Ida anbefaler

Ida anbefaler

14.11.21
En feel-good roman - Eli Åhman Owetz "Brevet i bogbussen"

Er igen en anbefaling fra en bogbuslåner. Og bare titlen gør, at jeg må læse den.

Det er en fortælling om to menneskers anonyme og intime udveksling gennem bogbussen.

Malin lever på overfladen et lykkeligt liv med sin familie, men inderst inde er hun uforløst og ulykkelig i sit ægteskab, hvor nærheden og fortroligheden er ebbet ud. Hendes største glæde er den ugentlige tur til bogbussen, hvor hun i et par timer kan flygte ind i litteraturen.
Erik har forladt Stockholm efter en tumultarisk tid. I bogbussen finder han en bog, som indeholder sider fra en kvindes notesbog. De fint skrevne ord udtrykker en dyb længsel og sorg, som vækker Eriks interesse. Herved begynder en anonym udveksling af breve mellem Malin og Erik, hvor de betror sig til hinanden og en vis ømhed og intimitet opstår imellem dem.

Men tør de vise deres sande jeg for hinanden, og er de villige til at risikere alt for deres forelskelse i en ukendt?

Bogen er en sød, romantisk- Feel Good roman. En lille smule langtrukken sidst i bogen. Eli Åhman Owetzs modtog i 2020 sølv i Årets Bog for "Brevet i bogbussen" i Sverige.