Bogforside Fejltrin

Mette S-P anbefaler

En Doggerland krimi

Søger du en klog, spændende og hyggelig krimi, så kan jeg anbefale Maria Adolfssons Doggerlands krimier.

De foregår på en fiktiv øgruppe i Nordsøen mellem Danmark og Storbritannien og kan minde om en blanding af en engelsk politiroman og en Nordic Noir krimi.

Hovedpersonen, Karen Eiken Hornby, er i slutningen af 40'erne, single og født og opvokset på én af øerne. Hun har boet i London i en årerække, men er nu vendt tilbage til Doggerland og er blevet ansat som kriminalassistent.

I første del af serien, Fejltrin, leder hun efterforskningen af drabet på en kvinde på hendes egen alder, der bliver fundet brutalt myrdet i sit hjem. Grunden til, at Karen skal lede efterforskningen, er, at hendes chef Jounas Smeed er den myrdedes eksmand og derfor inhabil.
Karen følger sporene i sagen og finder ud af, at hun må grave i øens historie for at få svar på sine spørgsmål.

Jeg har læst de to første bøger i serien med stor fornøjelse, og jeg glæder mig til at læse 3. del, som er udkommet i 2021: "Mellem djævelen og havet".

Bøgerne kan minde lidt om krimier af Elly Griffiths og Ann Cleeves

 

Bogforsider

Materialer