske socialdemokrati, her var hun en markant skikkelse i partiets kvindearbejde.

I 1919 meldte hun sig ind i det tyske kommunistparti, da det blev dannet og blev hurtigt medlem af centralkomiteen. Senere blev hun valgt ind i Rigsdagen, hvor hun repræsenterede kommuistpartiet indtil 1933. 

Clara Zetkin døde den 20. Juni 1933 i  Archangelskoje ved Moskva efter svær sygdom. Hendes urne blev nedsat ved Kreml-muren. 

Dansk kvindeforkæmper

Nina Henriette Wendeline Bang var en af de danske kvinderetsforkæmpere. 

Nina Henriette Wendeline Bang, født Ellinger, blev født den 6. oktober 1866 på Kastellet i København og døde den 25. marts 1928 i København. Nina Bang var en dansk politiker og udenrigsminister for Socialdemokratiet. Hun var uddannet historiker og var socialist og marxist.

Nina Bang var også Danmarks første kvindelige minister og verdens første kvindelig minister i en parlamentarisk regering.

Nina Bang var søster til fysikeren og politikeren H.O.G Ellinger, men de to delte på ingen måde politiske synspunkter.

I 1999 på 75 års dagen for hendes udpegning som minister, blev Nina Bang prisen indstiftet. Den er siden blevet uddelt årligt til en ung lovende kvindelig politiker.

Landsbysmedens datter

Henriette Thora Elise Crone blev født den 5. februar 1874 i Bakkedrup og døde den 11. oktober 1933 i København. Henriettes forældre var smeden Lars Peder og Karen Sofie Kristenen.

Henriette var yngst af tre døtre hos landsbysmeden i Bakkedrup. Begge forældre stammede fra gårdmandsfamilier. Som smed var faderen en værdsat håndværker i landsbysamfundet. 

1880’ernes landbrugskrise ramte også smeden, og i 1882 flyttede familien til Slagelse, hvor faderen endte som arbejdsmand og døde allerede i 1888 som 55-årig.

Den 14-årige Henriette blev konfirmeret  og kom derefter i en række huslige pladser. Hun var ikke glad for arbejdet og skiftede ofte plads.

I 1898 opgav Henriette de huslige pladser og tog arbejde i industrien. Henriette blev trykkeriarbejderske og arbejdede i en årrække i forskellige københavnske trykkerier. Erfaringerne herfra blev baggrunden for hendes karriere som fagforeningsformand samt borgerrepræsentant og landstingsmedlem for Socialdemokratiet.

De kvindelige Trykkeriarbejderes Fagforening blev stiftet i 1898, og Henriette trådte samme år ind i bestyrelsen. De første år var der kamp om formandsposten, men efter at have været sekretær og næstformand blev hun formand i 1906 og havde fra da af ingen konkurrenter, men blev siddende på posten til sin død i 1933.

Henriette blev en del af Dansk Typografforbunds hovedbestyrelse og forretningsudvalg, og blev her meget respekteret af sine mandlige kolleger. 

Ved den internationale socialistiske kongres, der blev afholdt i København i 1910, og ved den forudgående kvindekongres, repræsenterede Henriette Crone det danske Typografforbund.

Henriette deltog i en række internationale kongresser, og fra 1925 sad hun i International Federation of Trade Unions’ kvindekomité og fra 1927 i Socialistisk Arbejderinternationales kvindekomité.

I 1908 blev loven om kvindernes kommunale valgret vedtaget, og ved valget året efter blev Henriette socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationen. Hun beskæftigede sig her især med sociale forhold, men sad kun én periode. Da kvinderne i 1915 fik valgret til Rigsdagen, opstillede hun til Landstinget. Hun blev først valgt i 1920 og sad der til sin død. 

Bøger, der kæmper for kvindernes plads i samfundet, sproget og historiebøgerne.

Vi fejrer fortsat kvindernes kampdag, og debatten om ligestilling mellem kønnene kører på højtryk – også i litteraturen. Lige fra demokratiets barndom og til i dag har litteraturen givet os nye vinkler på kvindernes kamp for ligestilling, ligeværd og lige muligheder.

”Man fødes ikke som kvinde, man bliver det” skrev den franske filosof Simone de Beauvoir i Det andet køn fra 1949. Den står som et hovedværk i kvindefrigørelsens historie og peger på, at den kulturelle arv fra århundreder under patriarkat er med til at reducere kvinden til mandens ’andet’.

Et kig til rødstrømpebevægelsen med et nutidigt blik

I Et åbent øjeblik dokumenterer Pernille Ipsen en enestående og personlig fortælling om rødstrømpe- og kvindebevægelsen i 1970’erne. I 1971 opstår Femø Kvindelejr for første gang. Det er starten på syv kvinders fælles fortælling. Gennem deres tanker og oplevelser får vi et samlet blik ind i det at være frontløber i kvindebevægelsens kerne. De lever for de samme visioner, men med meget forskellige meninger om, hvordan et nyt kvindeliv skal udleves. Bogens styrke er den reflekterende og flersidige tilgang til tiden og eftertankerne om det åbne øjeblik, da verden var mulig for omvæltninger og nye syn.

MeToo-romaner gør regnskabet op

Litteraturen har også en stærk stemme i den nyere MeToo-debat, hvor kvinder kæmper for en forandring i kønnenes magtbalance. Med romanformens muligheder for personlig indlevelse kommer læseren helt tæt på grumme og grænseløse skildringer af krænkende magtmisbrug – ofte af helt unge piger.

Pigen fra ’58 af franske Annie Ernaux er et banebrydende værk om den sommer, hvor Ernaux som 17-årig betages og nedlægges på en feriekoloni af den mange år ældre chefpædagog H. Romanen gløder af en blanding af begær og skam, der har ulmet siden og fulgt Ernaux gennem et helt liv.

Læs temaet om Kvindernes kamp på Litteratursiden.dk

Læs temaet om Begær og magt i en MeToo-tid på Litteratursiden.dk

Læs temaet om Ny feministisk litteratur på Litteratursiden.dk