Digital Artikelservice
Logo Digital Artikelservice

Digital Artikelservice

Biblioteket er i luften med ny digital service

Med Digital Artikelservice kan vi tilbyde dig en nem og hurtig vej til digitaliserede artikler fra trykte danske tidsskrifter. Du vil møde Digital Artikelservice som en integreret del af bibliotek.dk. 

HVAD ER OMFATTET AF SERVICEN?

Statsbiblioteket leverer kopier af artikler fra alle sine trykte tidsskrifter. Statsbiblioteket har via pligtafleveringen alle danske tidsskrifter i sin bestand, plus et stort antal udenlandske tidsskrifter.

I Bibliotek.dk kan du fremsøge tidsskrifter og artikler og de kan bestilles ved, at du benytter dit låner-id til Vejen Kommunes Biblioteker. Vi har købt et abonnement til servicen, så artiklen vil blive leveret til download direkte til din emailkonto.

Der kan være undtagelser, hvor en artikel på grund af licensmæssige forhold ikke må leveres til download. I disse tilfælde vil en artikel blive leveret til afhentning på dit valgte afhentningsbibliotek.

I Bibliotek.dk skal du, hvis du ikke har et login i forvejen, oprette et login og vælge dit lokale folkebibliotek som favoritbibliotek og som afhentningsbibliotek. I Bibliotek.dk skal du benytte linket KOPISERVICE hvis du ønsker at bestille artikler via denne service. Du skal være logget ind i Bibliotek.dk før du kan bestille.

Leveringstider vil afhænge af leveringsformen:

Levering via download:

  • Inden for ½-2 dage hvis artiklen ikke er skannet i forvejen. Evt. længere hvis tidsskriftet er udlånt.
  • Inden for få minutter hvis artiklen er skannet i forvejen

Klik her for at komme til bibliotek.dk