Bogforside

Mette anbefaler

Den bedste spændingsroman jeg har læst i 2020

Uha, den var godt nok spændende - og interessant - og aktuel!

'Forræderens børn' er 2. del af Leif Davidsens serie, hvor 1. del hedder 'Djævelen i hullet'.

Leif Davidsen har konstrueret en fiktiv historie om danske Laila og russiske Tor, der har samme far, men er vokset op i hver deres land og først mødes som voksne.

Laila har været delingsofficer, og Tor har været hemmelig agent.
Laila har forladt militæret og har fundet sammen med Anders, som driver en campingplads i Bogense. Hun er glad for Anders, men hun keder sig.

Derfor passer det hende udemærket, at hendes halvbror Tor kommer på besøg i Danmark og beder hende om hjælp til en hemmelig opgave.

Tor er blevet sendt til Danmark af FSB, det russiske efterretningsvæsen, for at opklare et giftmord på en tidligere russisk dobbeltagent og hans datter.
Da Tor går i gang med opklaringen, sker der uforudsete ting, og vi tages med til Ringkøbing, Amalfi, Moskva og Volgograd.

Selvom historien er fiktiv, som Leif Davidsen skriver i et efterord, så er rammerne aldeles realistiske, og det synes jeg, gør romanen endnu mere spændende.

Mette med spændingsroman

Materialer