Bogforside
Margrete I

Og DR Romanprisen gik til...

15.06.21
...Anne Lise Marstrand-Jørgensen for romanen Margrete I

Hvert år er læseklubber på landets biblioteker med til at kåre årets bedste danske roman og i år faldt valget på Anne Lise Marstrand-Jørgensens store historiske roman om Margrete I.

DR havde sammen med Litteratursiden udvalgt 6 nye danske romaner, der alle er blevet læst og diskuteret af DR Romanklubberne. Efter endt læsning har romanklubberne afgivet deres stemmer, og vinderen blev afsløret i lørdags.

Du kan høre podcasts på DR om årets vinder og interviews med de øvrige indstillede.
Læse et uddrag fra prisoverrækkelsen, også på DRs hjemmeside, og se interview m.m på Litteratursiden.dk

Anne Lise Marstrand-Jørgensen er et stort talent i dansk litteratur. Hun har opnået flest læsere med sine historiske romaner, udover Margrete I, især en roman om Hildegard von Bingen, to romaner, der har krævet en imponerende research.
Udover de store historiske romaner, kaster forfatteren sig også over meget svære emner som psykisk sygdom og sorg.
Uanset tematik, kan læseren altid være sikker på at møde et smukt, poetisk sprog.

Så herfra skal lyde et stort tillykke til Anne Lise Marstrand-Jørgensen og en stor anbefaling til at læse hendes bøger.

Disse 6 bøger var nominerede: Stine Askovs "Katalog over katastrofer", Malene Ravns "Hvor lyset er", Asta Olivia Nordenhofs "Penge på lommen", Anne Lise Marstrand-Jørgensens "Margrete I", Peder Frederik Jensens "Det Danmark du kender" og Stine Pilgaards "Meter i sekundet".
 

Materialer