Bogafhentningspunkterne i Vejen Kommune

15.12.22
Bogafhentningspunkter er fordelt rundt i Vejen Kommune.

Ønsker du aktivt at vælge et bogafhentningspunkt, skal du gøre det ved at logge dig ind på Vejbib.dk  og gå til brugerprofil. Derefter trykker du på 'Afhent reserveringer på' og vælger det sted, du vil afhente på.
Du kan til hver tid ændre dit afhentningssted, som du ønsker det.

Du kan vælge mellem følgende Bogafhentningspunkter:

Nordturen – onsdage
Gesten - Gesten Skole (indgangen fra Torvet) Stadionalle 2
Andst - Andst Børne Center
Glejbjerg - Glejbjerg Hallen
Hovborg - Hovborg Aktivitetshus
Lindknud - Bøgevang dagcenter
Bække - Hærvejshallen
Læborg  - Vejen Friskole

Sydturen – torsdage
Tobøl - Tobøl Aktivhus
Stenderup - Stenderup Idrætssal
Skodborg - Skodborg arkiv
Lintrup - Lintrup Aktivitetscenter
Jels - Thorhallen
Ø. Lindet - Øster Lindet landsbyhuset
Sdr. Hygum - Sdr. Hygum købmandsbutik
Føvling - Føvling Børnecenter

Du kan bestille dine materialer her på hjemmesiden Vejbib.dk.

Benyttes bogafhentningsordningen til at få materialer ud, vil du modtage en mail eller notifikation i biblioteks-appen, når materialet er klar til afhentning.

Afhente reserveringer

Ved afhentningen af det bestilte materiale er materialet allerede lånt ud til dig. Du skal være opmærksom på, at du har ansvaret for materialet fra det tidspunkt, materialet forlader Vejen Bibliotek og sættes klar på det ønskede afhentningspunkt.

Aflevering af materiale

Aflevering af materialer kan ske samme sted, ved at lægge materialet i kassen. Vi gør opmærksom på, at dit lånte materiale først er endeligt afleveret, når bibliotekets personale har hentet det her og afleveret det på biblioteket i Vejen

Biblioteket skal derfor gøre opmærksom på, at brugen af bogafhentningspunkterne er på eget ansvar.

Du er naturligvis velkommen til at benytte alle biblioteker i Vejen Kommune.

Bemærk: Der bliver ikke hentet og bragt materialer ud til Bogafhentningspunkterne i skolernes ferie eller på helligdage.