Arrangementer
-
Giv mig litteratur
BogCafé med læseideer
Kan du lide at få en god bog i hænderne eller vil du gerne opdage dejlig eller tankevækkende litteratur, så vær med til Bogcafé på Vejen Bibliotek. Tre af bibliotekets medarbejdere deler ud af personlige favoritter og spændende nyheder.
Bogcaféen er uformel og uden tilmelding og alle er velkomne.Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Litterær Salon om Mors dag
Vejen Kommunes Biblioteker tager dig med på en rejse gennem de fantastiske elementer af litteraturen. I den Litterære Salon får du en litterær gennemgang af forskellige perioder, tendenser og måder at læse litteraturen på af vores fagkyndige personale.
En af de nyere tendenser i dansk litteratur er moderskabet. Det er et emne, som vi denne gang præsenterer i Litterær Salon i anledning af mors dag den 11. maj.
Vi pynter op med blomster og fyldte chokolader, så tag din ven, kollega, familie – eller måske mor – under armen denne eftermiddag.
Vejen Bibliotek
Gratis
-
Giv mig litteratur
Bibliografen viser film
Vejen Kommunes Bibliotekers Bibliograf er vores filmvisningstilbud for voksne, hvor vi viser en film, der passer sammen med det emne, som berøres i Litterær Salon om mandagen i samme uge.
Vi forsætter temaet om moderskabet, når vi i denne uge viser en film om den hårde side af familielivet. Der er tale om et amerikansk komedie drama fra 2018, hvor en desperat mor til sidst overgiver sig til den overskudsagtige babysitter.
Vi giver som altid popcorn og sodavand i bløde sæder!
Vejen Bibliotek
Gratis