Juni og musikken

Juni måned er opkaldt efter den romerske gudinde Juno, som var gift med den øverste romerske gud, Jupiter.
Måneden, som er den første sommermåned, hed i gamle dage skærsommermåned, og det er i juni, man finder årets længste dag i forbindelse med solhverv, d. 21. juni.

Et par vigtige mærkedage i juni er sankthansaften d. 23. juni og grundlovsdag, d. 5. juni, som i Danmark også er udnævnt til Fars Dag. Fars
Dag ligger i øvrigt på forskellige datoer i de forskellige lande.
I Norge, Sverige og Finland fejrer man dagen den anden søndag i november, og i Danmark var der også på et tidspunkt kræfter i gang for at få juni-markeringen flyttet til november af kommercielle årsager; men ideen slog aldrig rigtigt an.
I USA, Canada og en lang række andre lande markerer man Fars Dag den tredje søndag i juni.

Den mest iøjnefaldende dato i juni måned er uden tvivl d. 23. juni, hvor sankthansaften markerer midsommer med båltænding og afsyngelse af Holger Drachmanns ”Midsommervise”: ”Vi elsker vort land/ men ved midsommer mest/ når hver sky over marken velsignelsen sender/ Når af blomster er flest/ og når kvæget i spand/ giver rigeligst gave til flittige hænder”, osv. Sangen stammer fra syngespillet ”Der var en gang” (1884) og er med sin smukke melodi af P.E. Lange-Müller nok en af de mest sungne sange i Danmark – naturligvis først og fremmest omkring sankthansaften. I sandhedens interesse er det dog nok i dag oftere Shu-bi-duas melodi til sangen, der anvendes ved fælles afsyngelser af midsommervisen, og det kan man mene om, hvad man vil; men uanset valg af melodi vil undertegnede tillade sig at hævde, at sanggruppens udskiftning af ordet ”gravhøje” med ”gravhunde” i teksten er et plat påfund, som er med til at nedtone det højtidelige indhold i den traditionsrige tekst.

Grundlovsdag optræder ikke ofte i populærmusikkens sangtekster (om nogensinde), og det samme kan siges om Fars Dag. Det bør dog i denne sammenhæng tilføjes, at Father´s Day trods alt dukker op i en del engelsksprogede sangtekster, hvoraf Leonard Cohens ”First we take Manhattan” måske er den mest kendte: ”Well, it´s Father´s Day, and everybody´s wounded/ First we take Manhattan, then we take Berlin”. Desuden kan det være interessant her at pege på en Fars Dag-sang, som ingen nogensinde har hørt, fordi den aldrig er udsendt på plade, men som er registreret af copyright-myndighederne i 1995: Bruce Springsteens ”Father´s Day” fra hans aldrig udsendte 1994-album ”Waiting on the end of the world”. Måske pladen engang vil se dagens lys, så Springsteens mange fans kan få at vide, hvad bossen har at sige om Fars Dag.

Juni-sange

Svenske Per Gessle er som regel god for en tekst om et givet emne, og det gælder i høj grad, når emnet er juni måned. Alle svenskere kender sangen ”Juni, juli, augusti”, som Gessle skrev til gruppen Gyllene Tider i 1996 i forbindelse med gruppens reunion-tur, ”Återtåget 96”, og som blev et kæmpehit dengang, men som også siden har opnået (uofficiel) status af Svensk Sommersang nr. 1: ”För hela året har jag väntat på/ juni, juli, augusti/ Allting verkar lättare då/ juni, juli, augusti”. Så bliver det ikke mere sommerligt.

Men sangen var faktisk ikke Gessles første juni-sang, idet han allerede i 1995 havde skrevet sangen ”June afternoon” til Roxettes samlingsalbum ”Don´t bore us, get to the chorus”, indeholdende gruppens største hits samt 4 nye sange. ”June afternoon” er officielt en Roxette-sang; men musikerne på indspilningen var stort set identiske med medlemmerne i Gyllene Tider, som altså her fik mulighed for at øve sig på at synge om juni måned inden indspilningen af ”Juni, juli, augusti”. Per Gessle plejer at være en ferm ordsnedker, også når det gælder de engelsksprogede tekster; men i tilfældet med ”June afternoon” ser det ud, som om sprogøret eller inspirationen har svigtet ham en smule. Der er ikke megen udødelig poesi i linjer som ”It´s a bright June afternoon, it never gets dark/ Wah-wah! Here comes the sun/ Get your green, green tambourine, let´s play in the park/ Wah-wah! Here comes the sun”.

Heldigvis er der andre og bedre engelsksprogede sange om juni måned. Ray Davies´ ”Rainy day in June” (fra Kinks-albummet ”Face to face”, 1966) fortæller en kryptisk og noget dæmonisk historie om en regnfuld dag i juni, hvor tingene tilsyneladende er ved at falde helt fra hinanden: ”There was no hope, no reasoning/ this rainy day in June”. Det er svært at gennemskue, hvad teksten egentlig handler om; men melodien er som næsten alt Kinks-materiale fra denne periode både inciterende og iørefaldende. Iørefaldende er også Van Morrisons sang ””Evening in June” fra albummet ”What´s wrong with this picture (2003), og indholdet i teksten er betydeligt enklere end Ray Davies´ suggestive billeder. ”Evening in June” er en kærlighedssang til den udkårne, som sangeren frygteligt gerne vil være sammen med en smuk aften i juni. Ikke meget mere at sige om den sang; men Van Morrison synger som altid intenst og sjælfuldt.

Der er flere juni-sange på lageret, f.eks. The Everly Brothers´ ”June is as cold as December” og Al Stewarts ”The last day of June 1934”. Her vil jeg dog afslutte mit lille juni-causeri med et kig på den mindre kendte Beatles-sang ”I´ll be on my way”, der første gang blev indspillet i 1963 til BBC, og som langt senere dukkede op på 1994-udgivelsen ”Live at the BBC”. Paul McCartney skrev i sin tid sangen til Billy J. Kramer, som indspillede og udsendte den i april 1963 som b-side på singlen ”Do you want to know a secret”. Teksten til sangen rummer en række poesibogs-rim à la blow/flow og day/away; men resultatet må alligevel snarere karakteriseres som enkelt end banalt, og det gør en forskel: ”They were right, I was wrong/ true love didn´t last long/ As the June light turns to moonlight/ I´ll be on my way”.

Denne artikelserie af Steffen Kornborg sætter fokus på månedernes optræden i rock og populærmusikken.
Læs flere artikler om musik på Bibzoom.dk - bibliotekernes digitale musiktjeneste