Foto af Maren Uthaug

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
70 - 90
Bibliotek
Forfatteraften

Maren Uthaug - forfatteraften på Vejen Bibliotek

29.10.20
Arrangementet gennemføres med de nødvendige Covid-forholdsregler. Husk mundbind til brug ved indgang og udgang! Mød Maren Uthaug til et anderledes foredrag: I første del livtegner hun sit alterego, damen fra striben 'Ting jeg gjorde'. I anden del er der fokus på romanen 'En lykkelig slutning'. Arrangeret i samarbejde mellem Museums- og Kunstforeningen for Vejen og Omegn og Vejen Bibliotek.

I striben 'Ting jeg gjorde', som findes på bagsiden af Politiken tegner Maren Uthaug livet som det er, når man er halvvejs. For meget arbejde, for mange børn, udfordringen med teenagere, hverdagskærligheden til en mand, man efterhånden kender alt for godt og døden, der rykker tættere på. 

Maren Uthaugs seneste bog: 'En lykkelig slutning' handler om en bedemandsslægt i 7 generationer og om det skiftende forhold til døden og de døde gennem tiderne. I foredraget vil Maren Uthaug især fortælle om den research, hun har lavet til bogen, og hun vil læse op og svare på spørgsmål. 

Forfatteraftenen er støttet af:

Statens Kunstfonds logo

I forhold til COVID-19 følger bibliotekerne myndighedernes retningslinjer for offentlige foredrag og arrangementer blandt andet med krav til passende afstand, derfor kan der være begrænsninger på deltagerantal. Tilmeld dig gerne på linket til venstre eller på biblioteket.

HUSK at du skal have mundbind på, når du kommer til arrrangementet og indtil du sidder ned. Du skal også bruge mundbind, hvis du går ud undervejs og når arrangementet slutter.