Infomedia
Infomedia

Nu kan du se Infomedia-artikler direkte på hjemmesiden

23.11.15
Fremover er det ikke nødvendigt at gå til Bibliotek.dk eller vente dagevis på bestilte avisartikler. Du kan nu selv både søge, finde og omgående læse avisartiklerne via vores hjemmeside.

Avisartiklerne er hentet fra Infomedia, som indeholder de fleste danske aviser fra de sidste 10-20 år.

Det er dog kun en mindre del af Infomedia, du får adgang til. Det drejer sig pt om cirka 184.000 artikler. Skal du have adgang til hele Infomedia, kan det stadig ske fysisk på biblioteket.

For at læse avisartikler skal du først logge ind med dit cpr-nummer og pinkode og derefter søge artiklerne frem via søgefeltet.
Søg for eksempel på ordet "flygtningekrise". Nu får du 31 resultater, hvoraf de fleste er avisartikler. Klik nu på overskriften af artiklen og derefter på knappen "Se online". Hvis du er logget ind (og vel at mærke bor i Vejen Kommune) åbner artiklen sig i et nyt vindue lige til at læse eller udskrive.

Prøv eventuelt også at søge på fodboldspilleren "Ronaldo". Nu får du et resultat, som både består af mange bøger og artikler. Hvis du kun vil se artiklerne, kan du klikke på ordet "Avisartikel" i venstre spalte.

Du er selvfølgelig velkommen til at komme hen på biblioteket og få hjælp, hvis du oplever problemer.