Oktober måned i musikken

Oktober var i den gamle romerske kalender årets ottende måned. Måneden blev i Danmark før i tiden kaldt ”Sædemåned”, fordi det var nu, vintersæden skulle i jorden.

I oktober måned var det også tid til at tage kartofler og roer op af jorden, og det var et job, som både børn og voksne skulle være med til. Derfor indførte man i Danmark i 1899 en fælles fri-uge for alle skoleelever, så børnene ikke blot udeblev fra undervisningen på forskellige tidspunkter om efteråret. Kartoffelferien, eller roeferien, blev lagt i uge 42, hvor skolerne så samlet holdt lukket.

I dag har skoleeleverne stadig fri i uge 42, efterårsferien, men det er ikke for at kunne hjælpe til på gårdene. I stedet kan børnene – og de voksne – f.eks. bruge fridagene til at opleve et af naturens storslåede skuespil på denne tid af året: de store han-hjortes brunstperiode med tilhørende slagsmål om hunnerne.

I Københavnsområdet er det primært i Dyrehaven, man har mulighed for at få denne oplevelse. På den politiske front associerer man (hvis man er gammel nok) nok især oktober måned med EF-afstemningen d. 2. oktober 1972, hvor Danmark sagde ja til at gå med i fællesskabet. Det sidste ord i den sag var dog, som måske bekendt, langt fra sagt med ja´et d. 2. oktober 1972.

Koldt og blæsende
Noget af det, der især kendetegner oktober, er, at det bliver koldere, og at det nu er tid til at finde det varme tøj frem. Det er netop, hvad Kim Larsen gør i sangen ”Frakken” fra hans posthumt udsendte cd, ”Sange fra første sal”: ”
Når bladene falder i oktober/ og varmen er draget mod syd/ når blæsten gør folk til idioter/ og voldta´r min paraply/ Så´ jeg glad for min gamle frakke/ den har fulgt mig i tykt og tyndt/ lige fra dengang da verden begyndte/ så hvorfor sku´ jeg købe en ny?”
Som så ofte før hos Larsen er der mere på spil mellem linjerne end det, man umiddelbart får øje på, og jeg kan godt afsløre, at sangen handler om andet og mere end blot en vinterfrakke.

Når Niels Skousen synger om oktober, er det bl.a. vejret og årstiden, han synger om via nogle fine formuleringer i sangen ”Oktobersang” fra pladen ”Palads af glas” (1975). Men ligesom hos Kim Larsen står der også andet at læse mellem linjerne i en sang, der bl.a. handler om at byde modgangen trods og sige ja til lyset og mulighederne i fællesskabet:
”Nu fejer blæsten gennem gaderne/ det bliver vinter med kulde og slud/ nogen kan rejse bort til fjerne steder/ andre må blive her og holde ud”.

I Ulf Lundells optik er efteråret en tid for renselse og fornyelse, når efterårsstormene rydder op i sommerens bedrageriske drømme om lykke. Sangen ”Lovisastorm” (et folkeligt navn for den første storm efter højsommeren) er en kraftfuld hyldest til efterårsstormene, som dundrer frem over markerne, rusker bladene af træerne og blæser havet til skum:
”Kom september, oktober/ där allt som byggts tas isär/ bär in allt som bars ut/ det som ska börja på nytt/ kan lika gärna börja här”.

En flot og majestætisk sang fra den gamle veteran. Ulf Lundell bor på landet på Österlen, hvor han har rig mulighed for at mærke elementernes rasen på nærmeste hold; men tidligere boede han i Stockholm, og i sangen ”Rom i regnet” fortæller han (bl.a.) om, hvordan der kan være i den svenske hovedstad i oktober.

Der er dog en anden svensk sangskriver, som i større udstrækning end Ulf Lundell har beskæftiget sig med, hvordan Stockholm opleves i oktober, og det er Lars Winnerbäck. I sangen ”Stockholm i okt” (2019) giver han en række malende beskrivelser af gode og dårlige sider ved Stockholm i oktober, inden han til slut beder byen om at slappe lidt af og vise sig fra sin mere venlige side:
”Stockholm i oktober kan va/ som metall mot metall i passagen/ ner mot Ropsten station/ som cigarettrök och ozon/ som alla trädens färger/ när du ser dom från Skanstullsbron” (-) ”Stockholm, häng av dig din tunge rustning ikväll”.
I sangen ”Söndermarken” skriver Winnerbäck om sin barndom og ungdom i Linköping, hvor oktober åbenbart kan være lige så trøstesløs som i Stockholm:
”Så som himlen ser ut/ en tisdag över skolens/ kommunale korridorer/ klockan fyra i oktober/ strax innan det mörknar/ och det luktar från bespisningen/ av halvhjärtad husmanskost/ och löven ligger klistrade mot marken/ Gråvita skyar/ tandläkarväder”, osv.
”Tandlægevejr” – det er da et vidunderligt udtryk (uden i øvrigt at sige noget ondt om tandlæger).

Udlandet og Danmark i oktober
I det store udland møder man masser af rocksange om oktober måned. James Taylor er mand for hele to af slagsen, ”October road” og ”Native son”, som dog begge snarere handler om venskab og kærlighed end om en bestemt tid på året. Det samme gælder Jethro Tulls ene af to sange, hvori oktober spiller en rolle, ”This is not love”, mens gruppens anden oktobersang, ”Heavy horses”, vist nærmest skal opfattes som en hyldest til tidligere tiders arbejdsheste og dermed til fortidens værdsættelse af autentiske værdier. I Dan Fogelbergs ”Old Tennessee” længes jeg-fortælleren efter sin kæreste, som er i Californien, mens han selv befinder sig i det efterårskolde Tennessee:
”End of October/ the sleepy brown woods seem to/ nod down their heads to the winter”.

Men oktober behøver trods alt ikke blot at beskrives som kold og blæsende. I Van Morrisons magiske verden er oktober tværtimod lige det rette tidspunkt til at tage en dans i måneskinnet:
“Well it´s a marvelous night for a moondance/ with the stars up above in your eyes/ a fantabulous night to make romance/ ´neath the cover of October skies/ and all the leaves on the trees are falling/ to the sound of the breezes that blow”.
Linjerne stammer fra Morrisons formidable sang “Moondance” fra hans lige så formidable album af same navn (1970).

Men lad mig afslutte dette lille vue over nogle oktobersange samme sted, hvor jeg begyndte: i Danmark, og nærmere bestemt i Danmark op til folkeafstemningen om medlemskabet af EF, som det hed dengang. Det var en begivenhed, som nok kunne få musikerne på venstrefløjen op af sofaen for at give deres besyv med i kampen mod storkapitalens fællesmarked.

I foråret 1972 udsendte EF-Gruppen således LP´en ”2. oktober” med 13 kampsange vendt mod magthaverne i ”Bryssel” og mod deres ønsker om harmonisering i Europa. Udmærket lejlighedsmusik, men ikke så langtidsholdbar som Benny Holsts og Arne Würglers iørefaldende melodier til Jesper Jensens fine tekster om truslen fra Europa på pladen ”Europasange”, ligeledes fra foråret 1972. Sangene kan sagtens høres med fornøjelse den dag i dag – og mange af problemstillingerne i sangteksterne er såmænd også mere eller mindre aktuelle stadigvæk.

Det mest slagkraftige musikalske indspark i kampen mod EF kom dog nok fra parret Niels Skousen og Peter Ingemann, som allerede i 1971 med singlepladen ”EEC-blues” leverede en enkel og lettilgængelig syng-med-sang til kampen mod EEC (eller EF): ”Nede i Europa/ der har de fået en fiks ide/ Nede i Europa/ der har de fået en fiks ide/ og det er noget, som de kalder for/ EEC!” Så kan det vist ikke siges meget tydeligere, at det der EF eller EEC er noget, man skal holde sig langt væk fra. Sangen blev meget populær i Danmark i starten af 1970´erne, men desværre havde den ikke helt den ønskede effekt. Danmark stemte sig ind i EF d. 2. oktober, selv om det bestemt ikke var alle danskere, der var overbeviste om fornuften i projektet.
EU-modstandens sange gennem 40 år.

Læs flere musikartikler på Bibzoom.