Billede af Poesimaskinen
Digt et digt og få et print

Poesimaskinen besøger alle kommunens afdelinger

02.04.19
En maskine fuld af kærlighed, had og spørgsmål
 
Frem til 1. juni får alle kommunens afdelinger på skift besøg af Poesimaskinen.
 
I Poesimaskinen kan du skabe dine egne digte og lege med litterære apps.
Du kan opleve, hvad der sker, når litteraturen folder sig ud i et digitalt univers.

På den ene side af maskinen kan du prøve originale og opfindsomme litteraturapps på maskinens iPads. På den anden side af maskinen kan du skabe dit eget digt og printe det ud.

Digtene komponeres af ord og sætninger som Ursula Andkjær Olsen har forfattet til Poesimaskinen. Teksterne kredser om begreberne Had, Spørgsmål og Kærlighed. Læs mere om Ursula Andkjær Olsen og se her, hvad hun ellers har skrevet.

Poesimaskinen er udviklet af Roskilde Centralbibliotek med midler fra Slots- og Kulturstyrelsen. Ursula Andkjær Olsens tekster til Poesimaskinen er skabt i forbindelse med det europæiske projekt Turn on Literature, der er støttet af kulturmidler fra EU’s Creative Europe-pulje.

Find og del #poesimaskinen på de sociale medier og følg dens rejser rundt i landet på Instagram. Digtene som skabes på Poesimaskinerne kan læses på: http://turnonliterature.eu/dk/