Dataspejlet

Dataspejlet – et kreativt kunstprojekt med Kunstmuseet Trapholt

18.03.22
Sammen med Trapholt Museum inviterer Vejen kommunes Biblioteker igen til et spændende samarbejde om et unikt kunstværk.

Dataspejlet inviterer borgere ind i et kreativt fællesskab, hvor vi gennem håndarbejdets kreative kanaler sammen arbejder med et af vores samtids vigtige emner: Data.

Resultatet bliver et fællesskabt kunstværk, hvor deltagere fra hele Danmark broderer en gengivelse af de dataspor, som vi hver især har efterladt på internettet. Vi omsætter vores digitale aftryk til personlige tekstile koder, som tilsammen danner et unikt kunstværk.

Tekstilkunstner Astrid Skibsted har udformet den kunstneriske vision, som kommer til live når de mange individuelle bidrag samles. Astrid Skibsted har også udvalgt stof og broderigarn, som skal bruges til de enkelte bidrag.

Vejen Kommunes Biblioteker lægger hus til nogle af fællesaktiviteterne i projektet:

Fælles opstart workshop, med digitalt link til Trapholt og projektets kunstner: Astrid Skibsted.

3 broderisaloner, hvor vi kan sy sammen, udveksle erfaring og følge andre grupper via zoom.

Udlevering af sy-kits i bibliotekernes betjente åbningstid.

Og desuden kan man få hjælp til at hente og omforme data på Vejen Bibliotek.

Alle kan deltage. Begyndere som øvede inden for broderi. Ønsker man ikke at tage udgangspunkt i sine egne digitale spor, kan man stadig deltage og benytte nogle ”eksempel-spor”.

Vejledninger til både broderiet og til download og omformning af data kommer i trykt form og på Trapholts hjemmeside.

Broderistof og garn pakket i kits vil blive udleveret på Trapholt og på bibliotekerne.

Tilmelding sker ved afhenting af kits.

Følg projektet på Trapholts hjemmeside eller facebook