Drengene fra Nickel foto

Pulitzerprisen 2020

12.05.20
Pulitzerprisen indenfor bøger, drama og musik blev i år vundet af Colson Whitehead for bogen 'The Nickel Boys'

I skarp konkurrence med Ann Patchetts 'The Dutch House' og Ben Lerners 'The Topeka School' vandt Colson Whitehead årets Pulitzerpris med romanen 'The Nichel Boys'. På dansk 'Drengene fra Nickel'.

"Drengene fra Nickel" er endnu en forrygende fortælling fra en af amerikansk litteraturs største nutidige stemmer.

Den unge og ambitiøse skoleelev Elwood Curtis, havner i 1960'ernes raceopdelte Florida på opdragelsesanstalten Nickel Academy på grund af en bagatel. Her bliver sorte drenge mishandlet fra morgen til aften. Elwoods drømme om college smuldrer, og kan man overhovedet slippe derfra med livet i behold? Elwoods nye ven, Turner, mener Elwood er for idealistisk i sin kamp med sin Martin Luther King agtige tilgang til tingene, og mener de må sætte hårdt mod hårdt for at overleve. 

Colson Whitehead slog for alvor sit navn igennem med "Den underjordiske jernbane", som han modtog Pulitzerprisen og National Book Award for i 2017. I "Drengene fra Nickel" er han igen tilbage med en rørende fortælling med historiske elementer og en underliggende kritik af nutidens Amerika.

Læs mere om Pulitzerprisen her. Se også: DR.dk kalder Colson Whitehead for Den sorte Stephen King.

Colsons bøger kan lånes på ereolen.

 

Materialer