Månedens digt

kragerne spreder vingerne i en samlet bevægelse
forlader et træ
og tegner sig selv i lyset
fra en nedgående sol

det er næsten uden farver
bare lys
dis med en bøjning
mod aften

en ryg der går opad
knæene er holdt ind til brystet
og hovedet hviler mod væggen

højhusene ligger til højre for søen
de blev bygget i en anden tid
nu blev lysene tændt
kragerne flyver ud over søen

der er ikke andet der bevæger sig
kragerne flyver ind
sætter sig i træerne
solen sænker sig langsomt
hele vejen rundt om søen er der træer
og øjnene er store
langsomme skibe
de når ikke frem til noget

Fra Sebastian Nathan: Honey Moon
Forlaget Amulet, 2021