Kage med amerikansk flag

Nobelprisen i litteratur 2020

08.10.20
Årets Nobelpris i litteratur tildeles den amerikanske forfatter Louise Glück

Komiteens begrundelse

Louise Glück får prisen for sin »umiskendelige poetiske stemme«. Hun »får inspiration fra myter og klassiske motiver, som er til stede i de fleste af hendes værker«, hedder det ifølge det svenske akademi.

Om prismodtageren

Den 77-årige forfatter er professor i engelsk på universitetet Yale. Hun vil på grund af coronapandemien ikke modtage prisen i år, men det vil ske ved en ceremoni næste år, oplyser akademiet.

Louise Glück blev født i New York i 1943, og hun er opvokset på Long Island.
Hun regnes for en af USA's toneangivende samtidige forfattere. I 1993 modtog hun Pullitzer Prizen for digtsamlingen »Wild Iris« og i 2014 fik hun National Book Award.
At hun får Nobels litteraturpris kommer som en overraskelse. Mange havde gættet på de canadiske forfattere Anne Carson og Margaret Atwood og den japanske Haruki Murakami.

Louise Glücks bøger er endnu ikke oversat til dansk, men ønsker du at læse dem på engelsk, kan de lånes via Bibliotek.dk

Om Nobelprisen i litteratur

Den uddeles af Det svenske Akademi, der årligt modtager omkring 200 forslag, og som i to omgange indskrænker kandidatlisten – først til cirka tyve og derefter til cirka fem forfattere – inden prismodtageren udpeges.
Vinderen af Nobelprisen får en medalje, et personligt diplom, tilbud om svensk statsborgerskab samt en pengesum på 10 millioner svenske kroner.

Prisen har navn efter den svenske ingeniør Alfred Nobel, 1832-1896, hvis efterladte formue udgør grundlaget for den fond, der siden 1901 hvert år har uddelt 6 lige store portioner inden for områderne fysik, kemi, medicin, litteratur, økonomi og "fred". Fonden administreres af Nobelstiftelsen.
Uddelingerne sker normalt på Nobels dødsdag, den 10. december, men modtagerens navn offentliggøres 2 måneder før. Uddeles af Svenska Akademien

Hidtil har kun 3 danskere modtaget prisen i litteratur:
1917 Karl Gjellerup (1857-1919) og Henrik Pontoppidan (1857-1943) delte prisen.
1944 Johs. V. Jensen (1873-1950).

Nedenfor kan du se et udvalg af værker af andre Nobels litteraturprismodtagere, som er værd at give sig i kast med.

 

Materialer