Månedens digt

Vintersang uden sne

Januar puster sin rastløse vilje
over isen på sø og fjord
rådvild og sær som en splittet familie
mågernes skrig i vemodigt kor
trængt op er hvert væsen i kuldens krog
med mørkets logik og på vinterens sprog.

Januar er som en løgn, man vil glemme
lange brætspil, du aldrig vandt
sange som synges med rystende stemme
flettede hjerter med flosset kant
et år bli’r en fortid, forladt og brugt
et ødelagt bord, der engang var smukt.

Januar holder en handske i hånden
trækker vejret så dybt og træt
røgringe danser i menneskeånden
som en uvirkelig cigaret
vi hoster, vi nyser, vi har så ondt
og sommerens genfærd går hjemløst rundt.

Januar vinker og drager fra landet
istap glimter som lys fra tag
fjorden den fryser, så går vi på vandet
natten bli’r kortere dag for dag
for foråret findes, og alt kan ske
når blomsterne vågner i smeltet sne.

Stine Pilgaard: Meter i sekundet
Gutkind, 2020