Biblioteks klummer

Vi træder ind i september om få dage. Dermed er efteråret gået i gang og vi kan se frem mod mørkere dage. Bladene falder af træerne, dagene bliver kortere og vi søger mere inden døre. Giver os selv mere tid til indendørs sysler. Såsom at læse eller gå til gymnastik eller måske korsang.  

 Jeg har i sommerens løb læst forskellige bøger og en af dem der er blevet hos mig i flere uger, er den danske roman Den lyse nat skrevet af Mikkel Fønsskov. Bogen handler om komponisten Oluf Ring der i 1939 flytter til Fyn hvor han skal undervise i musik på seminariet. Og så starter han et kor. Der kræves ingen forudsætninger for at være med i koret, bare lysten til at synge. Den unge Nete har bildt sin mor ind hun skal på byens husholdningsskole, men er i stedet begyndt på seminariet. Og hun elsker musik og sang. Det samme gør forstanderens søn Anders, Og snart har de to unge et godt øje til hinanden. Men ikke alle i byen synes koret er en god ide, og samtidig indtager de tyske tropper landet. Men Oluf Ring formår at få sit kor i radioen, og det bliver grundstenen til at hele landet skal synge i flok. Til Alsangstævner som skyder op over hele landet i krigsårene. 
 
Det er en hjertevarm fortælling om en tid med ufred både i den mindre by hvor koret opstår, men også på verdensplan. 
Den her slags bøger gør også mig glad. Der er en lethed over sproget og alligevel har fortællingen alvorlige sider. Ikke kun krigens toner og rædsler, men også ufred i familier. Det er god grobund for gode solide romaner som man kan fornøje sig med at læse. Og samtidig får man en fortælling om livet i datiden, men også en del at vide om den virkelige Oluf Ring. For fortællingen bygger på dele af hans liv. 
Den slags romaner er der efterhånden skrevet flere af. For år tilbage var det forfattere som beskrev deres eget liv i et mix mellem fiktion og virkelighed.  Tænk bare på Jesper Stein, Leonora Christina Skov eller Helle Vincentz der fortalt om deres barndom i hver deres roman. Nu kommer der flere og flere romaner skrevet af en forfatter om en virkelig persons liv. Også fortalt som et mix mellem fiktion og virkelighed. 
Og her kan man så sidde tilbage som læser og gætte lidt på hvad der er sandt og hvad der er fiktion? Et eksempel på fiktion er at forfatteren har flyttet fortællingen om Olufs Rings ankomst til seminariet nogle år tættere på krigen.  Men det er jo altid en forfatters ret at ændre på virkeligheden. 
Det er en genre vi dykker mere ned i senere på efteråret, så hold øje med vores hjemmeside for arrangementer der relaterer sig til den slags romaner. 

Som et lille kuriosum, er der komponeret mere end 30 melodier til Thøger Larsens tekst ’Den lyse nat’. Den mest populære er blevet den med melodi af Oluf Ring og mon vi skal synge den til efterårets første Højskolesang den 5. september ? Vi får se !

Skrevet af Lone Pedersen

Så er ferie forbi og familien har igen i fuld fart på i hverdagen. Det betyder jo også der igen skal laves madpakker hver dag. Hvis man altså ikke er så heldig der er madordning i børnehaven eller på arbejde. 

Lasse-Leif kan ikke lide makrelmadder i madpakken. Kan du ? Jeg må give ham ret, det er ikke så lækkert med en makrelmad i madkassen. Men så er det jo godt der er hjælp at hente i forskellige kogebøger. 

Den klassiske madpakke består for mange mennesker af rugbrødsmadder eller rester fra aftensmaden dagen før. Men med få midler kan du peppe jeres madpakker op, så de faktisk bliver spist hver dag. Om det er at anrette dagens salat i et genbrugsglas fra rødbeder, eller at have fryseren fyldt med forskelligt du har bagt tidligere på måneden. 
For det er jo et godt fif, at bage en stor portion af forskelligt der kan fryses. Her kan børnene også være med, både til at vælge hvilken smage der skal i bagværket, men også at lave det alt sammen. Det er jo altid hyggeligt at tage børnene med i køkkenet. 
Og hvis du lige bruger et par minutter mere hver dag på madpakken, såsom at skære frugten ud i indbydende stykker eller have flere rum i madkassen så det hele ikke bare vælter sammen i en bunke. Det er et par af de tips som Mia Sommer kommer med i sin bog Kærlige madpakker. En lækker bog med masser af vegetariske madpakkeideer. 

Og hvorfor ikke skifte de klassiske og måske til for ofte serverede pølsehorn ud med nogle lækre frikadellehorn eller farsbrødshapsere? For i teorien er det jo kun din fantasi der sætter grænser for hvilket fyld du kommer i din dej. Og om du bruger pizzadel eller butterdej er for så vidt også underordnet. De kan bages på forhånd og fryses, for senere at blive serveret med grøntsagsstave og lidt dressing. Og smager superskønt også selvom de spises kolde. 
Det er måske det bedste tip jeg har hentet i bogen Hyggemad – mad til gode stunder skrevet af Julia Ring Olsen. Bogen er fyldt med lækre madopskrifter til forskellige stunder, og en del af de andre retter i bogen kan sagtens bruges i madpakken dagen efter. Og igen, inviterer børnene med i køkkenet så de selv kan bestemme hvad der skal i madpakken og hvilken smag frikadellerne nu skal have. 

Hvis den skal stå på salat, kan jeg varmt anbefale ’Smadret kålsalat vol1 eller 2’ af Anne Hjernøe. Det er salater hvor du kan få brugt nogle rester af forskellige kål, gulerødder eller måske det rynkede æble i vindueskarmen. Og så er den nem, da alle ingredienser kommes i foodprocesseren og køres der et par gange så er den klar. Det er en af favoritsalaterne hjemme hos os. Opskriften finder du sammen med mange andre i bogen Sunde salater.

Men ellers er det jo næsten kun din fantasi der sætter grænser for hvad der kan stoppes i en madkasse. Hvis ikke der er mulighed for at varme maden, skal du selvfølgelig tænke over det, men mange a de ting du putter på frokostbordet i weekenden, kan du jo også let komme i madpakken om mandagen. 

PS. Den Lasse-Leif der ikke kan lide makrelmadder finder du i Lasse-Leif og den væmmelige makrelmad  skrevet af Mette Finderup. 

Skrevet af Lone Pedersen

Sommeren er stadig over os på nuværende tidspunkt, og jeg mangler endnu at afholde noget af min ferie – og jeg glæder mig! Mest fordi man får nok tid på hånden til at læse. Rundt om frokostbordet på biblioteket talte mine kollegaer og jeg netop om, at læsning i ferien er vidunderligt – og at læseferie for os havde en helt anden betydning, end for de studerende rundt om i landet. Det er ikke lig med eksaminer, pensum og noter, men derimod den frie lystlæsning. 

I min forrige klumme fortalte jeg om, at jeg ville bruge ferien på at læse noget af alt det, som er populært på vores biblioteker. Jeg startede ud med Colleen Hoover, og jeg må sige, at det fanger mig, at det er så nemt at komme igennem. På den måde kan man nå vildt mange titler, hvor jeg jo normalt stikker hovedet ned i noget meget dybere – og dermed sværere læsning. 

Den næste forfatter, som jeg skal dykke ned i, når jeg rammer anden halvleg af min sommerferie, er som sagt Lucinda Riley. Hun er en forfatter man som bibliotekar ikke kan komme udenom, da der er en vedvarende efterspørgsel på hendes værker. Særligt er hendes serie om de syv søstre populær blandt bibliotekets brugere. Serien rummer en masse historie, og som historiker frister det da, men det er dog ikke her, at jeg vil starte mit bekendtskab med Lucinda Riley.

Jeg har nemlig læst lidt op på hendes forfatterskab, og her har jeg fundet ud af, at hun faktisk har udgivet en masse bøger i 90’erne - den gang under navnet Lucinda Edmonds. Her skrev hun blandt andet en autofiktiv fortælling om en ung fotomodel i jetsetlivet – noget som hun selv har erfaring med i sine yngre dage. 

Dog fik Lucinda Edmonds-forfatterskabet en brat afslutning, da hun skrev en bog om et kærlighedsbrev, hvor hun insinuerede, at der var flere forskellige fædre i det britiske kongehus – og dette var lige i kølvandet på hele dramaet mellem Charles og Diana. Derfor blev hendes bøger bandlyst af både forlag og boghandlere, og den unge Lucinda måtte trække sig fra livet som forfatter. 

Men flere år efter – da hun havde giftet sig til at hedde Riley – fik hun igen en bog igennem ved et forlag. Denne bog var Orkideernes hemmelighed, og derfor anser man denne som værende den første Lucinda Riley-Roman. Herfra tog det altså fart, og hun begyndte serien om de syv søstre, som de fleste af os kender den dag i dag. 

Sideløbende omskrev hun sine Lucinda Edmonds-romaner, så de fungerede bedre med nutiden. Disse omskrivninger og genudgivelser er altså blandt andet bøgerne ”Pigen fra Napoli” og ”Kærlighedsbrevet”. Sidst nævnte er faktisk netop den roman, som stoppede hendes karriere dengang i 90’erne. Så hvis du er nysgerrig på dén fortælling, så får du hermed en anbefaling. 

Desværre gik Lucinda Riley bort for nogle år siden efter en årelang kamp mod kræften. Men inden da overgav hun sit forfatterskab til sin søn, Harry Whittaker. Og det er da også Harry Whittaker, der har udgivet ”Den skjulte skønhed”, som jeg vil kaste mig over her i ferien. 

Han har omskrevet den til at være mere nutidig – efter sin mors ønske. Og det er altså en af de første romaner, som hun nogensinde fik udgivet dengang i 90’erne. Af den grund tænker jeg, at det er et godt sted at starte for mig. Og mon ikke, at der er flere omskrivninger og genudgivelser, som hendes søn har adgang til. God læselyst og hav en dejlig sommer.

Skrevet af Cecilie Bonde Jørgensen

Som barn slæbte jeg bøger hjem fra bogbussen hver uge. En hel posefuld blev det ofte til når jeg havde besøgt bogbussen. Det var meget forskelligt jeg lånte. Alt fra bøger om skildpadder til børnekrimier. Hvorfor det var bøger om skildpadder kan jeg ikke sige, for vi havde en hund og jeg drømte ikke om at få en skildpadde. Men måske jeg var fascineret af dem alligevel og ville vide mere. 

Allerede den gang var jeg opslugt af krimier. Børnekrimier i hobetal blev læst med spænding. En hel dag i en stol med en krimi af Enid Blyton, se det var lykken som barn. Jeg hørte ikke at der blev råbt at nu skulle der vaskes op, så opslugt var jeg af fortællingen. 
For i mit barndomshjem blev der læst en masse bøger. Det var nok mest os børn der læste bøgerne, men ofte læste min mor også en bog højt for os. Især husker jeg da hun læste Laura Ingalls Wilders bog Det lille hus i den store skov højt for os. Sikke et liv, men indianere, prærien og et ufatteligt hårdt liv set med nutidens briller. Og sikke en fantasi det satte i gang hos os børn som lyttede. Og det er jo det læsning kan – sætte fantasien i gang. Om du lytter en bog eller selv læser den er lige meget – det giver så mange tanker og fantasien kan løbe afsted. Bare det at prøve at forestille sig hvordan det så ud på prærien den gang?

Nu har jeg sommerferie og den står også på delvis læsning. Måske der bliver en regnvejrsdag hvor jeg bare kan synke ned i lænestolen og læse hele dagen. Er der noget bedre end at begynde læsningen inden resten af husets beboere vågner? For at fortsætte mens der spises morgenmad, og så går resten af dagen bare med at flytte fra det ene læsespot til det næste. Og indlægge gåture med hunden selvfølgelig. 

Og jeg glæder mig til at læse forskellige genrer.  Både de bøger som læses hurtigt fordi de er skrevet med tjubang og action, men også bøger som er skrevet til langsommere læsning. Hvor sproget og fortællingen gør, der skal indlægges pauser i læsningen for at fordøje hvad jeg lige har læst. 

En af de bøger jeg ser frem til at læse er en rigtig actionroman, nemlig Terry Hayes Græshoppens år. En thriller med spioner, terrorister og et lille twist eller to undervejs. Jeg var helt opslugt af hans første roman, Jeg er Pilgrim (2017) og jeg håber på en lige så god læseoplevelse med denne nye. Så skal der også være plads til langsom læsning. Derfor har jeg låne Solvej Balle Om udregning af rumfang bind 1 + 2 med hjem. Det er prisbelønnede bøger som jeg tænker jeg kan læse en af om ugen. De er tynde (160 sider) men indholdet forventer jeg tager lidt tid at fordøje og nyde. Og så vil jeg også gerne læse en af Chris Whitakers romaner, hvilket kollega Mette kraftigt har opfordret mig til. 

Men uanset hvor mange bøger du læser i ferien, så glæd dig over den eller dem du har nået. Måske der også er læst nok til at deltage i en af vores to læsekonkurrencer - den for børn i alderen 6-15 år hedder Sommerbogen. Den for alle over 15 år hedder #Vejen læser. Du kan læse mere om begge konkurrencer på Bibliotekets hjemmeside www.vejbib.dk.

Skrevet af Lone Pedersen

Siden før jeg blev født, har sommeren i min familie stået på camping. Oftest i en del af industriferien og sammen med mine fætre og kusiner på min mors side. Traditionen holder stadig, og i juli drager fire generationer på ferie i en håndfuld campingvogne tæt på Karup.

Ferien går oftest med en morgenbitter i socialt lag, kortspil og masser af familiehistorier, men der bliver også tid til at slappe af med en god bog. Udfordringen for mig er imidlertid, at jeg har husket en bog til mig selv, men det har min bror, mor og niece sjældent. Derfor kommer der altid et tidspunkt, hvor de sniger sig ind og hugger min bog.

Heldigvis har jeg luret dem og er begyndt at pakke ekstra. Så her er de fire bøger, som jeg skal have med på årets sommerferie.

Min bror elsker science fiction og superhelte. Til ham har jeg pakket Stålhjerte af Brandon Sanderson, som handler om en gruppe modstandsfolk, der kæmper imod usårlige superskurke. Vi følger primært den unge David, som så sin far blive dræbt af superskurkene som barn. Selvom romanen er action præget og barsk, er den også fyldt med latter og humor. Kan bestemt anbefales til alle os, som elsker Marvels superheltefilm.

Til min mor har jeg pakket familiehistorien Strøm af Michael Holbek. Romanen tager sit afsæt i en håndværkerfamilie og følger den fra 1960'erne til 1980'erne. Vi følger særligt Eivind, som er elektriker med eget firma og som gerne vil være en spiller i forhold til de store offentlige byggerier. Eivinds svoger er tømreren Bruno, som tjener de fleste af sine penge ved at smugle store mængder hash ind i Danmark. De to mænd drømmer stort og tager chancer for at komme frem i livet.

Min kollega Dea læser mange flere ungdomsbøger end mig og har talt en del om romanen Byttedyr af Lise Villadsen. Derfor skal denne bog med til min niece. Romanen handler om den unge Wilma, som lige er flyttet ind hos en familie i Florida for at være udvekslingsstudent i et år. Pludselig begynder unge kvinder i området imidlertid at forsvinde og dukke op dræbte. Hvem eller hvad har gjort pigerne til sine byttedyr?

Til mig selv har jeg fundet romanen Varme hænder af Stine Askov, som sætter fokus på omsorgsarbejde og det danske velfærdssamfund. Bogen skildrer historien om en handicaphjælper og dennes relation til den forfatter med funktionsnedsættelse, som hun assisterer i det daglige. Det viser sig imidlertid hurtigt, at jobbet er sværere, end man skulle tro, og fyldt med mentale magtspil.

Jeg glæder mig til den sidstnævnte læseoplevelse. Ikke mindst fordi vi den 27. august afholder åben læsekreds omkring romanen på Vejen Bibliotek. Her kan man sammen med andre få lov at samtale om bogen og dens problemstillinger under kyndig vejledning af en af mine kollegaer. Dette er startskuddet på en september, hvor vi sætter fokus på omsorg og bl.a. får besøg af Stine Askov d. 8. september, som skal fortælle om hendes arbejde med begrebet.

Så med disse fire titler i rygsækken er jeg klar til at drage på ferie med familien og nyde de stille stunder i forteltet med en god kop kaffe og en bog.

Skrevet af Gitte Højmark Pedersen

I skrivende stund synger fuglene, solen står højt og varmt på himlen, og jeg nyder en bog på terrassen mens Danmarks lunefulde sommervejr tillader det. Det var nok en af de ting jeg så mest frem til, da vi flyttede i hus i foråret - at kunne sidde udenfor og læse derhjemme.

Når jeg ved at jeg skal holde ferie, går jeg rundt på biblioteket og bliver inspireret af hvad der står på udstillinger og på hylderne. Det ender altid med at jeg skal låne en bibliotekspose for at kunne have det hele med hjem. 
Nu sidder jeg så og kigger på bunken af bøger jeg har taget med hjem og kan nu se at jeg ubevidst har valgt et tema: danske forfattere!

Jeg er rigtig glad for asiatisk og amerikansk litteratur, og læser rigtig meget af det, så den danske litteratur bliver nogle gange sat bagerst i køen. Men det er det, som min ferie er til for i år, at få læst de bøger jeg ikke plejer at læse. Jeg får altid læst godt og koncentreret når jeg har afsat udvalgt tid til dedikeret læsning, så sommerferien står i de danske forfatteres tegn herhjemme.

En af de bøger, som jeg har taget med hjem, er “Hastetilfælde” af Thomas Korsgaard. I denne bog beskriver Korsgaard sin oplevelse med at blive en læser i et hjem hvor bøger og læsning ikke blev dyrket. Med ærlig og tiltrængt refleksion berører Korsgaard også hvordan, hvor du bor eller kommer fra påvirker din adgang og tilgang til litteratur. Bogen indeholder essays som fungerer som nedslag i store og små hændelser, som formede hans rejse fra Udkantsjylland til København. Med lige så stor kærlighed til litteraturen fortæller han også om de uskrevne historier, som vi fortæller hinanden. 

Den får mig både til at tænke på hvor skønt det netop er at jeg har muligheden for at fylde en hel pose med bøger jeg gerne vil læse, men også på at jeg jo faktisk hører historier hver dag, når jeg er på arbejde eller snakker med mine nye naboer. Det er jo netop derfor jeg kan lide at læse - jeg elsker at høre andre menneskers historier, og Korsgaard er ingen undtagelse. Ligesom “Snydt ud af næsen”, som udkom sidste år, så flyver jeg hurtigt igennem “Hastetilfælde” og Korsgaards skarpe og empatiske sprog. 
Heldigvis er vejret stadig godt og jeg har flere bøger liggende klar. 

Hvis du også vil have dedikeret læsetid ind i kalenderen her i sommerferien, så afholder vi Silent Reading Party den 6. august, hvor vi sammen sidder og læser i to timer, med drikke og snacks selvfølgelig. Tag din gratis billet på vores hjemmeside www.vejbib.dk

Skrevet af Bitten Møller Johansen

Læser jeg anderledes i ferieperioder end resten af året? Sommerferien er i hvert fald en oplagt mulighed for til at dykke dybere ned i bøgernes verden. 

I hverdagen er det et begrænset antal timer, der kan afsættes til læsning, så mange bøger må lide under det faktum, at der kan gå forholdsvis mange dage før jeg bliver færdig med værket. Det betyder at jeg oftest læser handlingspræget litteratur for bedre at kunne huske hvad jeg læste sidst (måske er der endog gået flere dage siden jeg havde bogen fremme sidst…)

I ferieperioder er der, i hvert fald teoretisk, mulighed for at dedikere længere og mere sammenhængende tid til læsningen. Så måske skulle jeg tage mig sammen og prøve en af de klassikere jeg aldrig tidligere har fået læst. Principielt set kan jeg i sommerferien læse mere kontinuerligt – længere tid i streg og flere dage i rap. Så muligheden er der for at give mig i kast med noget måske lidt mere krævende og langsommelig litteratur. Læsning med højere fokus i form af færre sider ad gangen, men alligevel med chancen for at blive færdig indenfor en fornuftig tidsramme. Der er tid til at fordybe sig i bøgerne uden at blive afbrudt.

Men ferielæsning er også afslapning og mental genopladning. Det er at koble af fra hverdagens stress og jag og fordybe sig i en anden verden – nye horisonter. Hvis jeg er ude at rejse vælger jeg ofte en roman hvor handlingen forgår i valgte destination.

Derfor er det ikke sikkert jeg får Dostojevskij med på ferien denne gang. Det kan godt være det i stedet bliver en af mine interesser i form klassiske krimier, som f.eks. ”opfinderen” af politikrimierne Ed McBain eller puslespilskrimi-mesteren Ellery Queen (der ofte udfordrer læseren til selv, før sidste kapitel, at løse gåden). Begge kan også lånes som lydbøger på ereolen, hvilket er praktisk på ferierejser. Håber ligeledes jeg får prøvet en anden lytteoplevelse i form af en vandretur med en litteratur-podcast, som efterhånden findes mange steder – prøv f.eks. danskedigterruter.dk

Under alle omstændigheder vil jeg gerne udfordres i Svend Åge Madsens magiske univers, hvor mystik, filosofi og eventyr smelter sammen – nyeste titel er Esbens fire liv fra 2024, som er en finurlig roman om bevidsthed, kunstig intelligens og kærlighed. I Madsens litterære metaunivers kan personer fra tidligere bøger sagtens optræde igen i nye roller og fortællinger genbesøges med nye synsvinkler. Altid et besøg værd om vi så skal til Aarhus eller Gørsted

Sommerferien er altså ikke kun oplevelser, sol og strand, men også en mulighed for at berige sig selv gennem litteraturen. Så pak en god bog i kufferten og nyd de lange, varme dage med en spændende historie.

Skrevet af Claus Tornhøj

Sommerferien står for døren for mange af os. For mit vedkommende er der stadig nogle uger til min lange ferie, men jeg skal dog et par dage til Hvide Sande sammen med min familie – og dét glæder jeg mig til! Vi skal afsted i anledning af min mormors 80-års fødselsdag, hvor hun har inviteret alle børnebørnene med på tur. Og udover spil, at se bunkere og lave mad sammen, så skal der sørme også være tid til at læse nogle af de bøger, som jeg har haft på min liste længe.

Jeg læser nemlig enormt mange fagbøger og smalle danske titler, da jeg ofte interesserer mig mest for de bøger, hvor man lige skal genlæse en sætning eller en side – altså bøger, som for nogle virker lidt utilgængelige, men som for mig blot er en kærkommen udfordring. Og sådan er det jo med læselyst – vi er alle forskellige og bliver drevet af forskellige drivkræfter.

Men noget af det, som jeg i perioder kan savne, er den fælles samtale om bøger – og selvom disse fællesskaber kan skabes på biblioteket i mødet om litteraturen, så er der noget særligt over at have læst dé der bøger, som alle har læst. Så det har jeg besluttet mig for at gøre noget ved her i ferien. Jeg kan mærke, at jeg har brug for nogle lettere feel-good-bøger, som man kan snakke om med en masse forskellige typer af læsere.

Jeg havde lidt overvejet at komme i gang med at læse Jussi Adler-Olsen eller Sarah J. Maas, som begge er meget populære – og meget forskellige forfattere, men jeg er endt et helt andet sted. Jeg har besluttet mig for at dykke ned i to forfatterskabet – nemlig Colleen Hoover og Lucinda Riley. Det er to forfattere, som vi her på biblioteket gang på gang sætter på plads, da de begge har utallige udlån. Men det er begrænset, hvad jeg egentlig ved om forfatterskaberne.

I denne klumme vil jeg derfor lige komme kort ind på dét, jeg egentlig ved om Colleen Hoover. Og så skriver jeg igen om et par uger, hvad jeg tænker om Lucinda Riley – så der må du vente lidt.

Colleen Hoover er for mig indbegrebet af TikTok-fænomenet Book-Tok, hvor unge anbefaler bøger til hinanden og snakker om de forskellige plots. Her er det virkelig følelser ude på tøjet, der scorer høje point! Alligevel er den eneste bog, jeg har læst af Colleen Hoover ”Det ender med os”, som også er blevet filmatiseret.

Det er skæbnesvanger kærlighedshistorie, som både har lykkelige og ulykkelige øjeblikke. Det er en interessant bog at læse, men filmatiseringen er også en klar anbefaling herfra. Colleen Hoovers forfatterskab er store følelser og lange bøger – men de er nemme at komme igennem. Det er hurtig læsning. Jeg talte med en kollega om, at hun gerne ville fordybe sig her i sommeren og have tid til den mere langsomme læsning. Her er jeg modsat. Jeg plejer netop at bruge tid på den langsomme, men denne sommer, der vil jeg bare gerne have en masse forudsigelse feel-good fortællinger om kærlighed, venskab og hverdagen.

Jeg ser frem til at se, hvad både Colleen Hoover og Lucinda Riley kan – for noget må de jo kunne, når de nu er så populære blandt vores lånere. Den næste bog af Colleen Hoover, jeg skal i gang med er ”Måske en dag”.

Husk at deltage i vores store læsekonkurrence for voksne hen over sommeren! Du kan se hvordan på www.vejbib.dk – god læselyst!

Skrevet af Cecilie Bonde Jørgensen

Kender du Finlands historie? Jeg gør ikke i detaljer. Jeg ved dog at landet ligger tæt på Rusland og det altid har givet store og mange spændinger. At det er et land med 1000 søer og at der er flere saunaer end der er indbyggere. At de spiser bjørne mens de drikker hjemmebrændt til. Og så kæmper Danmark og Finland om at blive udnævnt til Verdens lykkeligste land. Det er et par af de detaljer jeg kender til landet mod nord, så lad os dykke ned i landet, dets historie og dets litteratur.

Finlands historie er en historie om et land som i lange perioder har været erobret af nabolandene. I flere århundreder var det et frit land, indtil landet i 100-tallet blev erobret af Sverige. Derefter fulgte godt 700 år under svensk herredømme, inden landet blev underlagt Rusland. Der opstod i de næste mange år en større og større oprørstrang i Finland og i 1917 erklærede landet sig uafhængigt. En kortere borgerkrig fulgte inden der faldt mere ro over landet. I de senere år har naboskabet med Rusland øget spændingerne i området, uden det har ført til store konflikter. 

Men hvordan var det med i 1000 søer? Tja der er væsentlig flere, faktisk mener man der er er mere end 200.000 søer rundt i landet! Og store skovområder ligeså så der er rigeligt plads til landets nationaldyr, den brune bjørn. Der er ca 5,5 mill. indbyggere og hovedstaden hedder Helsinki. Med ca 2 mill. saunaer så passer det ikke helt at der er flere saunaer end indbyggere. 

Og så er landet igen i år blevet kåret som Verdens lykkeligste land. Lige for næsen af Danmark. Det er VHR som laver disse målinger, og her har finnerne toppet listen i flere år. 

Du skal ikke snydes for at få en anbefaling af en god finsk roman. Der er flere finske forfattere der har beskrevet landets historie og folk i romaner. Det er lige fra Tove Jansson (Mumi- universet), Rosa Liksom eller Kjell Westö til mange andre. 
I dag sætter jeg fokus på romanen Arvejord skrevet af Maria Turtschaninoff. Svensksproget finsk forfatter som i sit hjemland slog igennem med YA-fantasybøger. Og som har været nomineret til bl.a. Astrid Lindgrenprisen. 

I hendes første voksenroman Arvejord, er vi tilbage i 1600-tallet, hvor Finland er styret af Sverige. Her møder vi den tidligere soldat Matts Mattsson Rask der har fået en jordlod i Finland som belønning for tro tjeneste. Han traver gennem Finland for at komme til sin jordlod der ligger på forhøjningen Nevabacka. Gennem de næste 400 år følger vi slægtens gang i medgang og modgang. Der er krige, epidemier, sorg og kærlighed. Altid kærlighed – om det er til hinanden eller til naturen. For naturen spiller en stor rolle i fortællingen også. Der er mange skove, søer og dermed også mange myg. 
Det er en forrygende fortælling om de store skove, multebær og menneskers liv med naturen. Og vi kommer tæt på dele af slægten fra Nevabacka. så vi møder både en tvær teenager og en forfulgt præst. Det er en fortælling med varme og omsorg for personerne, så jeg var godt underholdt under læsningen. På den ene side får jeg lyst til at opleve de enorme skove og mange søer, men er alligevel ikke helt tiltrukket. Er der mon ikke mange myg ?

Skrevet af Lone Pedersen

For nylig vandt Naja Marie Aidt DR Romanprisen for romanen Øvelser i mørke . Bogen handler om en 57årig kvinde hvis børn er flyttet hjemmefra så nu bor hun alene. Efter en barndom og ungdom med vold og andre voldsomme hændelser, gør at hun nu er ramt af ptsd. Hendes fire veninder slår ring om hende for at hjælpe hende ud på den anden side af mørket, ligesom den psykolog hun besøger hver uge, gør et forsøg på. 

Det er en stærk og vedkommende roman som rører ved læseren. Der er emner som #Metoo, vold mod kvinder og mest af alt, fortællingen om hvordan livslange venskaber kan medvirke til at få heling med livet. 

Forfatteren Naja Marie Aidt er født i Grønland og flyttede til Danmark da hun var 7 år. Hun er kendt som en blændende digter, og har også skrevet flere roste novellesamlinger. Hun debuterede i 1991 med digtsamlingen Så længe jeg er ung. Hun har gennem hele karrieren modtaget priser for sit forfatterskab. Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen Bavian (2008), Kritikerprisen, Det Store Danske Akademis pris og altså senest DR Romanprisen. 

Naja Marie Aidt er lidt svær at sætte i bås, for er hun lyriker eller er hun mere novelleskribent? Eller er hun romanforfatter? Men behøves man at blive sat så meget i bås? Er det ikke nok man er en rigtig god forfatter som forstår at tryllebinde sine læsere? At skrive så man kan få mange hundrede læsere over hele landet til beslutte man har skrevet årets bedste bog ud af de seks der var nomineret. 
Jeg vil opfordre dig til at give dig i kast med Naja Marie Aidts bøger. Om det er novellerne, digtene eller romanerne er din beslutning. Men und dig selv at dykke ned i hendes fantastiske sprog og de forrygende fortællinger hun har skrevet. 

Af tidligere vindere kan nævnes Kim Blæsbjerg De bedste familier (2024) Keld Conradsen Byen og havet (2023) og Anne-Marie Vedsø Olesen Vølvens Vej - Snehild (2022).
DR Romanprisen er en pris som bestemmes af mere end 100 læseklubber over hele landet. Det er læseklubber som faciliteres af biblioteker, og alle i hele landet læser og diskuterer de samme seks danske romaner i løbet fra december til maj. Det er danske romaner som er udgivet indenfor det forgangne år der diskuteres. På Vejen Kommunes Biblioteker har vi to DR Romanklubber som er klar igen til næste vinter, hvor der igen skal læses ny dansk litteratur.

Og så er der jo det med læseklubber – hvorfor være med i en sådan? Læsning er jo egentlig i bund og grund en ensom affære, for du sidder alene i stilhed og læser. 
Men så har du måske også i visse tilfælde stort brug for at tale om det du har læst. Måske der er noget du ikke helt forstår? Måske du tænker, hvorfor mon bogen hedder som den gør? 
Det er bare et par af de spørgsmål man kan tage op i en læseklub. Og samtidig giver det nogle muligheder for at tale om bøger med andre. At fortælle andre om sine læseoplevelser, men måske især muligheden for at diskuterer det som står i månedens læseoplevelse.  
Hvis du selv er interesseret i at blive medlem af en læseklub, er du velkommen til at kontakte biblioteket. Så vil vi se om vi kan sammensætte en ny klub. 

Skrevet af Lone Pedersen

Hvert år i pinsen mødes vi i min familie. Jeg selv med min mand. Mine søskende med ægtefæller, børn og børnebørn. Og naturligvis er familiens oldemor også med. 
Når vi mødes, bruges en del tid på at hygge sammen på kryds og tværs. I år var vi ca 25 personer hvor den yngste er 6 år og den ældste 85 år. Det er ikke så meget stedet hvor vi mødes der er afgørende, og dog. Der skal være noget for både store og små at fornøje sig med. Da vi mødtes i år var det i Skærup Minizoo, så der var masser af spændende dyr at kigge på og tale om.  
Efter en rundtur i zoo var det tid til frokost. Hver familie har egen frokost med og derefter blev der tid til endnu en tur rundt i zoo. For mon den lille abeunge var ude af buret endnu eller var den kravlet ind til sine artsfæller? Og hvordan gik det mon med panterne? Sidst på eftermiddagen står den på kaffe og hjemmebag inden vi skilles og kører hjem igen. 
Det er en dag hvor vi hygger os på tværs af alder og det er en dag hvor fætre og kusiner får lejlighed til at mødes. Det sker ikke så tit i hverdagen ligesom vi voksne får mulighed for at følge de unges liv og hører nyt fra hinandens hverdag. 

Også i litteraturens verden mødes familier på tværs af alder. Nogle mere frivilligt end andre. I romanen Lad os tænde stjernerne af den franske forfatter Virginie Grimaldi møder vi Anna der er blevet fyret fra sit tjenerjob på en restaurant og nu går arbejdsløs. Anna bor alene med sine to døtre, teenageren Chloe og Lily på 12 år. De tre opdager nu sider af hinandens liv som chokerer dem – for Anna kendte ikke til at Lily blev mobbet. Eller at Chloe har lavt selvværd og svært ved at finde ud af hvad der er op og ned i kærligheden. 
Så en dag beslutter Anna at de tre skal rejse til Nordkap og se Nordlys i hendes fars autocamper. Så kan regninger, inkassosager og en sur vrangvillig eksmand blive hjemme. Som sagt så gjort. De to døtre er ikke vilde med ideen og vil ikke væk fra vennerne og deres hverdagsliv. Efterhånden som de tre rejser længere op igennem Danmark og Sverige, indser de alle tre at livet har mere at byde på. At der er mulighed for at lære hvad rigtig kærlighed er. Eller hvad venskab betyder. Og hvad det betyder at være en familie. Det er en hjertevarm fortælling om en familie som opdager livet, har andet at byde på end hverdagens trummerum, skænderier og trælse ting. Det byder også på nye venskaber.

Det har inspireret mig til at tage forfatterens forrige roman ned af hylden og låne med hjem. Den hedder Dage efter Pierre og handler om Jeanne der er blevet enke efter Pierre er død. Økonomien er stram da hun bor alene i en stor 4 værelses lejlighed i Paris. Så hun lejer et par værelser ud til Iris og Theo. Nu skal de tre finde en måde at bo sammen i lejligheden på, så de alle tre kan føle sig hjemme. Jeg er i fuld gang med læsningen allerede, og ser frem til en hjertevarm og underholdende fortælling. Forfatteren har udgivet 11 romaner i Frankrig og jeg håber der kommer mere af hende på dansk, for det er skønne fortællinger hun har på hjertet. 

Skrevet af Lone Pedersen

I min barndom var det en naturlov, at sommerens komme betød et biblioteksbesøg. Ikke blot et almindeligt biblioteksbesøg, næh, årets længste og mest omsiggribende biblioteksbesøg. Min mor tog min lillebror og jeg med på biblioteket, og så havde vi værs’go at fylde hver vores pose med læsestof. Der skulle være bøger til dage i haven, regnvejrsdage på sofaen og de lange timer i vores røde Citroën Berlingo på bilferien. Det var ikke nogen lille opgave at samle mit bogforråd, for jeg fik kun denne ene chance. Hver en bog blev valgt med omhu, hver en forside studeret, hver en bagside læst flere gange. 

Når jeg husker tilbage til min barndoms bøger, er det de bøger, jeg læste i sommerferien, som jeg husker allerbedst. Jeg var på tidsrejseeventyr med Agent Engel og i Grækenland med veninderne i Fire piger, et par jeans. Læseglæden kom ikke af sig selv, men kom væltende ud af biblioteksposen, der troligt fulgte mig hele sommeren. Den blev passivt understøttet af mine forældre, der hver aften var fordybede i hver deres krimi.

Set i bakspejlet skabte mine forældre læsende børn helt uden at vide det. Nyere forskning viser, at børns lystlæsning hjælpes på vej af tre faktorer. Den første er adgang til bøger i hjemmet. Det var jeg garanteret med min kæmpemæssige bogpose. Den anden er voksne, der selv viser, at læsning er en relevant færdighed. Når mine forældre læste Sara Blædel og Dan Brown viste de mig, at læsning kan være hyggeligt, og at det er noget, voksne gør helt frivilligt. Den tredje faktor er, at barnet har et fællesskab omkring læsningen. Det kan f.eks. være nogen at snakke med om bogens handling. Det skete indimellem at jeg fik læst alle bøgerne i min bibliotekspose inden ferien var ovre. Det var en slags krise. Når det skete, var jeg nødsaget til at læse de bøger, som min lillebror havde lånt til sommeren. De bøger kunne vi så snakke (og skændes) om. 

Sommerferielæsning er noget helt særligt, og det markerer vi igen i år med læselystkampagnen Sommerbogen, der i mere end 20 år har været en fast del af landets børnebiblioteker. Sommerbogen er en konkurrence for børn i alderen 6-15 år. For at deltage skal du hente et udfordringsark på dit lokale bibliotek, læse 3 bøger og løse 10 udfordringer hen over sommeren. Deltager dit barn i konkurrencen, så kan de vinde muligheden for at tømme en boghandel på 5 minutter, og alle deltagere ved Vejen Kommunes Biblioteker bliver endvidere inviteret til det legendariske Afterparty lørdag d. 27. september. Du kan læse mere om Sommerbogen på www.vejbib.dk. 

Skrevet af Dea Gugerel

Pinsen er over os – men hvorfor er det nu lige, at vi fejrer dét? Pinsen er en kristen tradition, men oprindeligt er den faktisk jødisk, og den falder omtrent 10 dage efter Kristi Himmelfart – altså 50 dage efter Jesus genopstandelse i påskedagene. Den kristne kirke overtog helligdagen fra jøderne og definerede den på ny. I den jødiske tradition er pinsen en form for høstfest, hvor man oprindeligt fejrede det ved at valfarte til Jerusalem, hvor der var stor fest, der hyldede Moses og de 10 bud. 

Men som så mange andre begivenheder, der har samlet folk til fest, så overtog den kristne kirke fejringen. Derfor fejrer man i den kristne tro, at Helligånden 50 dage efter Jesus genopstandelse kom ned til de disciple, som nu skulle udbrede guds ord til hele verden. Derfor fik de evnen til at kunne tale og forstå alle sprog, så de kunne fortælle hele verdens befolkning om Jesus, der havde ofret sig for vores synder. 

Nu tænker du måske, at der kommer nogle bibelske anbefalinger med alt den religionssnak, men det er faktisk ikke det, jeg har tænkt mig at sætte fokus på i dag. Dog er der alligevel lidt pinse indover dét, jeg nu vil anbefale. Jeg tænker nemlig, at det er en smuk tanke at kunne tale og forstå alle sprog – og derfor har jeg grebet fat i noget af det første skrevne litteratur – som vi lærer om i hele verden. 

Den første anbefaling, jeg har med er Homers Odyssé. Det er noget, som man som STX-studerende stifter bekendtskab med på gymnasiet i Oldtidskundskab – og selvom det kan lyde en smule tørt, så er det faktisk en hel vidunderlig læsning og fortælling. 

Det er et episk digt, der fortæller historien om krigeren Odysseus’ 10-årige hjemrejse efter den trojanske krig. Han møder en masse fare, som han er nødt til at forholde sig til. Sideløbende følger vi både hans kone og søn. Konen Penelope forsøger at holde folk på afstand hjemme i Ithaka, men da tiden går, så rejser sønnen ud for at finde sin far, så der kan komme styr på det hele igen.

Det er en skæbnefortælling, der handler om list, styrke, kærlighed, trofasthed, udlængsel, hjemve og guders indflydelse. Hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med denne fantastiske fortælling, som har haft stor indflydelse på verdenslitteraturen i form af temaopsætning, intertekstualitet, karaktertyper og fortællestruktur – så skal du altså få grebet fat i dette flotte eksemplar, som står i faglitteraturen. 

En anden interessant ting med lige netop Homers fortællinger er det homeriske spørgsmål. Homers fortælling Odyssé er nemlig ikke den eneste, som er skrevet af Homer. Der er også Iliaden, som du måske kender? Det er i hvert fald også en klassiker indenfor oldtidskundskaben. 

Skrevet af Cecilie Bonde Jørgensen

Fanø - øen der ligger ud for Esbjerg, lidt på vej ud i verden mod England. Det tager 12 minutter med færgen at komme til eller af øen. Minutter hvor det næsten ikke kan betale sig at stå ud af bilen hvis du har den med over. 

Det er en ø der er 16 kilometer lang og fem kilometer bred, i alt 56 kvm, som er lige dele natur og lige dele kultur og andre oplevelser. For mig er Fanø lige med masser af natur og masser af afslapning. Naturen giver masser af muligheder for vandreture, om det er fordi du tager på sælsafari eller du bare vandre langs kysten så er der masser af dejlig natur at opleve. 

Allerede når færgen lægger til i Nordby, kan du ofte se sæler der soler sig på sandbankerne tæt ved færgelejet. Og ellers er det muligt at se dem på sandbankerne vest for Sønderho. Det er betagende at se så mange sæler på en gang. Et andet besøg kunne være til Fuglekøjerne, et sted hvor man i forrige århundrede fange trækfugle . I dag er det natursteder med lækre stisystemer og dejlig natur. 

Hvis ikke det er naturen som jeg bruger tiden på, så er det at besøge de to byer Sønderho og Nordby. At slentre gennem byerne og se de smukke gamle huse er en dejlig tur. I Nordby er der en del butikker som er værd at besøge, så det skal jeg også altid lige have tid til under et besøg.
Men hvad er der egentlig skrevet om Fanø? Der er rejse- og historiebøger der beskriver øen og dens historie, men hvordan har romanforfatterne set øen?

Et forfatterpar der har brugt øen, er Erik Valeur og Lise Ringhof der i tre bøger skriver om Erling Brinch der stammer fra Fanø. Erling er søn af en sømand fra Sønderho og indtil Erling er syv er det et let liv. Men en tragedie rammer familien og det kommer til at præge Erling i resten af hans liv. I første del af trilogien følger vi Erling i årene 1900 til 1950. Han rejser til København for at studerer medicin, og samtidig skaber han sig en familie der slår sig ned i Vejle. I de kommende bind forgrener familien og fortællingen sig også til Svendborg. 
Samtidig med vi får slægtens historie, så får vi også Danmarks historie. Problemet for Erling er der mange af, men et af hans problemer er at han konstant er plaget af en indre uro. Og han har svært ved at tilgive. Om det er barndomskæresten Kate eller barndomsvennen Hubert, så kan Erling ikke tilgive. 

Som vi læser mere i de tre bøger, jo tættere på vores nutid kommer vi. Hver generation gør oprør mod forældregenerationen, og der sker påvirkninger udefra som ingen er herre over. Og nogle af disse påvirkninger har en langtrækkende effekt. 
Det er en skøn slægtstrilogi som samtidig fortæller danmarkshistorie i et let og indtagende sprog. Og med karakterer der går vi kun kan holde af dem. Også selvom Erling er lidt en træmand. 

Du kan låne hele serien på biblioteket, ligesom der også er mange andre romaner som foregår der hvor du holder ferie. 

Skrevet af Lone Pedersen

Jeg havde helt glemt at læse Helle Helle. Hun er en forfatter der læses langsomt. Der er meget som ikke står blandt ordene, men imellem linjerne. Og det sætter læsetempoet ned. Det kan nogle gange være en befrielse. At få lov til at ’digte’ lidt mere i hovedet under læsningen, end jeg plejer. For de bøger jeg ofte læser, har et højt tempo i ordene som gør jeg læser dem hurtigt. 
Sproget i Helle Helles bøger er det som ofte afskrækker nogle læsere, mens andre synes det er fantastisk. Jeg hører til den sidste gruppe. Jeg er vild med Helle Helles sprog og fortællinger. Både det der står med ord, men også det usagte.

Helle Helle er født i Nakskov i 1965. Hun er opvokset som skilsmissebarn i Rødby hvor der ikke var meget at lave. Man kunne gå til diskodans eller trampolinspring. Så det gjorde hun, men hun gik også meget på biblioteket. Og snart var hun klar over hun skulle være forfatter. Hun studerede litteratur på Københavns Universitet hvor hun begyndte at skrive digte. Efter et ophold på Borums Forfatterskole, fandt hun ud af det ikke var digter der var hendes forfattervej. ved samme lejlighed tog hun sin oldemors efternavn Helle. For det lød smart med forfatternavnet Helle Helle. 
Debuten kom i 1993 med ’Eksempel på liv’ og siden er det blevet til mere end 30 bøger hvoraf de fleste er romaner. Hun har også får en del priser for sit forfatterskab, bla. Kritikerprisen, De Gyldne Laurbær og Holbergmedaljen.

For nylig udkom ’Hey Hafni’. Egentlig hænger denne fortælling lidt sammen med to andre af hendes bøger. Hele historien starter nemlig i romanen ’de’ hvor vi møder en unavngiven pige og hendes mor over et år. Vi møder også nogle af de pesoner de møder, bla. Hafni, Tove Dunk og Palle. 

Fortællingen fortsætter i ’Bob’ der er Bob’s fortælling om sit liv med den unavngivne pige fra ’de’. De to unge mennesker flytter fra Lolland til København. Her skal hun studere på universitetet og Bob får arbejde på Sømandshjemmet. 
Fortællingen fortsætter i romanen ’Hafni fortæller’. Her starter bogen med at Hafni ringer til den unavngivne pige (kvinde) fra ’de’ for at fortælle hun skal skilles. Og efter en måneds gourmetrejse på tværs af Danmark, møder hun også kortvarigt Bob på en færge.

Som tidligere skrevet, så jeg for nylig til min store glæde, at Helle Helle har udgivet en ny roman, ’Hey Hafni’. Det er del to om Hafni, hvor hun nu er i Brighton og her får besøg af sin bror. Sammen rejser de to rundt i England. Hafni er også lige blevet skilt, så nu skal hun for alvor finde ud af hvordan hun nu skal leve sit liv.
Og her er jeg spændt på hvem jeg møder fra de tre andre bøger i ’serien’. Og hvilken madbeskrivelser der vil være. For det er et andet punkt i Helle Helles bøger – der er ofte gode beskrivelser af det personerne spiser og drikker. Som i romanen Hafni fortæller’ hvor vi er med på en rejse på tværs af Danmark. Men også med til de fleste af Hafnis måltider, som beskrives så godt at jeg næste blev helt sulten flere gange under læsningen. 
Du behøver ikke læse alle fire bøger for at få den fulde historie, for hver bog er en selvstændig fortælling. Men de små hint til andre bøger og karakterer fornøjer mig som læser. Jeg synes det er sjovt at opdage de små spor der lægges ud. 

Skrevet af Lone Pedersen

Søndag den 11. maj 2025 kunne vi fejre mors dag. En dag med blomster og taknemmelighed for den eller de personer, som har været der for os gennem vores liv og opvækst. Mors dag ligger altid den anden søndag i maj, og det er en dag, som har mange år på bagen. 

Det hele startede nemlig i midten af 1800-tallet, da den amerikanske forfatter og kvindeforkæmper Julia Ward Howe indførte dagen. Dagen skulle markere en fælles kvindekamp for fred, men idéen fik dog ikke på daværende tidspunkt den store opbakning. 

Anderledes blev det i starten af 1900-tallet, da en gruppe kvinder under navnet ”Mothers Day Work Club” arbejdede for bedre sanitære forhold i USA for at mindske børnedødeligheden. Denne gruppe var Anna Jarvis en del af, som dedikerede dagen til at ære hendes egen mor. Dagen blev afholdt første gang den 12. maj 1912 – årsdagen for moderens død. Annas mor kæmpede nemlig også for bedre forhold i samfundet, og Anna mente derfor, at moderen skulle hyldes.

Dette spredte sig hurtigt til resten af verden, og dagen blev, og er stadig, en markering af moderskabets trofasthed og ubetingede kærlighed. I Danmark kom traditionen dog først i 1929, da en dansk soldat vendte hjem efter at have kæmpet med den amerikanske hær under Første Verdenskrig. Og siden da har vi fejret moderskabet den anden søndag i maj.

Netop den ubetingede kærlighed og troskaben overfor sit barn er noget af det, der er på spil i digtsamlingen Favn (2024) af Kristina Holgersen. Kristina Holgersen er en multikunstner, der både arbejder med lyrik og musik. Til dagligt underviser og forsker hun ved Det Rytmiske Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium. Hun har arbejdet med en lang række kunstnere, som blandt andet tæller Stine Pilgaard, Helle Helle og Annika Aakjær. Det er også hende, der har komponeret musik til filmatiseringen af Leonora Christina Skovs bog ”Den, der lever stille”. 

Kristina Holgersen kalder selv teksterne i bogen for overgangstekster, da de fokuserer på moderskabet, når det er ”slut”. Selvfølgelig har vi som mennesker altid brug for det stabile bagland, som vi er vokset op med – men når vi nærmer os voksenalderen, så sker der som regel en helt automatisk løsrivelse. Det er netop denne periode af moderskabet, som Kristina Holgersen behandler i hendes fantastiske rytmiske overgangstekster, som i den grad er knyttet til den mindre rosenrøde del af moderskabet. 

Og den mere ufine del af moderskabet er faktisk noget, som netop er oppe i tiden indenfor den danske litteratur. Her er det både forventninger til moderskabet og forventninger fra omverdenen, der særligt er i spil. En stor forfatter indenfor moderskabslitteratur er blandt andet Olga Ravn, som også trækker tråde tilbage til Tove Ditlevsens forfatterskab. Der er meget at fortælle om netop dette emne, og denne måde at læse litteraturen på – ja, faktisk så meget, at det umuligt ville kunne være i denne klumme. 

Derfor vil jeg slutte af med at gøre opmærksom på vores Litterære Salon og Bibliograf i næste uge, som netop handler om moderskabet i litteraturen. Her er det mig, der fortæller om koblingen mellem affektteorier, feministiske teorier, Olga Ravn og Tove Ditlevsen – alt sammen med blomster på bordet og fyldte chokolader i bedste Mors Dag-stil. 

Litterær Salon er på mandag den 19. maj kl. 17.00-18.00 på Vejen Bibliotek, og i Bibliografen er torsdag den 22. maj kl. 19.00. hvor vi ser en amerikansk komedie om moderskab på Vejen Bibliotek over sodavand og popcorn. Det er som altid gratis, og du kan trække din billet på www.vejbib.dk/arrangementer. Vi ses – og indtil da rigtig god læselyst. 

Skrevet af Cecilie Bonde Jørgensen

Kender du Karla, Tiberius eller børnene fra Sølvgade? Det er bøger skrevet af forfatteren Renée Toft Simonsen og er alle blevet store hits blandt børn og deres forældre. I næste uge fylder forfatteren 60 år og i den anledning vil jeg se lidt nærmere på hvem forfatteren er. 

Mange kender hende måske som international topmodel fra 1980’erne, men hun er meget andet end det. Som bare 24 årig, droppede hun modelverdenen og vendte næsen hjem til Danmark. Her tog hun en studentereksamen, læste videre og fik to børn. Blev gift med popsangeren Thomas Helmig, læste til psykolog men i stedet for en forskerstilling begyndte hun at skrive børnebøger. Den første blev Karlas kabale som handler om Karla og hendes anderledes familie. Snart efter kom der flere bøger om Karla og vennerne, ligesom hun også har skrevet en serie om Karlas lillebror. Alle fire bøger om Karla behandler emner som børn i dag kender til. Om det er mobning, forelskelse, papfar eller det at bo på børnehjem og savne en rigtig familie at høre til. 

I 2019 udkom bogen Børnene fra Sølvgade, som i den grad har en anderledes familie i centrum. Her er der fire børn der bor alene efter at deres mor ikke kom hjem fra vinterbadning en dag. Nu prøver børnene desperat at undslippe kommunens klør. Det gør de bl.a. ved at ansætte en hushjælp, Miss Nelly fra Vollsmose. Det viser sig at være en mand i dametøj, der er god til at bage boller og som er kæreste med Brian. 
Det er der indtil nu kommet tre bøger ud af ligesom første bog i serien er filmatiseret. I bøgerne tages der fat på emner om jagten på en far. Eller hvordan det er selv at vælge sin familie. 

I Renée Toft Simonsens børnebøger er der altid en god portion humor, men også iderige børn. Og så kan det godt være der episoder som ikke er politisk korrekte, men det er jo også bare fantasifulde børn som er i centrum. Sproget er frækt og til tider barnligt, ligesom børn også tit er det. 

Kogt ned til få ord, så skriver forfatteren socialrealisme for børn. Med børn. Hun giver plads til at tale om sygdom, mobning, venskaber, fremmedhad og så videre. Og forfatteren omfavner det også i sine fortællinger. Det er lidt af det samme du også vil finde i Manu Sareens bøger om Iqbal Farooq, hvor der er stor fokus på at være venner på tværs af kulturer og nationaliteter. Eller hvad med den måde Bjarne Reuter skildrer venskaber i bogen om Buster?

Og både bøgerne om Karla, men også serien om Børnene fra Sølvgade er gode at læse højt for børn eller børnebørn. Eller måske læse dem selv. Det kan også noget at læse børnebøger som voksen. 
Et par af bøgerne om Karla er filmatiseret og det samme er første bog om Børnene fra Sølvgade. Disse film kan lånes på biblioteket. 

Hun har også skrevet nogle bøger for voksne som også er blevet hits. Hvilken kvinde kender ikke bogen Jeg er f*cking hot ? En fortælling om at være i overgangsalderen og hvad man kan gøre for at finde sig til rette i den ny virkelighed.  Men kender du også hendes fortælling om livet i modelbranchen At finde hjem? 

Skrevet af Lone Pedersen

Hvem kender ikke det at man glemmer hvad man skal handle ind, fordi indkøbssedlen ligger hjemme på køkkenbordet? Eller man ikke lige kan huske hvad man gik ud i køkkenet efter når man kommer derud? Vi joker måske lidt med det overfor familien og siger vi har demens-light. Eller at vi er lidt trætte så vi ikke kan huske så godt. Det er helt normalt, det sker for os alle.

Så det er helt normalt for os alle at glemme hvad vi har gang i. men hvis det bliver mere end det, kan det være tegn på sygdommen demens. 
I næste uge, uge 19, sættes der fokus på demens – en sygdom du ikke umiddelbart kan se. 

I år er overskriften på ugens indhold ”Hverdagen med demens er ikke altid nem, men du kan gøre en forskel”, og fokus er på detail, transport og kultur & fritid. Altså dine lokale butikker, transporten og fritidslivet, bl.a. biblioteket. Og måske har den ramt den person der står foran dig i køen i supermarkedet?

Hvis du selv vil dykke ned i sygdommen og læse mere om den, kan du med fordel låne bogen Demens skrevet af Geir Selbæk. Her ser han på hvad demens egentlig er og hvordan man bliver udredt. Men han dykker også ned i hvordan du selv kan forebygge demens. Ikke sådan at forstå du helt kan undgå at blive ramt, men du kan med få enkle levevis, mindske risikoen for at få sygdommen. 

Hvis du er mere til en fiktiv fortælling, så skal du læse Jeg skal ikke på plejehjem! Skrevet af Bent Dupont. Her er Bent netop flyttet på plejehjem med en stor stak papirer og et meget vigtigt fotografi. Bent klamrer sig til den fortælling han har skrevet, og skriver hver dag nye små kommentarer på papirerne. For Bent er dement og svinder langsomt længere og længere ind i sygdommen. Det er en fortælling i et enkelt sprog hvor sygdommen beskrives i mange dialoger der fint beskriver hvor fremskreden sygdommen efterhånden er. 

En anden roman som også fint beskriver det at have demens er Hjernesvindler skrevet af Finn Wilkens. Her fortæller Tommy historien om hvordan han glemmer ting. Han tror hans kone er utro, for hvor er hun ellers henne? Og langsomt synker Tommy længere og længere ind in sygdommen. Men den beskriver f.eks. også meget godt hans børns utålmodighed med Tommy. 
Her er plads til både de gode følelser men også de mere forbudte der er ved denne sygdom. 

Vi kan kun være enige om, at det kræver tålmodighed at være omkring en dement person. både som familiemedlem men også som en der møder den demente i byrummet. Og man skal som pårørende huske at skabe rum og plads til sig selv. Det giver mere overskud til at være sammen med den demente. 

På Biblioteket er vi med til at sætte fokus på sygdommen i den kommende uge. Her vil du finde udstillinger og foredrag, arrangeret i samarbejde med Demensteamet fra Vejen Kommune. 
Her bliver der mulighed for at komme og høre en bibliotekar læse op af bøger der foregår i 1940’erne og i 1960’erne. Det er et arrangement for både den demente men også de pårørende. Der er en spørgetime, hvor du kan spørge personale fra Demensteamet om alt mellem himmel og jord omkring demens. Læs meget mere om de mange tilbud i næste uge på bibliotekets hjemmeside. 

Skrevet af Lone Pedersen

Det at gå en tur er rigtig dejlig beskæftigelse. Især hvis man som jeg har opholdt sig inden døre på arbejde i flere timer. Det er komme ud og få frisk luft, sole og vind på kinderne og at få strakt benene lidt mere ud. Så gå ud og gå en tur som vi gjorde i Coronatiden. Her boomede gåturene for alle, og der udkom mange bøger om det at gå ture. Det var bøger med hvordan og hvorfor det var godt at gå en tur. Men også mange bøger med forslag til hvor hen i verden turen skulle gå. 
Jeg går ture hver dag, da jeg har en hund at lufte. Og så er det også nemt at få lettet kroppen fra sofaen og komme ud. For hunden nedstirrer mig hvis jeg er ved at glemme en gåtur en dag. 

For nylig var der premiere på en dokumentarfilm, hvor prins Joachim vandrede på hærvejen sammen med forfatter Steffen Jacobsen. De to talte om stort og småt, og mange har nok fået et lidt andet billede af prinsen. Men hvordan er det egentlig med den Hærvej? En del af den går jo gennem Vejen Kommune, så måske du allerede har vandret af den allerede. 

Hærvejen har haft flere forskellige navne op gennem tiden. Oksevejen, Adelvejen og mange andre navne der har fortalt hvad vejen var brugt til. Det nuværende navn er fra 1930’erne hvor historikeren Hugo Matthiesen brugte navnet som han havde set på nogle kort fra 1600-tallet. Her blev den slesvigske del nemlig kaldt Heerweeg – Hærvejen. 

Mere end 600 km vandrerute og over 450 km cykelruter er der nu, man kan benytte. Der er korte strækninger og lange strækninger. Der er lette ruter og de mere svære. Det er oplagt at gå en tur her med familien. Måske overnatte i et shelter undervejs på en weekendtur. Samtidig er der flere forskellige seværdigheder langs vejen, så der er mange gode grunde til at vandre på Hærvejen. Uanset om det er en lang i ferien eller en kort tur en søndag eftermiddag. 

Jeg har læst op på et par af ruterne i bogen Hærvejen (2024), hvor der er korte fortællinger om både ruten og hvad der er at se i nærheden. Fortælling om udsigtstårnet på Fru Mettes Bjerg der ligger i Hundsbæk Plantage, kunne være et godt sted at vandre mod på en søndag i solskin. 

Men det er slet ikke den eneste bog om Hærvejen. Der er i de senere år udkommet en del bøger om emnet. Der er både beretninger fra personer som har vandret hele eller dele af Hærvejen. Det er f.eks. Gitte Holze i Hvad Hærvejen gav mig eller Simone Jespersen Hærvejen.  Det er to glimrende bøger med forfatternes refleksioner og fortællinger over deres vandreture på Hærvejen. 
Men der er jo selvfølgelig også deciderede turguidebøger såsom Outdooratlas Hærvejen der er spækket med oplysninger om overnatning, shelters og meget mere. Foruden et vejkort over Hærvejen. 

Uanset hvilken slags gåture I foretrækker, så er der masser af forslag til gode vandreture i både Danmark og i resten af norden. Ja i flere lande i Europa faktisk. I finder dem på bibliotekerne, både kortbøger, men også bøger med godt tips til hvad der er at se undervejs. 

Skrevet af Lone Pedersen

De fleste danskere har hørt om forfatteren Karen Blixen. Forfatteren som opnåede stor berømmelse også udenfor landets grænser, og som den dag i dag stadig er blandt de forfattere som ofte genlæses. 

Karen Blixen (oprindeligt Karen Christentze Dinesen) blev født på Rungstedlund den 17. april 1885 som datter af kaptajn Wilhelm Dinesen og Ingeborg Dinesen. Faderen var af godsejer og officerslægt, mens moderen var borgerlig. Ingen i familien var adelige, men havde alligevel giftet sig ind i de adelige kredse. Da Karen er 10 år gammel, begår hendes far selvmord. Derefter er moderen alene med i alt 5 børn, og hendes humør dalede betragteligt. 
Familien levede dog et godt liv på Rungstedlund og der var ferierejser til herregårde, egne rideheste og sejlbåde, ligesom familien var omgivet af tjenestefolk og privatlærerinder. 

Karen levede en sorgløs tilværelse hvor hun tegnede og malede – og fortalte historier. Hun skrev et skuespil som blev opført for familie og venner. Da Karen var 22 år fik hun udgivet fortællingen Eneboerne og senere samme år Pløjeren under pseudonymet Osceola. 
Samtidig fik Karen øjnene op for sin halvfætter Hans som hun i de kommende år var ulykkeligt forelsket i. Men hun ender med at gifte sig med Hans’ tvillingebror, Bror, i 1914 da hun ankommer til Britisk Østafrika. Det var her Karen drev sin berømte kaffefarm M’Bogani. I de kommende år bliver hun skilt fra Bror og indledte en passioneret affære med eventyreren Denys Finch-Hatton. Den varer lige til hans død i 1931, som samtidig bliver afslutningen på Karens tid på Kaffefarmen. Hun rejser hjem til Rungstedlund og tager fat på at skrive fortællinger. 
 I 1934 udgav hun bogen Syv fantastiske fortællinger på engelsk under pseudonymet Isak Dinesen. Bogen udkom kort efter på dansk, og i 1937 udkom bogen Den afrikanske farm. Begge fortællinger blev øjeblikkeligt store successer.
For nogen vil hendes roman Babettes gæstebud være den mest kendte bog fra forfatterens hånd. En fortælling hun efter sigende skrev, for at vinde et væddemål. Et væddemål der gjaldt om at få en fortælling i et amerikansk dameblad. 
Mange år senere blev fortællingen filmatiseret af Gabriel Axel, som vandt en Oscar for filmen i 1988. Det er fortællingen om den franske flygtning Babette der i slutningen af 1800-talle søger tilflugt i Vestjylland. Her får hun plads i huset hos søstrene Filippa og Martine. Snart oplever Babette den danske hverdag i et religiøst samfund, med ulykkelige forelskelser og en lotteriseddel. Det bliver anledningen til et festmåltid som kun Babette kan stille an med. 

Karen Blixen døde i 1962 og blev begravet under rødbøgen på Rungstedlund. Det er i dag et museum der er åbent for offentligheden.
Hun er en af de få kvinder der er med i Litteraturkanon, altså den liste over forfattere som skole- og gymnasielever skal stifte bekendtskab med i deres skoletid, ifølge Undervisningsministeriet (2004).  Den dag i dag læser vi stadig Karen Blixens fortællinger. De genudgives ofte i nye fine udgaver og er i den grad værd at læse. Der er stikpiller, sjove og underfundige replikker. Fortælleren af historien er både alvidende og kan samtidig se sine karakters særkende. Hendes betegnede selv sin fortællestil som storyteller, en som var inspireret af de mundtlige fortællinger. Nu vil vi nok mene hun er beslægtet med den gotiske fortælling eller magisk realisme. 

Hvis du har lyst til at læse en eller flere af forfatterens bøger, så er de udstillet på Vejen Bibliotek i øjeblikket. Der er også skrevet flere bøger og analyser af forfatterens liv og forfatterskab. Dem kan du naturligvis også finde på dit lokale bibliotek. 
Men der er også flere film om forfatterens virke – dem kan du låne på www.filmstriben.dk, og der er også mange af hendes bøger der kan lånes på ereolen.dk. 

/Lone Pedersen

I sidste uge lød startskuddet for afstemningen til Læsernes Bogpris, hvor du kan stemme på din yndlingsbog blandt 10 nominerede. Denne pris uddeles af Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med de danske folkebiblioteker, og det er altså én af de få litteraturpriser i Danmark, hvor du som læser, kan være med til at udpege vinderen! 

Du kan stemme indtil den 22. april på www.laesernesbogpris.dk, hvorefter vinderen kåres - og det er altså både fagbøger, børnebøger og voksenbøger, som er i spil. Nogle af bøgerne har vi også som 14-dages lån - altså de populære bøger, du kan finde på vores biblioteker udenom reserveringskøen. Vi har tidligere omtalt dem i netop denne klumme. 

Selvom der har været en del tidligere vindere, der har været fagbøger, så har jeg altså taget to skønlitterære bøger med til jer i dag. Sidste år var vinderen Mathilde Walter Clark med bogen Det blinde øje, som behandler emnet mink, der har været en stor del af debatten siden coronakrisen og nedlukningen af minkproduktionen i Danmark. Men nok om det – lad os hellere vende os mod de to bøger, som jeg netop fandt frit tilgængeligt på vores hylder. 

Den første er ikke en bog, som jeg selv har læst. Derfor vil jeg heller ikke fortælle så meget om den – andet end at jeg virkelig glæder mig til at få tid til at læse den! Det er nemlig Ræveår af Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Bogen har været på manges læber, og jeg har ikke blot fået den anbefalet af kollegaer, men også af familiemedlemmer. Måske er det fordi, at jeg har en stor interesse for ø-liv og kvinde-liv i historiske kontekster? Det er i hvert fald netop dét, som bogen berører. Bogen foregår i 1780 på Læsø, hvor man som læser bliver præsenteret for barske kår for kvinderne på øen. 

Som sagt har jeg endnu ikke selv haft lejlighed til at læse romanen, så det er måske ikke sidste gang, at I kommer til at høre om den, for jeg ved, at jeg har flere kollegaer, der er begejstret for den. Dog er der en anden bog, som også er nomineret – og som jeg også har læst! Og måske vil jeg endda stemme på den? 

Den anden og sidste bog, som jeg har med i dag er nemlig Ned fra himlen af Liv Duvå. Denne bog havde jeg også med i Litterær Salon i februar, hvor vi talte om “Livet på blokken”. Det kan du finde mere om på vores hjemmeside www.vejbib.dk! 

I Ned fra himlen følger vi Maria, der kæmper for at beholde sin datter Sonja, efter hun er gået fra sin kæreste og Sonjas far. Maria vender tilbage til det boligområde i Brøndby Strand, hvor hun er vokset op for at finde fodfæste i sit liv igen. Men der er nogle årsager til, at hun flygtede fra hjemstavnen. 

Her er der blandt andet hendes mor, som sidder i sin elskede lejlighed på øverste etage under himlen og drikker, mens Maria selv kæmper for at blive en god rollemodel for sin datter. Men socialarv og miljø spiller en større rolle end først antaget. Oven i dét er der PCB i betonen i højhusene, som er giftigt – og derfor skal de rives ned – også dét højhus, hvor Marias mor bor. 

Det er en fortælling om giftige boligforhold, giftige relationer og hvordan giften kan sprede sig mellem mennesker. Det er en spændende og interessant bog, der stiller aktuelle problemstillinger til debat. Bogen er også nomineret til DR Romanprisen, og hvis du er til socialrealisme, så er den helt sikkert noget for dig! God læselyst - og husk at stem på din favorit inden den 22. april!

Skrevet af Cecilie Bonde Jørgensen

Om få dage er det 85 år siden Danmark blev besat af tyskerne under 2. verdenskrig. Og dermed også snart 80 år siden befrielsen fra tysk overmagt kom til landet en sen aften. Det er to datoer som for mange danskere står tydeligt i hukommelsen. Ikke fordi de selv har oplevet de to eksakte dage, men fordi vi har hørt og læst meget om dem siden. 

Og så må vi nok erkende at der er færre yngre som kender til dagenes betydning. Det er ikke fordi de ikke ved hvad der skete i de fem onde år, men dagen har ikke samme betydning for dem som for den ældre del af befolkningen. De unge bliver undervist i perioden i folkeskolen, og de fleste ved også godt hvad de fem år bragte med sig af had mod andre befolkningsgrupper. 
Og der udkommer også stadig nye bøger og film om de fem år eller enkelte episoder under krigen. Her tænker jeg f.eks. på filmen 9. april (2015) og Aktion Möwe : 19. september 1944 : det tyske angreb på dansk politi under besættelsen (2024).

Men er det så vigtigt at huske hvad der skete i landet for 85 år siden? Er verden ikke ændret så meget at det ikke har den store betydning længere? Jo måske og så alligevel – i disse tider er det måske en god ide at tænke på hvad man mistede da tyskerne invaderede landet. Og hvad det har kostet at komme dertil hvor vi er i dag. 

Men der kan også være andre bøger og film der beskriver hvad der skete under anden verdenskrig i Danmark. Det kan være hvis du giver dig i kast med romaner der beskriver tiden. Nogle vil måske mene der ikke er research nok bag en roman til at den kan være fyldt med korrekte oplysninger. Men en romanforfatter bruger også megen tid på sin research, selvom der også er masser af plads til at lade fantasien flyde mere frit. 

Hvis du har mod på en fiktiv fortælling om krigens tid er der flere muligheder. Også når det drejer sig om krigen i Danmark. En forfatter som Claudia Westh Lonning har f.eks. skrevet romanen Pigen fra Vestkysten. Det er en fortælling om Margrethe der vokser op i Esbjerg. Et engelsk bombefly kaster fire bomber over Esbjerg den 4. september 1939, da besætningen tror de er over Tyskland. Margrethe er lidt udenfor byen og ser bomberne falde, og det er samtidig indledningen på hele fortællingen. I løbet af romanen følger vi Margrethe og hendes families liv gennem krigens trængsler og op gennem de næste 60 år. Åbningen af romanen bygger på en virkelig hændelse der skete i Esbjerg den dag i 1939. Det er en dejlig fortælling om Margrethes liv og hele Danmarks udvikling i mange år efter krigen. 

Hvis du er mere til befrielsen, kan jeg varmt anbefale dig at læse Mich Vraa og Jesper Bugge Kold Tre dage i april.  Her følger vi Dagmar der er med en af Bernadottes Hvide busser i Tyskland efter krigens ophør. Her skal de hente danske overlevende fra kz-lejren i Neuengamme. Dagmar har meldt sig til turen fordi hun skal hente sin egen mand hjem. Det er en fortælling som er yderst troværdig, for det var ikke alle medlemmer af modstandsbevægelsen der var gode folk. Ligesom det heller ikke var alle tyskere der var onde. Samtidig får vi fortællingen om turen gennem det sønderbombede Tyskland, hvor Dagmar møder almindelige tyskere og oplever deres hverdag efter krigens ophør. Det er en rigtig interessant og vedkommende fortælling der også er let at læse. 

Hvis du er interesseret i at høre med om krig og befrielse i litteraturens verden, holder vi Litterær Salon og Bibliografen i april. Begge arrangementer har fokus på emnet krig. BogCaféen i april præsenterer bøger fra og - om besættelsestiden. Du kan læse mere om vores arrangementer på vores hjemmeside www.vejbib.dk.

Skrevet af Lone Pedersen

Så er robotplæneklipperen tilbage fra vinterferien og er allerede sat i gang på græsplænen. Og der er nok at tage fat på, for græsset er nået at blive pænt højt. Det har ikke frosset så meget i vinter at det har stoppet græsset fra at gro. Så Robert Plæneklipper er kommet på græs. 
Men hvad skal jeg så lave, mens plæneklipperen gør sit arbejde? Jamen jeg skal da smide benene op og læse en god bog. Og holde lidt øje med om hunden har efterladt en bamse på græsset, som jeg skal have reddet inden maskinen kommer kørende. 

Det jeg har i tankerne til læsestunden er noget jeg ikke fik taget ordentligt fat på sidste år. Jeg skal have læst op på noget med forspiring af sommerblomster til at plante i både krukker og bede. Hvordan får jeg forspiret sommerblomster i potter og små beholdere, så de om nogle uger er klar til at flytte ud i haven, når frosten er helt væk? 

Det fik jeg ikke helt styr på sidste forår, men tænker at en havemand som Claus Dalby kan hjælpe mig godt på vej. Jeg har fundet Claus Dalbys bøger og bladrer igennem dem. Claus Dalby er godt nok god med tips og tricks til en overdådig have. Både i jorden men lige så meget i potter og krukker.  Der er helt sikkert noget som jeg skal se om ikke jeg kan få afprøvet i år. 
Men på min vej til hylden med hans bøger, fik jeg øje på bogen ”Sommerblomster – fra frø til fryd” skrevet af Lotte Bjarke. Den ser rigtig lovende ud for mit forårs projekt. Den tager jeg også lige med til nærmere læsning. 

Faktisk er den bog en guldgrube af informationer til at komme i gang med projekt sommerblomster i haven. Alt fra hvordan jorden skal være for at så frø, til at genbruge tomme toiletruller til at prikle i vælter ud af siderne i bogen. Jeg er i den grad tændt på projektet og har i første omgang fundet nogle frø frem fra sidste år. Der er bl.a. nogle morgenfruer og nogle ærteblomstfrø. De vil i første omgang blive sået i en lille bakke der pakkes ind i en plastpose for at holde på fugten. Men jeg skal nok også lige have set på det lokale supermarkeds reol med blomsterfrø. For der må gerne være mange forskellige blomster til at lyse haven op. 
Og bogen giver også masser af gode ideer til forskellige blomster. Om det er de blomster som bierne foretrækker eller det skal være spiselige blomster. Eller måske det skal være blomster der dufter dejligt eller mere nogle som helst vil stå i skyggen. Der er mange valg at træffe for en som drømmer om en frodig blomsterhave. 

 Om blomsterne står i krukker på terrassen eller i bedet ved siden af nogle buske.  Jeg er helt opslugt af projekt sommerblomster i vindueskarmen, så jeg hygger videre med læsningen i den gode bog. Imens kører Robert på kryds og tværs af plænen. Og han får også lov at køre løs de næste mange dage, mens jeg ivrigt ser til blomsterfrøene og venter på de begynder at gro. Hvor mange dage mon de er om at komme op af jorden? Mon de frø jeg har fra sidste år stadig virker? Se det skal blive spændende for mig at følge dem. 

Skrevet af Lone Pedersen

Dagene bliver langsomt længere og lysere og vi danskere begynder at blive lokket til at lave flere og flere aktiviteter i solen. 
Allerede nu kan jeg se i min kalender hvordan jeg og alle mine venner begynder at planlægge den ene spændende aktivitet efter den anden sammen. 
Det betyder jo så at jeg til tider kommer sent hjem efter en lang dag med gode stunder.
Jeg skal være ærlig, det er ikke altid jeg orker at kaste mig over en bog med lange kapitler, uanset hvor meget jeg nyder den, efter sådan en dag.
Hvad gør man så på de dage, hvor tiden eller overskuddet er knap, men man vil stadig gerne have en læseoplevelse?

Her er mit bud - få poesi ind i hverdagen!
Det er netop i hverdagen at digte er helt geniale - på grund af måden de fleste af dem er skrevet, de er nogle gange fem ord lange eller to korte sider.De er derfor nemme at starte og sætte på pause, når vasken lige skal startes eller man blot vil til køjs. 

De type digte jeg læser mest for tiden er digte som tager udgangspunkt i ting, som man kan genkende fra dagligdagen.
En digtsamling, som jeg har læst i hver dag i denne uge, er "Fede mor” af Lene Bang.
Alle, som er mor eller kender en mor, som jo er os alle sammen, kan læse “Fede mor”. 
Lene er ærlig, Lene er hård ved sig selv, Lene er morbid, Lene er vanvittig morsom, Lene er reflekterende, Lene er ægte. 
Lene fortæller om at stå i køen i Fakta med øm ryg, at deltage til Tupperware-fester, om hvordan hun hader par, der holder i hånden, når de cykler.
Hun fortæller også om svære relationer, at leve op til forventninger og at skulle forholde sig til sin krop.

Hverdagen og tanker som mor i form af digte, ifølge Lene.
Lene fortæller om de store ting, men også de små ting i hverdagen, som jo ikke er så små alligevel, fordi det er jo hverdagen, som fylder de fleste af vores dage.
På små 63 sider når du at grine, nikke genkendende på godt og ondt, og holde af fede mors sårbarhed.

D. 21. marts er verdens poesidag, en dag med fokus på at hylde poesi. UNESCO markerer dagen for at fremhæve poesien som et kulturudtryk, som både kan rumme det helt personlige samt det almene, som vi alle oplever og kan reflektere os selv i. 
Tag et smut forbi hylderne med digte, næste gang du er på biblioteket. Der finder du nemlig store fortællinger i korte formater - både nogle med udgangspunkt i hverdagen og mange som du kan læse hver dag.
Og hvis du har lyst til at se en masse digte på en gang, skal du kigge forbi dit lokale bibliotek i denne uge. Her har vi nemlig samlet digtene lige ved indgangen!

Skrevet af Bitten Møller Johansen

Sult på livet, sult på hinanden og sult efter mere? Titlen Sult er både navnet på en helt ny Netflix-serie og romanen af Tine Høegh. Og igen, at der jo tale om en filmatisering af en fantastisk roman – som du kan finde på Vejen Kommunes Biblioteker. Og vi har jo talt om det før i disse klummer – nemlig at bøger og film ikke kan ligestilles, da der er tale om to forskellige oplevelser, da det er to forskellige medier. Ofte er der flere detaljer i bøgerne, da der simpelthen er mere tid og plads til at udfolde historien. Derfor kan det være en fordel at læse bogen efter, at man har set filmen, hvis man er sulten efter mere af historien. 

I Sult (2022) følger vi det unge par, Mia og Emil, som drømmer om at få et barn sammen, men det er sværere end som så. De har forsøgt i et år, men da det ikke er lykkedes naturligt, begynder parret i fertilitetsbehandling – og længslen og sorgen efter noget, som man aldrig har haft er gennemgribende for parret. Romanen må være autofiktiv, da hovedpersonen Mia også er forfatter. Derudover har Tine Høegh ærligt fortalt om hendes ufrivillige barnløshed og den sorg af noget udefinerbart, som det medfølger. 

Den røde tråd i både bogen og filmen er derfor Mias brændende ønske om at være mor – og hvordan det slider det ellers kærlighedsfulde og ægte forhold til Emil op, da parforholdet pludselig skal rumme denne sult og længsel efter noget, som de ikke bare kan trylle frem. Alt imens lever hovedpersonen Mia også i, at hun er bonusmor – men selvom hun egentlig holder af Emils barn, så bliver hun også konstant mindet om, hvad hun ikke har. 

Litteraturen og kunsten kan give os et rum at spejle os selv i, så vi på den måde kan opleve en anerkendelse af de følelser og livssituationer, som vi kan befinde os i igennem livet. Netop denne anerkendelse var noget, som forfatteren Tine Høegh selv manglede, da hun gennemgik fertilitetsbehandling sammen med sin kæreste – og det var hér, hun begyndte at arbejde på teksterne, der skulle ende med at blive romanen Sult. 

Der er mange tendenser indenfor moderne dansk litteratur, som handler om netop moderskab og de forbudte følelser omkring det. I denne roman af Tine Høegh er det ikke moderskabet, men manglen på det, som bliver italesat. Jeg vil alligevel sige, at det netop knytter sig til moderskabslitteraturen, som egentlig først og fremmest har til formål at sætte fokus på de grimme følelser, som kan være forbundet med noget, som vi alle sammen er struktureret til at se lykkeligt og længselsfuldt på. 

Derfor synes jeg også, at det er et interessant element, at hovedpersonen Mias rolle i en sammenbragt familie også er en del af den vrede og frustration, som kommer til udtryk i løbet af romanen. Og selvom man måske ikke kan spejle sig i fortællingen, så er der måske andre i ens omgangskreds, der kan – og igennem denne bog, kan man derfor lære lidt om, hvad der på spil i sådanne situationer. På den måde kan litteraturen endnu en gang gøre os klogere på vores medmennesker. 

Find bogen på vores hjemmeside www.vejbib.dk eller i appen ’Biblioteket’, hvis du har set filmen på Netflix, men er sulten efter mere. Hvis du allerede har læst bogen, men vil se film-fortolkningen af Ditte Hansen og Louise Mieritz, så kan den ses på Netflix med Rosalinde Mynster og Joachim Fjelstrup i rollerne som Mia og Emil. God læselyst. 

Skrevet af Cecilie Bonde Jørgensen

Der var engang en forfatter der hed Hans Christian Andersen. Han blev født i Odense i 1805 i en fattig familie. Hans mor var tjenestepige og amme, mens hans far var skomager. H.C. Andersen beskriver selv sin barndom som lykkelig. Faderen var belæst og var den der introducerede H.C. Andersen til litteraturen. Som 11 årig døde Hans Christians far og selvom hans mor prøvede at få Hans Christian til at arbejde, så ville sønnen noget andet. Så som 14 årig stikker han af til København i jagten på et bedre liv. 

Men det var ikke let at komme til hovedstaden som 14-årig, men han jagtede sin drøm om at blive skuespiller som dog ikke lykkedes. Det lykkedes heller ikke at få en sangkarriere men H.C. Andersen havde truffet den rige Collin-familie og de hjalp ham frem i livet. H.C. Andersen fik en uddannelse og begyndte på samme tid at skrive. Hans første værk Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829 gav ham mulighed for at afprøve skrivningen. Derefter gik det slag i slag med eventyr, digte og romaner. Især hans eventyr som jo var ment som underholdning for børn, blev hans store varemærke. Også for voksne over hele verden.

Nogle vil sige eventyret Den grimme ælling er fortællingen om forfatterens egen barndom. At selvom man ser anderledes ud, kan man godt blive noget stort her i livet. 
Hvis jeg skal se på hvilke af hans eventyr jeg holder mest af, er der to: Klods Hans og Prinsessen på ærten. Man kan sagtens vinde prinsessen og det halve kongerige, selvom man ikke ser ud eller opfører sig som alle andre. 

I eventyret Klods Hans, søger prinsessen en mand der kan tale for sig. Og det kan Klods Hans’ to brødre som er meget belærte. Det er Klods Hans ikke, men derimod umiddelbar og ærlig. Og en rap replik! Klods Hans er drevet af sin nysgerrighed og ligefremhed overfor prinsessen og hendes spørgsmål, hvor hans brødre har studeret i årevis og derfor tror de ved alt. Og at de ved bedst. 
Klods Hans handler om snobberi og bedrevidenhed sat op mod oprigtighed og impulsivitet. Den klodsede Hans klarer sig lige så godt, om ikke bedre end sine to lærde brødre, bare ved at være sig selv. 

I Prinsessen på ærten er det en pige der påstår at være ægte prinsesse, der en regnfuld aften banker på døren til slottet. Dronningen mener pigen måske er værdig til at blive gift med prinsen, så hun lægges til ro i et værelse ovenpå 20 madrasser og 20 edderdunsdyner. Alligevel er pigen øm i hele kroppen dagen efter. 
Et klassisk eksempel på at forfatteren har ville fortælle at en rigtig prinsesse er en sart blomst. Igen er det snobberi der går igen i forfatterens holdning til sin hovedperson. For at være rigtig prinsesse, så er man sart og ømskindet, så man kan mærke en ært i bunden af sengen. 
Uanset hvilket eventyr man synes bedst om, så er der masser af muligheder for at genlæse dem. Biblioteket har mange af eventyrerne stående i både børne og voksenafdelingen.  

Hvis du er nysgerrig på mere om H.C. Andersen, så kommer forfatteren Jesper Wung-Sung til Vejen Bibliotek og holder foredrag den 11. marts. Her dykker han ned i sin egen roman, Hans Christian, og folder historien ud for dig. Måske du også får forklaringen på, hvorfor læsesnoren i denne bog er hvid, når den i andre af forfatterens bøger er rød eller grøn? Læs mere om foredraget og køb dine billetter på bibliotekets hjemmeside. 

/Skrevet af Lone Pedersen

Er du en kriminel læser? Eller er din nabo? Jeg er – og jeg er faktisk storforbruger af kriminalromaner. Både de fiktive og de virkelige som beskrives i true crime-bøgerne. 

Men hvad er det som hitter nu i vinter og foråret? Er det stadig de hyggelige krimier med amatøren som detektiv der vinder mere frem eller skal vi til at læge en ny krimigenre at kende?
Et af de gode steder at opdage nye forfattere og trends er hvis man besøger Krimimessen i Horsens. Den afholdes en gang om året i det tidligere Fængsel og i år er det sidste weekend i marts. 
To dage fyldt med forfattere, forlag og et hav af krimilæsere. Du kan opleve paneldebatter, forfattere der fortæller om nyeste krimi, og få taget selfies med din yndlingsforfatter. Programmet for messen er lige kommet til dit lokale bibliotek, så du kan allerede nu begynde at planlægge hvad du vil opleve.

Men hvem er det så vi skal holde øje med i dette forår. Ja en af de helt store forfattere er jo Jussi Adler-Olsen der udgiver bind 11 om Carl Mørck fra Afdeling Q, Døde sjæle synger ikke,  lige op til Krimimessen. Han har denne gang skrevet bogen sammen med to drevne krimiforfattere, Line Holm og Stine Bolther, som også skal videreføre serien og samtidig forny den i fremtiden. Det skal blive spændende at høre hvad de tre forfattere fortæller om hele den proces der nu er på vej. Og hvilket nyt liv der skal ske med serien i fremtiden. 

Så ser jeg også frem til at høre David Garmark fortælle om sin nye serie. Den tidligere retsmediciner Walther Brink og hans oldebarn Channie, der tvinges til at finde et nyt liv sammen. Men Det bliver ikke en let start for de to, da en morder er løs. Bind to i serien er lige udkommet, og jeg glæder mig til at læse den. For med så umage et par i spidsen for en krimiserie, så kan jeg ikke lade være med at læse med. Det handler om social udsathed, sårbarhed og familieskab. 

Der kommer også en del udenlandske forfattere. Griffiths der lige nu afslutter serien om Ruth Galloway og samtidig starter en nye serie. Og så er der britiske Sam Holland. Indtil nu er der kun udkommet en enkelt bog på dansk Ekkomanden, men jeg ser frem til at læse mere fra hendes hånd. Det var en forrygende læseoplevelse og en rigtig pageturner.

Og så har vi endnu ikke kigget nærmere på den pensionerede kriminalfolk og lignende, som beretter om virkelige kriminalsager. Det er jo også ganske spændende at høre en tidligere chef for Drabsafdelingen for tælle om hvordan en given forbryder blev fældet og indsat i fængslet. 

Nu har jeg endnu ikke planlagt min dag på Krimimessen, og heldigvis er der stadig en måned til. Så er der mulighed for at få læst et par forfattere inden eller ombestemme mig. Men som altid overvurderer jeg nok hvad jeg kan nå at høre og opleve. For mange punkter i programmet er så spændende, men tiden løber fra mig og jeg hører kun en del af det planlagt. Men sådan går det hver gang jeg er på en bogmesse, og det er helt okay med mig. 

Men hvorfor fortælle så meget for en messe som først finder sted om en måned? Det er ikke kun fordi jeg selv glæder mig til besøget på messen. Men også fordi Vejen Kommunes Biblioteker i næste uge afholder et arrangement om krimier og Krimimessen på Vejen Bibliotek. Her vil to bibliotekarer bl.a. guide dig igennem programmet for Krimimessen og der vil også være rig mulighed for at diskuterer kriminalromaner. Både de uhyggelige og de mere hyggelige. 

/Skrevet af Lone Pedersen

Den 12. februar 1925 kom Tage Skou-Hansen til verden i Fredericia. Familien flyttedet lidt rundt indtil de slog sig ned i Århus. Under krigen var han med i en modstandsgruppe og det kom senere til at spille en afgørende rolle i hans forfatterskab. Han blev uddannet mag.art og som sådan arbejdede han som konsulent på forlag og var medredaktør på bl.a. Heretica i nogle år.

"Lyrikken har jo altid været regnet for finere end prosaen, og det er i grunden mærkeligt, når man tænker på, hvor let det er at skrive lyrik" ...udtalte Tage Skou-Hansen i 1950 og skabte dermed røre i den litterære verden. 

Syv år senere bragede han igennem på den litterære scene med romanen De nøgne træer. En roman om Holger Mikkelsen der er medlem af en modstandsgruppe, hvilket bl.a. udvikler sig til et trekantsdrama, da gerda også er medlem af gruppen. Året efter han får udgivet sin debutroman, blev han ansat som lærer på Askov Højskole. Døren til forfatterens hjem stod altid åben for elever og venner af huset. Samtidig arbejdede Tage Skou-Hansen med sin forfattergerning. For ambitionerne som forfatter var store. Så efter små ti år som lærer på højskolen, sagde han stillingen op for at blive forfatter på fuld tid. Derfor rykkede han med familien teltpælene op og flyttede til Egå ved Århus. Nu skulle der skrives på fuld tid. 

Og Tage Skou-Hansen var ikke færdig med Holger Mikkelsen, for romanfiguren fandt vej ind i flere af de næste værker fra forfatterens hånd. Der skulle dog gå 13 år inden næste bog om Holger udkom, men så kom bog tre også hurtigt efter. Da serien sluttede i år 

2000 var den nået op på 7 bind. En serie som nok kan betegnes som en nyklassiker indenfor dansk litteratur.

Ind imellem bøgerne om Holger Mikkelsen udkom der andre værker. Bl.a. kvartetten om Det runde bord, der begynder med Springet.  Igen er der tråde til anden verdenskrig, for fire tidligere studiekammerater mødes til et jubilæum og taler om Aksel der blev nazist og forsvandt i Normandiet. Her får vi for alvor set på parcelhuslivet i Danmark. Om velstanden der kommer rullende ind over landet efter krigen, men også om de valg man har truffet i livet, nu også levede op til forventningerne. 
Tage Skou-Hansens forfatterskab giver også plads til et par skuespil, men det er hans to romanserier der er varemærket. Fortællingen om krigen og hvad den gjorde ved de mennesker der var involveret i den, er omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. 

Hans roman De nøgne træer er blevet filmatiseret af Morten Henriksen i 1991 og blev også en succes. Den film kan du låne som dvd på biblioteket. Det er en glimrende filmatisering af romanen. Du kan også se en portrætudsendelse på Filmstriben.dk, hvor han samtaler med Peter Øvig Knudsen. 

Biblioteket sætter fokus på Tage Skou-Hansens 100 års fødselsdag i denne tid, ved at finde hans bøger frem fra hylderne og dermed skabe mere opmærksomhed om forfatterens virke. 

/Skrevet af Lone Pedersen

Kærligheden – den store stormombruste af slagsen. Den hvor vi hører violiner og stort symfoniorkester når vi møder den eneste en for første gang. Den slags kærlighed, hvor der er festfyrværkeri når vi kysser første gang. Det er nok de færreste der trods alt oplever det så voldsomt. Men mindre kan jo også gøre det. 
I alle de år der er udkommet bøger, er der udkommet mange kærlighedsromaner for voksne læsere. Bøger hvor hovedpersonerne er omkring 30 år, hvor vi har hørt om hvordan de roder rundt i kærlighedslivet. Det er hyggelige bøger hvor du som læser godt ved hvordan bogen ender. De to der fra starten ikke kan lide hinanden, ender med at være kærester når du lukker bogen. 
Det er hyggeligt og dejligt afslappende at læse. Jeg har nydt flere af den slags bøger igennem årene, af forfattere som f.eks. Jenny Colgan eller Lucy Dillon. Men i de senere år er der kommet flere romaner hvor personerne er ældre end 30 år. Det synes jeg er forfriskende at læse, måske fordi jeg selv også er blevet det ældre. 

Et par af mine nye yndlingsforfattere på den front er Veronica Henry, Caroline Säfstrand og Victoria Hislop. Og langsomt finder jeg nye på hylderne, efterhånden som jeg trænger til nye bøger at læse.  
En forfatter som den britiske Santa Montefiore der skriver bøger hvor personerne er i 50’erne eller 60’erne, er et godt nyt bekendtskab. Hendes første bog indsendte hun til et forlag under pseudonym, og det første til en budkrig mellem flere forlag for at sikre sig retten til at udgive bogen. Det er bogen Mød mig under ombutræet  (dansk 2019) som blev hendes store debut. En fortælling om Sofia der vokser op i Argentina og er sin fars øjesten. Hendes for forguder Sofias brødre, så da Sofia forelsker sig i en upassende mand (ifølge familien), træffer moren et skæbnesvangert valg. 
Det er første gang forfatteren bruger Argentina i sine fortællinger, men bestemt ikke den sidste. Santa Montefiore var selv udvekslingsstudent i Argentina, så hun har stor kærlighed til landet, og derfor foregår flere af hendes bøger der. Men denne roman skød forfattere sin verdensomspændende succes i gang. Hun har skrevet over 30 bøger for både børn og voksne. Det er kun voksenbøgerne der er udkommet i Danmark, og her kan du finde 11 titler på biblioteket indtil nu. 

En anden for mig ny forfatter, er engelske Jessica Bohnet. Hendes bøger handler ofte om en engelsk kvinde midt i livet der skal finde ud af hvad hendes liv nu skal indebære efter en større livsomvæltning. Den vej ender ofte i Frankrig, og det afspejler ganske godt forfatterens eget liv. En dag satte hun og hendes mand sig på deres cykel og kørte afsted ned gennem Frankrig.  De slog sig ned i Sydfrankrig og her har de boet lige siden. Det er der kommet indtil nu 7 skønne romaner på dansk ud af. Og der er flere i vente. 
Det er sol, sommer, blåt hav og lavendelmarker som strømmer ud af hendes bøger. Hver gang jeg læser en af dem, får jeg endnu mere lyst til en tur ned gennem Frankrig på årets sommerferie. Hendes seneste roman på dansk hedder Sommer på den franske riviera  og er en dejlig fortælling om tre generationer som sammen vil starte på ny. 

I næste uge kan vi fejre Valentins dag – dagen hvor man giver sin udkårne dejlige gaver. Og måske inviterer på en lækker middag.  Hvis du vil have fif til gode kærlighedsbøger – både dem med lykkelig kærlighed men også dem med den ulykkelige – så kom på Vejen Bibliotek den 12. februar. Der holder vi nemlig BogCafé om kærligheden. Se mere om hvor og hvornår på vores hjemmeside www.vejbib.dk

Skrevet af Lone Pedersen

Kalenderen siger allerede uge syv i næste uge, og for mange af os betyder det vinterferie. Det giver anledning til lidt ekstra afslapning, kvalitetstid med familie og venner - eller måske selvforkælelse? For mit vedkommende er det i hvert fald sådan, at jeg sørger for at komme helt ned i gear, når jeg har chancen. Der er utallige medier, der kan stjæle min opmærksomhed - telefonen og tv’et for eksempel - men det bedste jeg ved, det er nu engang bogmediet. 

At læse en bog er godt for både krop og sjæl. Fordybelsen og fortryllelsen er nemlig to ting, som vi ikke bør undvære i en travl hverdag - men der er jo lige dét der med at finde en god bog, som netop fortryller én. Derfor vil jeg her dele nogle af mine egne læseoplevelser - og en enkelt, som jeg har til gode - der kan findes rundt i vores fire huse som 14-dages lån - hvilket betyder, at det går udenom reserveringskøen, så du kan være heldig at finde én, som der ellers er meget lang kø til. Halen ved det er blot, at du så “kun” har 14 dage, men det er jo optimal tid, nu hvor vinterferien lurer rundt om hjørnet. 

Den første, som jeg varmt kan anbefale, er Maren Uthaugs 88% (2024), der udkom for nogle måneder siden. Bogen er en efterfølger af bogen 11% (2022), som foregår i fremtiden. Her har kvinderne overtaget samfundet efter det, de kalder for kvindeevolutionen. 11% er den andel, som mændene udgør af befolkningen - og de bor på et avlscenter på Lolland lige indtil, at de finder en mand udenfor. Begge bøger er fyldt med humor, medmenneskelighed, sarkasme, sjove henvisninger til nutidens samfund - og der bliver også prikket til, om et samfund helt uden mænd overhovedet kan fungere? Det er en virkelig fantastisk læseoplevelse - og i 88% følger vi det samme persongalleri som i første bog, men 30 år senere. Derfor er det en rigtig god idé at læse 11% først. 

En anden bog, som jeg har haft glæden af at læse er: Løgnen: fortællinger om mennesker, der lever dobbeltliv (2024) af Amalie Mathiassen m. fl. Der er tale om en bog i faglitteraturen, hvor vi følger Amalie Mathiassens fortælling om sit forhold til sin tidligere ægtemand 3F-formanden Per Christensen. Per levede nemlig i årevis et dobbeltliv med et parforhold ved siden af. Foruden Amalies egen personlige fortælling hører vi også fra andre kvinder, som har haft en partner, der har levet et dobbeltliv. Mellem historierne har forskellige fagpersoner beskrevet både narcissisme, løgnens anatomi og meget mere. En meget spændende bog, hvis man interesserer sig for psykologi, relationer og dynamikker mennesker imellem. 

En sidste bonus anbefaling, som jeg endnu ikke har haft glæden af at læse, er Benjamin Koppels bog Sommerfuglens stemme (2024), som er en efterfølger af den populære roman Annas sang, som han vandt Læsernes Bogpris for. Her følger vi den jødiske Koppelman-familie. Denne gang er det ikke Annas skæbne, men i stedet en fortælling fortalt gennem Ruth og barnebarnet Alexander. Det er måske en familie, som vi alle sammen kender til gennem musikken - og alene af den grund, er bogen en læsning værd. Men den kan også læses af alle, der finder slægtsromaner interessante. 

Det var blot et udkast af bøger, som du kan låne med hjem på vores biblioteker - også selvom der er en lang reserveringskø! Du skal blot komme ned på dit lokale bibliotek og finde dem. Bøgerne står som regel ved udlånsautomaten, hvis de er hjemme. Rigtig god læselyst - lige meget om det bliver en fagbog, en ny-nordisk science fiction eller en jødisk slægtshistorie. 

Skrevet af Cecilie Bonde Jørgensen

Forfatteren Ib Michael fyldte for nyligt 80 år. For nogle en ukendt forfatter, for andre er han den danske forfatter der har skrevet mest i genren magisk realisme. Samme genre som Gabriel Garcia Marquez skrev i.

Som søn af en grosserer og en hjemmegående husmor, vokser Ib Michael op i et trygt hjem i Roskilde. Søsteren havde polio og det kom til at præge hans barndom en del. Faktisk prægede det hans barndom så meget, at han i trilogien Vanillepigen, Den tolvte rytter og Brev til månen, har skrevet et delvist fiktivt værk om barndommen med den syge søster. 
Men det blev interessen for Sydamerika og indianeres liv der blev hans store interesse i livet. Han gik på studiet ’Indianske sprog og kulturer’ på Københavns Universitet, og en del af de ting han fik kendskab til her, overførte han til sine romaner sammen med en stor portion fantasi.

Ib Michael har også skrevet en del rejsebøger. Sammen med globetrotteren Troels Kløvedal rejste han jorden rundt på skibet Nordkaperen. Især området omkring Mexico blev flittigt besøgt. Det kom der f.eks. bogen Maya ud af. En rejsebog med fotografier af Per Kirkeby. Det blev snart et andet af forfatterens varemærker at skrive rejsebøger. Ikke rejseguides, men at være ude blandt lokalbefolkningen i enten mellem- eller Sydamerika og beskrive deres hverdag. Deres drømme for fremtiden. Det at møde nye kulturer og se hvad de har at byde på.  

Siden hans første bog der udkom i 1971 En hidtil uset drøm om skibe til i dag, har han skrevet over 50 bøger. En blanding af romaner, dagbøger, rejsebøger og senest en biografi. 

Det er et spændende forfatterskab at dykke ned i. Ib Michael skriver i en del romaner magisk realisme. Det er den genre hvor forfatteren blander elementer af realistisk hverdag med magiske elementer, ofte er der også myter involveret. Det er tit i latinamerikansk litteratur det forekommer, bla. hos Gabriel Garcia Marquez. Samtidig er Ib Michael også inspireret af eventyrromaner af Jules Verne og Walter Scott. 

Hans nyeste bog er en biografi, Fra den anden side af solskinnet.  Den handler om to år af hans liv efter en blodprop i hjernen. Hvordan livet fik et andet perspektiv. Lige pludselig blev altid mere besværligt. Det at se sine venner blive gamle og dø. At få en hverdag i gang igen, når man er lam i den ene side. Hvordan skriver man så en bog, når man har været vant til at bruge 10 fingre, men nu højest kan bruge fem? 
Det er en biografi der bygger på forfatterens journalindlæg fra årene efter blodproppen. Og det giver samtidig Ib Michael mulighed for at reflekterer over det som sker. En mulighed for at se og være sammen med familie og venner.  Årstid for årstid til et år er gået. Og at reflekterer over døden. For det bruger han også en del tid på i bogen. Det er en interessant fortælling om det at kæmpe sig tilbage til en hverdag med mere frihed på egen hånd.

Du kan finde et udvalg af forfatterens bøger på Vejen Kommunes Biblioteker, og så hjælper vi dig gerne videre med andre læseoplevelser bagefter.

Skrevet af Lone Pedersen

Så er januar godt i gang og hverdagen kører igen i højeste gear. Det er ikke let at følge med, når man vil nå mange ting på kort tid. Jeg vil gerne nå både det ene og det andet, men tiden er ikke til det. Eller også synker jeg ned i vinterens mørke. Jeg synes ikke altid dagene giver tid nok til at læse de tykke bøger, jeg egentlig også gerne vil nå at læse. 
Så har jeg måske mere tid til at dykke ned i magasiner og ugebladenes verden. Et blad hvor jeg kan få nye ideer til projekter rundt i hjemmet eller i haven til foråret og sommeren. Måske en ny strikkeopskrift eller hvad med en lækker madopskrift? 
Der kan jeg jo dykke ned i forskellige magasiner. De kan for en stor dels vedkommende lånes på biblioteket, her ligger vi inde med blade som Alt for damerne, Spis bedre, Burda (både sy og strik), MCTC – for alle motorcyklister til  Aktiv træning og Skalk. Det er bare et par af de blade vi abonnerer på, men det viser der er blade til mange forskellige interesser. 
Men der findes også blade som du kan sidde derhjemme og låne lige med det samme. På eReolen Global findes der over 15 danske blade og hvis jeg tæller alle de engelsk og amerikanske blade med, er der mere end 300 forskellige blade. Dem kan du låne via din pc eller tablet bare ved at bruge dit biblioteksnummer + pinkode.

Der er flere smarte detaljer ved at låne blade den vej – du skal ikke slæbe bladene frem og tilbage. Og du forlægger heller ikke et blad – det bliver automatisk afleveret efter 21 dage. Men du kan jo bare låne det igen, hvis du ikke er færdig med at læse det. For du må låne lige så mange blade ad gangen som du vil!

Men jeg er dykket ned i det store udvalg af blade, og de som har læst mine indlæg før ved jo jeg er en ivrig strikker. Så selvfølgelig har jeg straks lånt The knitter. Det er et engelsk blad som jeg før har strikket efter. Super lækkert blad til at få nye gode ideer til næste strikkeprojekt. Men jeg ser også der et par spændende haveblade. 
Her har jeg set et blad som Amateur gardening  kunne give mig et par ideer til nye havprojekter. Min have må gerne passe sig selv for det meste, men samtidig skal der jo gerne være lidt forskelligt at kigge på hen over sæsonen. Så måske det er her jeg finder et par nye ideer til planter. 

Og hvis jeg ikke finder det jeg lige ønsker, kan jeg kigge forbi den digitale tjeneste der hedder Press Reader. Her kan du læse dagens aviser fra hele verden hjemmefra. Og så er der også en masse blade og magasiner som du også kan låne ganske gratis. 

Der er som sagt ingen begrænsninger så jeg ved nok hvad de mørke vinteraftener skal gå med i de næste uger. For der var også noget med et nyt haveskur…

Skrevet af Lone Pedersen

Det nye år er startet, og vi er alle – forhåbentligt – godt på vej ind i det. Vi har måske allerede sat forskellige nytårsforsæt – måske ikke. Jeg er egentlig ikke selv tilhænger af nytårsforsæt, men ved et årsskifte får jeg alligevel følelsen af en ny begyndelse. Der er jo den helt klassiske version, hvor vi alle gerne vil i gang med at spise sundere efter julen, træne mere og i det hele taget være en bedre udgave af os selv. Det kan vi også godt mærke på de bøger, som er populære her i januar. 

Det er mange bøger fra faglitteraturen om sundhed generelt i hverdagen. Bøger om hvordan man får det ind i en hektisk hverdag, hvad der er vigtigst at prioritere og meget mere. En af de kendte sundhedsforskere her i Danmark er Bente Klarlund Pedersen, som er kendt for tv-programmer som ”Min sindssygt sunde familie” på TV2. Hun har også skrevet flere bøger om forskellige nedslag indenfor sammenhængen mellem motion og immunsystemet. Måske har du allerede hørt, at hun i denne uge holder foredrag om hendes bog ”Immun” i Vejen? Der er i hvert fald enormt rift om bogen lige for tiden her på biblioteket. 

Men det er faktisk ikke første gang, at en af Bente Klarlund Pedersens bøger er i fokus. Hun har efterhånden udgivet mange – og du kan finde dem på vores biblioteker rundt i kommunen – men særligt én bog var populær for nogle år siden. Nemlig ”Gå-bogen” fra 2018. Her beskriver hun, hvordan en simpel gå-tur kan hjælpe på flere livsstilssygdomme. Hun har en fantastisk viden og evne til at formidle hendes forskning af proteinet IL-6, som hun har været med til at identificere. Det er nemlig dette protein, der frigives fra muskler under fysisk aktivitet, der har vist sig at have antiinflammatoriske effekter. 

Så det handler ikke bare om, at mange i det nye år typisk vil tabe sig. I stedet handler hendes forskning og foredrag om, hvordan vi ved hjælp af vores egen krop kan få det bedre, være mere oplagte og forberede vores immunforsvar – helt naturligt. Det er interessant i en tid, hvor vi taler meget om vægttabsmedicin, bedre madvaner og andre hurtige kure, at vi egentlig har et protein i kroppen, som kan aktiveres ved helt almindelig fysisk aktivitet, som øger stofskiftet. Vi skal blot huske at gøre det – og vide hvordan vi gør.

Det er også noget af det, som Bente Klarlund Pedersen skal hjælpe Kandis-Johnny med i den splinternye bog ” Klarlund og Kandis på kur forever”. Den er kun lige udkommet, så vi har endnu ikke modtaget den på biblioteket. Men du kan ligesom alt andet skrive dig op til den, hvis du kommer ned på vores bibliotek. Du kan også låne bogen ”Immun” som foredraget i Vejen omhandler – men vi har jo også ni andre bøger, der er skrevet af hende, som du passende kan kaste dig over, hvis du finder emnet interessant. Reserver, find eller udforsk i appen ”Biblioteket” eller på vores hjemmeside www.vejbib.dk – og hvad mit nytårsforsæt er, skal I jo ikke snydes for. Jeg vil gerne have mere tid til at læse gode bøger. 

Skrevet af Cecilie Bonde Jørgensen

Julen er pillet ned og pakket væk for denne gang, og vi er kommet henover nytår. Vi skriver nu 2025 – hvem ved hvad det år mon bringer os?

På Vejen Kommunes Biblioteker bringer det som altid en masse besøgende. Om det er brugere der i dagligdagen kommer ind for at afleverer bøger, og for at låne nye forsyninger med hjem. Eller måske de bruger biblioteket som et værested. Her er der ofte ro til at studerer eller bare læse dagens avis. Eller måske de er her for at deltage i et eller flere af vores mange arrangementer. Uanset hvad der bringer dem på biblioteket, så er de alle lige velkomne. 
Og netop arrangementer er der også stille og roligt ved at komme gang i efter juleferien. Allerede i denne uge er Nørdehjørnet i fuld gang på alle fire biblioteker. Det er vores tilbud til børn (og deres voksne) som gerne vil være kreative sammen. Der er gang i æggebakker, mælkekartoner, hama-perler og meget mere. Det skal blive spændende at se hvor kreative børnene er med genbrugsmaterialer, lidt glimmer eller måske en boremaskine. Der er også Højskolesang, It-Cafe, BogCafé og meget mere senere på måneden – hverdagen er i den grad kommet i gang på biblioteket igen. 
Hvad foregår der ellers på biblioteket en dag i januar? Det kan du læse mere om i vores nye månedsfolder med arrangementer, eller se dem alle på vores hjemmeside. 
Og ellers kan du kaste dig over en af de forbavsende mange romaner som handler om biblioteket. Ikke lige biblioteket her i kommunen, men et fiktivt bibliotek et sted i verden. Der er både historiske fortællinger men også mere nutidige.
Så tænker du nok at det er da kedeligt at læse om et bibliotek. Men nej, det er bestemt ikke kedeligt. For det er ikke så meget arbejdsgangene på biblioteket der fortælles om, som alt det andet der kan ske på et bibliotek. Vi møder brugere med spænde livshistorier ligesom bøgerne på hylderne fortæller deres hsitorie højt for læseren 
I bøgernes verden er der ligesom to fortællinger om biblioteket: Det ene er den historiske tilgang- den anden er en mere nutidig og ofte romantisk tilgang. I de historiske romaner der ofte foregår under 2. verdenskrig, er der ofte trukket tråde til nutiden og her opklares en skelsættende begivenhed fra fortiden. 

Fortællingen foregår i Europa, hvor bibliotekaren ofte hyres ind i modstandsbevægelsen. De udtænker en måde at snyde den tyske overmagt på, det kan være ved at smugle beskeder rundt i landet i biblioteksbøger. Det kan være andre skjulte beskeder som gemmes i biblioteksbøger. Det sker f.eks. i Madeline Martin Den hemmelige bibliotekar  og i Brianna Labuskes De brændte bøgers bibliotekar. Og det samme gør sig gældende i Charles Janet Skeslien Hemmelighedernes bibliotek. Tre velskrevne og medrivende fortællinger om kvinders mod og kløgt under 2. verdenskrig. 

I nutiden er biblioteket ofte koblet sammen med kærlighed – Lucy Score gør det f.eks. i Alt det vi lagde bag os  og Freya Sampson i Mit hjertes bibliotek. Disse to romaner sætter biblioteket i et romantisk skær, og viser at der er kærlighed at finde, også på det lokale bibliotek. 

Det er bare et par eksempler på bøger om biblioteker og bibliotekarer i fortid og nutid – set fra en romanforfatters side af bordet. Hvis du gerne vil opleve dine lokale bibliotekarer, kan du bare opsøge dit lokale bibliotek. De står klar til at hjælpe med din næste læseoplevelse. 

Skrevet af Lone Pedersen

Så er julen lige om hjørnet og der er dømt max hygge med familie og venner. Mange har måske ferie hen over jul og nytår, mens andre stadig skal på arbejde. Det skal vi også visse dage på biblioteket, og det skal også nok blive nogle hyggelige dage. Det plejer at indebære hygge med pebernødder og pakkeleg i kaffepausen samt hyggelige snakke med jer brugere, som har god tid.

Samtidig begynder jeg at se på hvad der er blevet læst på Vejen Kommunes Biblioteker. Hvilke bøger har været mest populære i 2024?
Jeg har set på top50 listen over de mest udlånte bøger på Vejen Kommunes Biblioteker, og her toppes listen faktisk af vores Bogposer. Altså de poser du kan låne bøger hjem i, for så at afleverer bogposen sammen med bøgerne igen. Men derefter kommer der 7 danske forfattere i blandt de 10 mest udlånt bøger. 

I toppen ligger Kim Blæsbjerg De bedste familier. Bogen er faktisk udgivet i begyndelsen af 2023, men godt hjulpet på vej af at have vundet DR Romanprisen, har den holdt sig på toppen også i 2024.
Det er en delvis fiktiv fortælling om Cheminova og hvordan fabrikken blev startet i udkanten af Lemvig. Samtidig er det fortællingen om hvad det fik af indvirkning på lokalsamfundet. Men også at det har sin pris, for fabrikken bringer forurening med sig, og hvor høj kan prisen blive for større velstand?
Det er en dejlig velskrevet fortælling om Danmark i 1950’erne med kønsroller og syn på familiens værdier. Og så kan vi også se frem til en efterfølger til bog, ligesom en tv-serie er på tegnebrættet. 

Nummer to på listen er Annas sang skrevet af Benjamin Koppel. Det er en bog fra 2022, så den har også holdt sig længe i toppen af læselisten hos mange læsere. 
Det er fortællingen inspireret af forfatterens egen familie. Den unge Anna drømmer om at blive en stor musiker ligesom hendes brødre, og da hun møder Aksel kan hun se den glorværdige fremtid for sig. Men da Annas brødre gifter sig med ikke jødiske kvinder, satser forældrene alt på at Anna kan give familien oprejsning. Så hun skal giftes med en jøde. Men skal hun ofre alt hun elsker og tror på, for familiens ære?

Det er en medrivende fortælling om pligt, ensomhed og om man skal ofte sit liv for familiens skyld.  Igen er bogen solgt til filmatisering. 

De næste tre bøger på hitlisten er krimier – Jussi Adler Olsen 7 kvadratmeter med lås, Katrine Engberg De Hvide nætter ogKim Faber & Janni Pedersen Løgner. 

Det er lidt interessant at det er danske forfattere der topper listen. Og hvor er det dejligt at se vi gider at læse de danske forfattere. Der er ikke noget i vejen med udenlandske forfattere, men det viser danske forfattere har rigtig gode historier at byde på. Historier som vi læsere gerne vil læse. 

Og så er der er et par andre tankevækkende ting om listen: Det er slægtsfortællinger der topper listen i år – ikke krimier. Punkt to – det er danske romaner der er i toppen af listen. Punkt tre – det er et par solide historiske fortællinger om Danmark og vores alle sammens fortid de to bøger fortæller om. Et bevis på vi gerne vil læse og lære om vores egen fortid. Vi er nysgerrige på hvad vi er rundet af. Og vi vil gerne læse om stærke og inspirerende karakterer. 
Det skal blive interessant at se hvad 2025 byder på når det kommer til læsestof. Vi ser frem til at dele det med jer på bibliotekerne og her i avisen hver uge. Nu holder denne lille artikelserie juleferie men vender stærkt tilbage i uge 2 2025. 

Lige nu vil vi på Vejen Kommunes Biblioteker ønske alle vores læsere en rigtig glædelig jul . 

Skrevet af Lone Pedersen

Lucinda Riley (1965-2021) er en af de bedst sælgende forfatterinder i verden. Hendes populære bogserie De Syv Søstre startede i 2014, hvor hendes navn for alvor slog igennem verden over. I Danmark blev den første bog fra serien oversat til dansk i 2016. Men hendes forfatterskab er ikke blot 10 år gammelt. Måske kender du nogle af hendes andre romaner som f.eks. Orkideens hemmelighed (2010), som er hendes første bog som Lucinda Riley, men faktisk ikke hendes første bog nogensinde. For allerede i starten af 90’erne var Lucinda Riley en aktiv forfatter, men ikke under dét navn, som vi i dag kender. 

Dengang var Lucinda kun i tyverne, og hun udgav derfor under hendes pigenavn Lucinda Edmonds. Her havde hun faktisk en aktiv karriere i England, hvor hun udgav flere bøger, mens hun ved siden af arbejdede både som fotomodel og skuespillerinde. Men hendes karriere fik pludselig en brat slutning, da hun skrev en bog med titlen Seeing Double som insinuerede, at der skulle være et medlem af det britiske kongehus, der var født udenfor ægteskab. Og da hun skrev dette i 90’erne midt i flere skandaler med Lady Diana og dengang Kronprins Charles, så blev hendes bog bandlyst, og hendes forlag slog hånden af den unge forfatter Lucinda Edmonds. Men hun gav ikke op – og det er vi glade for den dag i dag. 

Hun holdt 10 års pause, men i 2010 udkom hun med hendes første roman under navnet Lucinda Riley med titlen Orkideens hemmelighed (2010). Og det var altså her, at hun opnåede sit globale gennembrud, da fortællingen om slægten Crawford fra tiden omkring 2. verdenskrig blev oversat til flere sprog. Det er en fantastisk bog, der viser, hvordan Lucinda Riley bruger historisk research og sit forfatterskab til at udbrede viden om historiske begivenheder gennem romancer, venskaber og glamourøse liv. 

Efter hendes nye gennembrud under navnet Lucinda Riley gik hun i gang med at omskrive og udgive tidligere Lucinda Edmonds-romaner, så de blev nutidige og aktuelle. Måske du allerede kender nogle af omskrivninger, for vi har i hvert fald flere af dem på vores biblioteker, hvor de bliver flittigt udlånt. Det er nemlig blandt andet bøgerne Pigen fra Napoli, Engletræet og Kærlighedsbrevet. Og faktisk er sidstnævnte Kærlighedsbrevet en omskrivning af Seeing Double, så hvis du vil vide, hvad der nær havde kostet Lucinda Riley hendes karriere tilbage i 90’erne, så er det måske denne, som du skal starte med.

Ulykkeligvis gik Lucinda Riley bort allerede i 2021 efter et længerevarende kræftforløb – og dette var faktisk inden den sidste bog om De syv søstre var udkommet. Men Lucinda Riley var forberedt, så hun havde inddraget sin søn Harry Whittaker i fortællingen og hendes forfatterskab, så han kunne tage over og færdiggøre romanen. Denne udkom derfor sidste år, så hele Lucinda Rileys fanskare rundt i verden kunne få svar på de mange spørgsmål, som de forrige romaner havde ledt op til. Men Harry Whittakers arbejde med hans mors forfatterskab stopper ikke her, for i september udkom det nyeste skud på stammen Den skjulte skønhed (2024). Men hvordan kan det så lade sig gøre? Var det noget, som Lucinda Riley havde liggende i kommoden hele tiden? Nej, det er faktisk ikke tilfældet – snarere tværtimod. 

Bogen udkom nemlig med titlen Hidden Beauty i 1993 under hendes pigenavn Lucinda Edmonds. Og Harry har forklaret, at det altid har været hendes ønske at omskrive den til en mere nutidig Lucinda Riley roman – men den chance fik hun aldrig. Derfor kommer den nu – med revidering af hendes søn i stedet. Romanen indeholder både spådomme, drab og glamourøse liv, som alt sammen har et historisk afsæt. For Lucinda Rileys store passion var at få historien udbredt gennem et kvindeunivers – ligesom Ken Follet med Jordens søjler fortæller historie gennem mændenes. Men denne gang er der også en del autofiktive elementer fra Lucinda Rileys egen tid som fotomodel og skuespiller – så grib bogen og få et gensyn med Lucinda Riley eller en god start på et fantastisk forfatterskab. 

Skrevet af Cecilie Bonde Jørgensen

Nu er vi allerede et godt stykke inde i december, og julen nærmer sig med hastige skridt. For mange af os er der mange ting, der skal nås inden da, og det kan være svært at holde styr på det hele. Her kan den fine bog Sarah Skarums julebog måske være en hjælp. Journalist Sarah Skarum giver her sit bedste bud på, hvordan man holder jul uden stress og præstationsangst. Der er gode råd om alt fra indkøb til planlægning, hvilket udstyr man har brug og endda et forslag til en køreplan, hvis man skal holde juleaften. Hendes hovedbudskab er, at der skal være tid til at hygge sig og nyde julen.

Man kan jo hygge sig på mange måder, men for mig står det at kaste mig over en god bog ret højt på listen over ting, jeg gerne vil have tid til. Når vi nærmer os december, og der er julepyntede vinduer overalt, julemusik i radioen, og listerne over gaver og gøremål vokser, begynder jeg at lede efter en helt bestemt slags bøger. Jeg vil nemlig allerhelst tilbringe tiden fra midt november med bøger, der også handler om tiden op til jul. Jeg er ikke kræsen og læser gerne både de romantiske julebøger, kalenderbøger til voksne og fagbøger som den af Sarah Skarum, men jeg har alligevel en favorit. Jeg vil allerhelst læse bøger, der foregår i december, men som ikke er en julebog som sådan.

En af de bedste af slagsen fik jeg anbefalet af en kollega, da jeg efterlyste en ny bog at læse i december. Bogen hedder Den grønne vej og er skrevet af irske Anne Enright. Den handler om de fire søskende Dan, Emmet, Hannah og Constance, der som voksne er spredt for alle vinde og ikke længere har så meget med hinanden at gøre. Da deres mor Rosaleen skriver til dem, at deres barndomshjem skal sælges, tager de alle hjem for at holde en sidste jul i huset. De må nu prøve at lære hinanden at kende igen, mens de sammen forbereder julen. Det giver en del sammenstød, og selvom det ikke er det sjoveste emne, er det alligevel ganske underholdende læsning.

Hvis du også har brug for en anbefaling til decembers læsning, er du jo som altid velkommen til at spørge på biblioteket, hvor vi står klar med gode ideer. Her i december har vi endda to arrangementer med anbefalinger til, hvad man kan kaste sig over i juletiden.

Om eftermiddagen onsdag d. 11. december holder vi bogcafe, hvor 3 af bibliotekets personale kommer med forslag til gode bøger under overskriften ’Julebøger med et twist’, hvilket blot vil sige, at vi ikke lover, at det er deciderede julebøger, vi har med. Allerede aftenen efter står vi klar med ”Gløgg og gode bøger”, hvor vi byder på gløgg og æbleskiver sammen med gode ideer til, hvad man kan læse i juleferien. Bogcafeen er uden tilmelding, men hvis man gerne vil med til ”Gløgg og æbleskiver”, skal man trække en gratis billet på www.vejbib.dk. Det er også her, man kan læse om alle de andre aktiviteter, der er for børn og voksne i december.

Skrevet af Pernille Mølhede

December måned er for mange lig med hygge i familiens skød, mens der ses årets julekalendere i fjernsynet. Vi har i Danmark en mangeårig tradition for tv-julekalendere. De fleste har sikkert med stor nostalgi set deres yndlingsjulekalendere fra barndommen. Der er også altid stor nysgerrighed hos mange om, hvad årets nye julekalender mon bliver, eller hvilken der bliver genudsendt. 

Hvis man bare ikke kan få nok af at hygge med julekalenderhistorier med familien, eller måske hellere vil hygge med bøger frem for tv, så er der heldigvis kommet rigtig mange gode kalenderbøger til højtlæsning de seneste år.  

Nicole Boyle Rødtnes er en af de mest produktive børnebogsforfattere vi har i Danmark. Og heldigvis er den høje produktivitet ikke på bekostning af kvaliteten. Hun skriver nogle utroligt gode bøger lige fra begynderlæsning til ungdomsbøger. Hun har også skrevet flere julekalenderbøger. Den ene er Flugten fra nissefængslet, der foregår i Nisse City. De to unge nisser Sikurd og Safira bliver beskyldt for at ville dræbe julemanden og sendt til nissefængslet. De flygter for at kunne bevise deres uskyld og finde de rigtige skurke. Det er en julebog med nisser og alt hvad der følger med. Men det er også action og spænding for alle pengene. 

Hvis man er mere til en klassisk og lidt mere stille julefortælling, så er Historien om nissen af Bjarne Reuter en mulighed. Den handler om pigen Vida, der ender med at skulle holde jul hos sin farfar, fordi de sner inde. En dag møder hun en nisse ude i skoven og bruger december på at hjælpe ham med sin opgave. Som sagt er det ikke en bog fyldt med action, men det er til gengæld en velskrevet historie med mange sproglige finurligheder og så er der kræset om detaljerne i form af illustrationerne og papirvalget til selve bogen. 

Hvis man er mere til noget uden nisser og alt for meget åbenlys jul, så er Glaskongen af Inger Merete Hobbelstad et godt bud. Det er en historisk bog, der foregår tilbage i 1881. Her følger vi pigen Emilie, der sammen med sin ven Anton skal prøve at opklare mysteriet om en masse glasfigurer, der pludselig dukker op i byens butikker. Har det måske noget at gøre med, at der også er forsvundet en del mennesker? Det er en meget spændende bog, hvor man som læser bliver overrasket indtil allersidste kapitel. Og så har hvert kapitel nogle flotte illustrationer. 

En lille bonus: Hvis man sidder som voksen og læser denne klumme og tænker: ”Jeg gad egentlig godt selv læse en julekalenderbog, men jeg synes de nævnte er lidt for meget for børn”, eller måske mere ”jeg gider godt læse en bog på 24 kapitler, men det behøver ikke være så julet” så er her også et tip til jer. Leif Davidsens Ravnens rede er en gotisk fortælling om den arbejdsløse journalist Susanne, der bliver inviteret ned til sin nu stenrige ungdomskæreste på hans franske slot. Der er meget lidt jul, men bogen har 24 ret korte kapitler, så Davidsen nævnte engang den selv som en atypisk julekalenderbog. Jeg læste den selv for nogle år siden i december, og jeg er enig i, at den sagtens kan fungere på den måde. Den er rigtig spændende, for der er nu noget mystisk ved den der stenrige mand og hans slot. 

Skrevet af Christina Søe Rotbøll

Efteråret er for alvor kommet. Solen hænger lavt på himlen, der er tågedis på markerne om morgenen. Er det nu du tager dig tid til at dykke ned i fortiden? I din egen slægts fortælling, ligesom de gør i tv-programmet Fortidens hemmeligheder som de har sendt på DR i den seneste måned. Her er det kendte personer som har fået set deres slægts fortid efter af eksperter fra Rigsarkivet, men du kan jo også selv gøre meget. Det er da fascinerende at dykke ned i sin egen slægt, og opdage hvem man står på skuldrene af. 

I min familie har en nu afdød onkel kigget på slægtens historie tilbage i tiden, og jeg kan se han er kommet godt langt tilbage.  Faktisk er han kommet tilbage til ca. 1640 hvor slægten, som ellers har flyttet rundt på Fyn, var bosat i samme lille landsby som jeg selv er født. Det er en af de små pudsigheder der kan dukke op når man graver sig tilbage i sin egen fortid. 

Det har i de senere år været populært at dykke ned i sin families fortid og se hvad der kom frem. At kigge i gamle kirkebøger. Besøge landsarkiver rundt i landet for at få nye spor som kan bringe søgningen en generation længere tilbage. Eller finde en ny forfader som måske havde et spændende liv. Nogle drømmer nok om at finde ud af de var af royal slægt, mens andre bare synes det er sjovt at se hvor langt tilbage i tiden de kan komme med deres slægtstræ. 

Hvis du selv vil i gang med at lede i din egen slægt, er der forskellige bøger som kan hjælpe dig i gang. Et eksempel kunne være Ny i slægtsforskning? Hjælp til at komme godt i gang. Her får du gode råd til alt fra kirkebøger til at søge på nettet. 
Der findes også en del gode råd på nettet. Rigsarkivet har en stor og flot hjemmeside hvor du kan få råd og vejledning til hvordan du selv kommer i gang. Det samme kan du få på hjemmesiden Danske slægtsforskere, som er en forening for slægtsforskere. Her kan du også få hjælp til at lede, men du skal gøre en stor del af eftersøgningen selv. 
Og så har jeg endda ikke været meget inde over den nyere del af slægtsforskningen – hvad kan dna betyde? Vi har set det i nogle kriminalsager i de senere år, men også indenfor slægtsforskningen tager denne del af forskningen fart. Det er let for alle mennesker at tage en blodprøve fra sig selv og indsende til databaser rundt i verden. Og en dag dukker måske den ukendte, men rige onkel fra udlandet op i ens forskning. 
Uanset hvad og hvor langt du vil tilbage i tiden, er det ganske underholdende at søge tilbage i fortidens familieforhold. 

Hvis du er mere til romanernes verden, så er der mange som beretter om slægter gennem tiden. En af de klassiske som måske er lidt glemt, er Helene Strange Sværkeslægten. En fortælling fra forfatterens hjemegn på Falster, hvor vi følger bonden Søren Sværke omkring år 1720. I de følgende 8 bøger følger vi slægten Sværke op til efter krigen i 1864. 

Af nyere værker serie kan jeg nævne Maria Hellebergs serie der begynder med Kvinderne fra Thy, og som i de følgende tre bind beretter om forfatterens egen slægt. Fortællingen starter omkring år 1900 og slutter i 1970’erne, hvor forfatterens eget liv er i centrum. 

God fornøjelse med jagt på spændende personer i din fortid.

Skrevet af Lone Pedersen

Mørket falder på tidligt om aftenen nu, der begynder at komme is på forruden om morgenen.  Vi kan her mellem halloween og jul vente på hyggen med juleslik, varme stunder med familien, lys på husene og ned gennem byens gader samt gløgg og æbleskiver. Og måske kan vi lige for tiden mærke mørkets negative påvirkning af vores humør. Det kan blive mere dystert, det kan blive mindre positivt – og det kan faktisk præge os mere, end hvad vi aner. 

Det er noget, som jeg har undersøgt i forbindelse med en større projektopgave på mit studie, hvor jeg dykkede ned i den prisbelønnede roman Blomsterdalen (2020) af den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen. Her undersøgte jeg, hvordan grønlændere kan være påvirket af vores fælles fortid, hvor Grønland hørte under Danmark. Og mørket, som de har i længere perioder i Grønland – mest af alt i et negativt perspektiv.

Hvilket fører mig tilbage til oktober, hvor vi havde Litterær Salon på Vejen Bibliotek, hvor jeg fortalte om Sygdomslitteratur, som både tæller psykisk og fysisk sygdom. Men også hvordan medicinstuderende kan bruge litteraturen til at udvikle empati og forståelse for patienter og pårørende. Indenfor litteraturvidenskaben kan man analysere og fremvise forskellige depressionsfænomener hos karaktererne, som man kan analysere og konkludere på. Det er noget af det, der er i spil for hovedpersonen i Blomsterdalen, som jo er en roman om Grønlands høje selvmordsrate og dårlige vilkår ift. hjælp og mørket.

Dette er noget, som jeg vil dykke yderligere ned i, med afsæt i grønlandslitteratur som Niviaq Korneliussens værk fra 2020 til denne måneds Litterær Salon om netop Grønland. Det kan du komme med til på Vejen Bibliotek mandag den 18. november kl. 17.00-18.00 – du skal blot trække din gratis billet på vores hjemmeside www.vejbib.dk!

Noget andet som jeg også før har nævnt i en klumme tilbage i 2023 er, at der er forskel på grønlandslitteratur og dansk grønlandslitteratur, for det handler om, hvilke øjne der ser. Derfor findes der også forskellige former for grønlandslitteratur. Der er f.eks. både Kim Leine med hans erindringsroman Kalak fra 2007, som handler om hans første møde med Grønland som voksen, hvor han begynder at arbejde som sygeplejerske. Det er også noget af det, han behandler i romanen Tunu fra 2009, hvor vi også følger en sygeplejerske, der får udfordret sit moralske kompas i sit arbejde i en Østgrønlandsk bygd. Her kan man spejle hans forfatterskab over på hans eget liv, da han netop selv først kommer til Grønland som voksen. Derfor er der nogle helt andre perspektiver og observationer i hans forfatterskab – end der f.eks. er i Iben Mondrups. 

Iben Mondrup boede de første år af sit liv i Grønland, hvor hendes forældre arbejdede. Hun har selv tidligere fortalt om, hvordan hun var en del af de danske børn. I hendes forfatterskab er det ofte børn og familier, der er i fokus. Og man kan samtidig mærke, at hendes syn på Grønland er mere blidt end Niviaq Korneliussens og Kim Leines. Og til sidst har vi jo Niviaq Korneliussen som også har boet i Grønland og i Danmark – men her er forskellen at det ikke er som dansker, men som grønlænder.

Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet – men det er forskellige fortællinger og virkeligheder, der bliver skrevet frem på siderne i de tre forfatterskaber. Hvis det er noget, som du vil blive klogere på, så kom og vær med til Litterær Salon mandag den 18. november. Og indtil da – god læselyst.

Skrevet af  Cecilie Bonde Jørgensen

I disse dage koger alle medier over med beretninger om det amerikanske præsidentvalg. Hvem bliver USA’s 60. præsident  - Donald Trump eller Kamala Harris? Måske du allerede er træt af at høre om valget og de to kandidater, for hvad betyder det for os i lille Danmark?

På nogle områder kommer det ikke til at betyde noget, mens det på andre områder vil betyde meget. Men uanset indvirkningen på os her i landet, så er USA en magnet når det drejer som om fokus og opmærksomhed. For der er noget dragende over det store land. Og det har der været i mange år. 
Mange danskere er udvandret til landet især i årene 1820-1930. Her udvandrede omkring 336.000 danskere til Amerika hvilket svarer til ca. 15% af Danmarks daværende befolkning. Alle rejste ud med en drøm om et bedre liv i det ukendte. For mange mente ikke det kunne blive værre her i landet. Økonomiske trængsler og dårlige arbejdsforhold tvang mange til at rejse ud. Nogle kom tilbage igen, måske med knuste drømme. Mens andre er blevet og skabt deres nye slægt et sted i Amerika. 

De fleste danske udvandrer slog sig ned i det solrige Midtvesten som nok lignede det hjemlige noget mere. Prærien var stor så der var plads til flere familie og jorden lignede til dels den derhjemme. At der så var mange andre udfordringer, tog ikke gejsten fra udvandrerne. For mulighederne var så meget større i dette nye land. 

Mange læsere kender nok svenske Vilhelm Mobergs Udvandrer-saga (Udvandrerne, Indvandrerne, Nybyggerne og Amerikanerne) om Karl Oskar og Kristina der udvandrer fra Sverige til Minnesota og det nye liv i det store land. De takler på hver deres måde det nye liv, hvor Kristina har svært ved at glemme Sverige og familien der. Mens Karl Oskar ser fremad og vil at hans børn skal få et bedre liv end han selv fik. I forbindelsen med en filmindspilning af første bog i serien, er alle fire bøger blevet genudgivet tidligere i år. De er bestemt en genlæsning værd. 
På Filmstriben.dk kan du se både den nye indspilning af Udvandrerne (2021), men også den gamle udgave fra 1971 kan du finde her. Det er den med Max von Sydow og Liv Ullmann i hovedrollerne, som nok er den mange kender. Her er der to film du kan nye et gensyn med. 

Men der var jo også en del danskere som drog over Atlanten for at prøve lykken. Det har den danske forfatter Jesper Bugge Kold skrevet en roman om. Hvor vinden vender (beretter om den fattige husmand Jens der i 1879 rejser i forvejen til Nebraska for at etablerer et hjem for familien. Året efter kommer hustruen Johanne og familiens børn over og de to skal nu opbygge et hjem i et ukendt og til tider truende land. De to ægtefæller har hver deres måde at takle livet på – Jens er til fest og violinspil, mens Johanne vender sig mod biblen og kirken.  Det er en flot fortælling som er meget fængslende. Jeg var godt underholdt under læsningen. 

Vi kan ikke komme udenom at USA er et spændende og fascinerende land, som har meget at byde på. Hvis man ikke selv kommer over dammen, kan man jo altid rejse i litteraturen.    

Skrevet af Lone Pedersen

Er du til gys og gru når du læser en bog? Det er jo snart halloween, hvor vi kan tænke tilbage på de kære vi har mistet i det forgangne år. Men samtidig er det den dag hvor nogle tror de døde rejser sig fra graven, for at hjemsøge de levende. Det er jo lige et punkt som med lethed kan sætte gyset i gang hos nogle af os. 

Lad os først lige kigge på begrebet gys – hvad er det egentlig? Gys er det man på engelsk kalder thriller – hvor gys indfanger en lystfølelse oveni det at vi gyser. En gyser handler om at være bange. Om frygt. Det kan være frygt for naturen, zombier eller sindssyge seriemordere. Temaet er ofte, at det gode står overfor det onde i en kamp om hvem der skal vinde. 
Men hvorfor er det så vi tiltrækkes af gyset? Måske fordi vi savner spænding i hverdagen. Og i en gyser er der elementer af almindelig hverdag – alle går omkring og gør hvad man nu gør som helt almindeligt menneske. Lige til monstret slipper løs og spreder rædsel omkring sig. 

For år tilbage var der to store forfattere indenfor gyser genren. Stephen King og Dean R. Koontz. Begge skrev mange bøger med uhyggelige fortællinger. Nogle af fortællingerne havde et overnaturligt element. Andre havde lange passager med hverdagens trummerum. Lige til monstret dukkede op og det gibbede i læseren af overraskelse. For hvad skulle der nu ske med mine personer som jeg jo næsten følte jeg kendte i virkeligheden. 
En af de klassiske gyserforfattere er Mary Shelley og Bram Stoker. Førstnævnte skrev bogen Frankenstein, om videnskabsmanden der skaber et nyt menneske ud af noget dødt væv. Men det nye menneske ender med at skræmme sin egen skaber så voldsomt, at han flygter fra stedet. 

Bram Stoker skrev bogen Dracula, som handler om greven på sit slot i Transsylvanien der drikker menneskeblod og ikke tåler sollyset så han sover i en kiste. Begge bøger er klassiske gysere der spiller på vores frygt for det ukendte i mennesker. 
I dag er vi nok ikke så bange for de to skikkelser, men mere for andre nære ting i vores hverdag. Og en mester inden for den genre i dag er danske Teddy Vork. Han har bl.a. skrevet novellesamlingen Sprækker, som fortæller små hverdagsgys. Den vandt han en pris for den i 2014 og har siden vundet samme pris yderligere to gange. Senest i 2024 for novellesamlingen Ubuden. Og jeg må sige det er en forfatter som kan sin metier. At skræmme mig som læser!

Hans roman Mulm  er blevet filmatiseret og kommer i biograferne til december. Det er fortællingen om Jacob og hans søn der er alene i huset, efter at Jacobs kone er blevet indlagt på psykiatrisk hospital. Snart efter får sønnen en usynlig ven ved navn Svupben. 
Bare det er læse den lille beskrivelse af bogen, kan næsten få mig til at gyse. For når der er børn involveret er jeg nok lidt mere tyndhudet, eller er det fordi der er så mange bøger og film der har noget gyseligt over sig, og det involverer børn? Bare tænke på Stephen Kings The Shining  (Ondskaben) – tvillingerne på hotelgangen…Uhhhh jeg gyser bare ved tanken.

I dette indlæg har jeg ikke berørt gyserfilmene, men kun bøgerne. Og det er der en grund til – jeg kan ikke holde ud at se gyserfilm. Jeg bliver alt for bange. Ikke så meget for det som sker, men mere for lydene. Min hjerne kan nå at forestille sig mange ting der kan ske med personerne i filmen, allerede inden det er sket. Men måske jeg kan overtale mig selv det at gå i biografen til december når Teddy Vorks roman kommer i filmform. 

Skrevet af Lone Pedersen

Jeg har mange hjemmestrikkede sokker. Jeg elsker at strikke dem til mig selv og jeg har sokker i mange forskellige farver. Jeg kan blive helt fascineret af at se på et nøgle med strømpegarn, for at forestille mig hvordan det vil se ud når det er strikket op til et par strømper. Så indrømmet, jeg har mange hjemmestrikkede strømper. Så man kan jo spørge sig selv, om det er nødvendigt at strikke flere lige nu. Hvorfor ikke vente til et par er slidt op, før jeg strikker flere. 

Oktober hedder for en strikker også socktober – altså den måned hvor der sættes ekstra fokus på at få produceret sokker til hele familien. 
Jeg producerer i den grad sokker til mig selv. Jeg bruger altid samme opskrift, så alle par ser lidt ens ud. Men med forskellige garnfarver, så ser sokkeskuffen ikke ens ud. 
Men hvorfor strikke sine egne sokker selv? Et par sokker koster ikke mange kroner hvis du ikke lige går efter et bestemt dyrt mærke. For mig er der flere ting i det at strikke sokkerne selv. Jeg hygger mig med det. Køber af og til noget garn med dejlige farver eller som når det bliver strikket, giver et sjovt mønster på sokkerne. Og så slapper jeg af ved at strikke sokker. Jeg kan opskriften til mine fødder i hovedet, så det er bare om at slå op og gå i gang. Jeg kan let se tv eller snakke med familien samtidig. Det kan give større udfordringer hvis jeg strikker en sweater eller bluse. Der skal jeg måske tælle masker eller strikke et lidt kompliceret mønster. Så kan jeg ikke nødvendigvis snakke med familien samtidig. Og så er det dejligt let lige at gribe posen med strømpegarnet hvis jeg ska ud af huset og ved der bliver lidt ventetid. 

Bare fordi jeg altid strikker efter samme model, kan jeg jo godt drømme om at strikke nogle med fint mønster. Så jeg har været på hylderne for at se efter bøger med strømpeopskrifter. Der er især to jeg har kig på.  

Niina Laitinen har skrevet bogen Knitted socks from Finland: 20 Nordic designs for all year round. Og som titlen siger, så er det finske mønstre som er på strømperne. Bogen er på engelsk så man skal ikke helt fortvivle, og den er simpelthen fyldt med de skønneste strømpemønstre. Jeg er forelsket i flere af dem, så i år skal det lykkes at strikke mindst et par efter opskrift fra denne bog. Den emmer af Finland, landet med de 1000 søer. 
Den anden er måske lidt mere utraditionel når det drejer sig om strømper. Det er nemlig Jeanette Bøgelund Bentzen Hæklede strømper: moderne strømper og slippers til hele familien. Her er en hel bog fyldt med lækre hæklede strømper. Der er spændende mønstre og anderledes måde at lave en hæl på. Jeg er mest til at strikke, men skal da have kigget nærmere på denne bog, for måske det skulle prøves at hækle et par strømper. Måske det overtager min passion for strømpestrikning?

PS Strømper eller sokker – det er længden på skaftet og tykkelsen på garnet som afgøre hvad der er hvad. Sokker er ofte kortere og i tyndere garn. Hvor strømper er i tykkere garn og kan gå helt op til knæet. 

Skrevet af Lone Pedersen

Efterårsferien er i fuld gang for mange børnefamilier men hvad skal de finde på at lave med børnene en hel uge? Måske er vejret ikke for godt, og hvem gider være på legepladsen i mange timer en regnfuld dag? Men hvad skal vi så lave resten af dagen? Bage kage og når den er klar til at spise, så hygge sammen og drikke varm kakao? Eller synes børnene det er sjovere at spille computer hele dagen? Måske I kan lokke dem med til et brætspil.

Der er flere gratis fornøjelser. Tirsdag i efterårsferien er der Børnekultur på Tværs i hele Vejen by med masser af gratis aktiviteter for børnene. Her der mulighed for at bage pandekager på museumspladsen eller snitte figurer som Emil i Lønneberg gør. På biblioteket kan man lave sin egen lille film i Verdens mindste biograf. Eller dekorer en bogpose som man selv har fantasi til.

Men det er jo kun en dag, og skal der så ske i resten af ferien? Jo I skal da vende tilbage til det lokale bibliotek. Her rig mulighed for og lege med legetøjet, læse en bog højt eller bare sidde stille og farvelægge en eller flere af de tegninger der ligger til fri afbenyttelse. 
Og så skal I låne bøger med hjem til fornøjelse i resten af ugen. Måske det skal være bøger med forslag til feriens aktiviteter.  
Hvis vi nu starter med at finde en god bagebog – kage er altid vigtigt til at hygge omkring, og der er mange forslag i Meyers bageskole for børn. Det er en bog der har både tekst men også billeder af hvad man skal gøre. Måske børnene selv kan klare at bage kagen til eftermiddagshyggen?

Og så stødte jeg tilfældigt på et par andre bøger om spændende forsøg for børn. Den første bog er El -laboratoriet: Spændende ting du selv kan bygge af Jack Challoner. Det er en bog som beskriver forskellige forsøg børn og unge kan foretage i hjemmet, med meget få ting til rådighed. Måske I vil prøve at bygge en lille generator ved hjælp af et par kasserede cd’er, en limpistol og et par andre småting. Eller hvad med at bygge en lille elbil ved hjælp af et batter, fire låg fra en flaske, saks og andre småting? 
Her er der udførlige billeder og forklaringer, så selv jeg kunne nok finde ud af det. Det ser i alle tilfælde rigtig spændende ud og som en hyggelig beskæftigelse for børn og deres voksne.  Samtidig er det en fed måde at genbruge nogle af de materialer vi alligevel har liggende hjemme i huset. Her på biblioteket tager vi også nogle gange batterier, viskelæder og limpistoler frem, når vi leger med vores børsterobotter. 

Snart er det tid at fodre havens fugle, så det at lave et foderhus af ispinde kunne være et hyggeligt projekt i ferien. Eller et venskabsbåd af resterne fra strikkekurven? Disse ideer stammer fra en anden bog i samme serie som ovennævnte. 
Denne hedder Matematiklaboratoriet og går ud på at børn og voksne sammen skal bygge ting. Ikke så mekanisk som i forrige bog, men her skal man bruge matematikkens regler til at lave tingene. Så her skal der ofte bruges en blyant, saks og lineal for der skal beregnes vinkler og cirklers krumning. Det er en sjov bog, da du får et produkt med i hånden med det samme. 
Det er et lille udpluk af de mange bøger som findes på hylderne i børneafdelingen. Kig forbi dit lokale bibliotek i ferien, og se om ikke du også bliver fristet til at låne noget med hjem. 

Skrevet af Lone Pedersen

I sidste uge kunne vi fejre 5-års fødselsdag for Vejen Bibliotek på Vestergade, og det fik mig til at tænke over, hvor længe jeg egentlig har studeret på universitetet, da jeg er nyuddannet kandidat i Dansk og Historie fra Aalborg Universitet. Fem år. Fem år med fordybelse i litteraturen, i kulturen, i sproget, i mediebrugen, i historiske begivenheder og udviklinger, men også fem år med et konstant forsvar overfor udeståendes holdninger til, at humaniora ikke er brugbart i den virkelige verden – men er den ikke det? 

Forsvarene overfor venner, familie og fremmede fik mig til at bruge de sidste par år af min uddannelse på at undersøge et helt særligt felt indenfor litteraturvidenskaben. Nemlig brugen af litteraturen. For hvordan kan vi bruge læsningen af skønlitteratur til noget konkret? Selvfølgelig kan vi bruge læsning til at komme væk fra en hård hverdag, da den kan trylle os ind i en anden verden – men læsning behøver ikke kun at være brugbar til fortryllelse. Jeg har nævnt det før i denne klummerække, og jeg nævner det gerne igen. Læsning åbner et vindue ind til en anden verden, som vi ikke ellers kan få adgang til. Ved at læse, lærer vi at forstå os selv, hinanden og det samfund, som vi er en del af. Derfor kan man også ved at læse udvikle empati for andre, større selvrespekt for sig selv og på den måde øge trivsel hos sig selv og andre. 

Og det er ikke bare noget, som jeg som kulturformidler mener, for på medicinstudiet bliver de studerende også præsenteret for en række skønlitterære tekster i løbet af deres uddannelse. Skønlitteratur som har til formål at fremme empatien hos de studerende, så når de en dag står færdiguddannet som læger, bedre kan sætte sig ind i, hvordan de forskellige patienter måske har det. Om det overhovedet er et ansvar, som man kan pålægge kunsten, er nærmere spørgsmålet, og dette er blandt andet én af samtaleemnerne til vores næste litterære salon om sygdomslitteratur mandag den 21. oktober fra kl. 16.00-17.00 på Vejen Bibliotek. Du skal trække en gratis billet på vores hjemmeside www.vejbib.dk for at deltage.

Til den litterære salon vil jeg nemlig komme med en række forslag til skønlitterære tekster, som er relevante og interessante i forståelsen af både psykiske og fysiske sygdomme. Jeg vil tale en del ud fra det faglitterære værk: Syg litteratur. Litterære tekster om sygdom og sundhedsvæsen (2016) med redaktion af Anne-Marie Mai, Peter Simonsen, Camilla Schwartz og Iben Engelhardt Andersen, som også kan lånes med hjem fra biblioteket. 

Når vi holder Litterær Salon på Vejen Kommunes Biblioteker, ligger det altid om mandagen. Og så kan du torsdag i samme uge komme i Bibliografen, som er vores nye filmtilbud for voksne, hvor vi viser en film, der passer til emnet i den litterære salon. Det betyder også, at du kan se en film torsdag den 24. oktober, som har sygdom i fokus. Som altid er der tale om en filmatisering af en bog, og denne gang er det en international bestseller fra 2014. Hvis du er nysgerrig på, hvilken film det drejer sig om, så hop ind på vores hjemmeside og find ud af det. Her trækker du også din gratis billet. Vi skal nok sørge for popcorn og sodavand. Vi ses snart på Vejen Kommunes Biblioteker – og indtil da, så god læselyst. 

Skrevet af Cecilie Bonde Jørgensen

Oprettelsen af jernbanelinien mellem Lunderskov og Varde (Esbjerg) i 1874 betød store forandringer i bybilledet i Vejen, Brørup og Holsted. Verden var under forandring og det samtidig med at store hedearealer i omegnen langsomt forvandledes til plantager eller landbrugsjord.

Jernbanen varslede fremtiden og det moderne. Med toget blev afstandene kortere og verden større. Både lokalt og i resten af verden. Toget og jernbanerne var med til at forandre landskabet og stationsbyerne og påvirkede derved indbyggernes livsvilkår. En af 1800-tallets store opfindelser fik betydning for både hverdagslivet, landskabet, stationsbyerne og kulturen mere generelt. 

Også i kunstens verden blev jernbanen nemlig et af symbolerne på fremtiden og det moderne – både indenfor litteraturens, musikkens- og malerkunstens (samt lidt senere filmens) områder skildrer toget ofte kontrasten mellem det gamle og det nye.

Med damplokomotivet kom industrialisering og intensitet i udtrykket og ordet lokomotiv kom jo i overført betydning også til at betyde: at være en igangsættende, dominerende drivkraft – lad os få fuld damp på!

I 2023 udkom Martin Zerlangs bog ”Danmark set fra en togkupe”, der netop omhandler jernbanens kulturhistorie. En meget flot og velillustreret udgivelse, der med udgangspunkt i jernbanernes Danmarkshistorie inddrager betydningen for den politiske, økonomiske og sociologisk udvikling – vist også gennem påvirkningen i kunstens udtryksformer som litteratur, musik, billedkunst etc.

I uge 40 fejres 150 års jubilæet for åbningen af tværbanen med flere forskellige arrangementer. På Vejen Kommunes Bibliotekers afdelinger i de tre byer har vi udstillinger med litteratur om tog og jernbaner til både børn og voksne.

Ved litteraturarrangementet ”Bøger på skinner” den 3. oktober kl. 16.00 – 17.00 på Vejen Bibliotek vil vi præsentere et udpluk af både dansk og udenlandsk litteratur m.m., hvor jernbanen spiller en væsentlig rolle for fortællingen. Der vil være tale om både ældre og nyere litteratur. Arrangementet er gratis og der serveres en lille forfriskning undervejs.

Skrevet af Claus Tornhøj

”Jeg holder af hverdagen. Mest holder jeg af hverdagen”… (Citat fra Dan Turéll ”Hyldest til hverdagen” )

Det er sådan de fleste kender Onkel Danny – alias Dan Turéll. Manden med den skarpe pen og forkærlighed for farven sort. Sort hat, skæg og negle – det er sådan vi også kender ham.  Og sådan han satte sig selv i scene. I år hylder danske biblioteker manden der hyldede hverdagen, med at udnævne ham til Årets klassiker. 

Dan Turéll blev født i 1946 i Vangede i Gentofte. En barndom han med stor succes har fortalt om i sin erindringsbog ”Vangede billeder”.  Men det var nu som avantgarde-digter han først gjorde opmærksom på sig selv. I 1966 udgav han digtsamlingen ”Vibrationer” og i de efterfølgende år fik han udgivet flere digtsamlinger. Ofte på små uafhængige forlag, for der var ikke bud efter ham fra den etablerede forlagsverden. Ligesom han ikke så sig selv som en del af deres verden. 
Men i 1974 udgiver han digtsamlingen ”Karma Cowboy” på forlaget Gyldendal. Og får med det samme succes. Det er en digtsamling der udfordrer sin læser på skrivestilen som er en blanding af forskellig typografi fra en skrivemaskine og håndskrift. Læseretningen på digtene er også anderledes, så du pludselig må vende bogen på langs, for at læse næste digt. Og så er digtene ellers en kærlighed til amerikanske rockmusikere, hverdagen og meget mere. En skøn udfordring for enhver digtlæser!

Dan Turéll ville i 1980’erne prøve at forfølge sin kærlighed til det amerikanske og måske især til den amerikanske hårdkogte krimi som vi kender fra forfattere som Raymond Chandler og hans serie om privatdetektiven Philip Marlowe. Med sin krimiserie om Den navnløse journalist, fik Dan Turéll mulighed for at overføre dette univers til Vesterbro i København. Og til samtidig at udleve drømmen om at skrive om de skæbner der er nederst i hierarkiet i det hårde miljø. Man kan roligt sige det lykkedes at skrive en ikonisk krimiserie. Jeg er selv mest vild med de første tre, men alle ti bind kan sagtens læses den dag i dag. 

I midt 90’erne slog han sig sammen med musikeren Halfdan E – Dan Turéll læste sine digte højt og Halfdan E. satte musik til og det blev til pladen ”Pas på pengene!”. Det er bl.a. her du kan finde ”Hyldest til hverdagen” - Søg bare efter de to på YouTube, og du kan med det samme kende stemmen. Det er en karakteristisk og ikonisk stemme. Den sender nogle bestemte signaler til min underbevidsthed når jeg hører den. Og jeg får en ubændig trang til at læse mere af Dan Turéll.  

I den kommende uge sætter vi spot på digteren og forfatteren Dan Turéll på biblioteket. Om mandagen ser vi nærmere på klassikere når der er BogCafé  på Brørup Bibliotek, og her ser vi også nærmere på Dan Turéll. Og ellers hylder vi digteren Dan Turéll sammen med andre af landets biblioteker, når vi finder hans bøger frem fra hylderne og sætter den forrest i spotlightet.  Så kig forbi dit lokale bibliotek og lån en eller flere bøger af den ikoniske forfatter.

Skrevet af Lone Pedersen

På Vejen Kommunes Biblioteker skyder vi efterårets Bog-Caféer i gang på Vejen Bibliotek den 11. september fra kl. 16:30-17:30, hvor vi i forbindelse med årsdagen for 9/11 skal tale om traumelitteratur og bøger som på den ene eller anden måde handler om den skæbnesvangre dag tilbage i 2001. Traumet som litterært motiv findes i mange forskellige afskygninger, og det viser i høj grad, hvordan litteraturen og læsningen har potentiale til at italesætte komplekse problemstillinger i tilværelsen. 

Når man tænker på litteratur og 9/11 kender man måske Ekstremt højt & utrolig tæt på (2005) af Jonathan Safran Foer, som er en vanvittig fængende roman med den 11. september som hovedfokus. Her følger vi drengen Oscar, som har mistet sin far under terrorangrebet på tvillingetårnene, og vi får hermed en indsigt ind i et barns verden i traumet, sorgen og savnet til sin far. Det er en fantastisk roman, men måske også den mest klassiske skønlitterære udgivelse om 9/11, og derfor vil jeg her komme med et par forslag til andre bøger, som man kunne dykke ned i, hvis man allerede har stiftet bekendtskab med Jonathan Safran Foers værk. 

Den første er Da gud var en kanin (2012) af Sarah Winmann. Her møder vi hovedpersonen Elly fra England, der opvokser i byen Essex i 1960’erne. Fortællingen er ærlig, morsom og legende, hvor vi som læsere er med på Ellys rejse fra barn til voksen. Der er både lykke, ulykke, kærlighed og venskab i romanen, hvor Ellys faste omdrejningspunkt er broren Joe. Vi følger Elly helt frem til 2011, så vi er også ved hendes side, da broen Joe og hans kæreste Charlie befinder sig i de to tvillingetårne den 11. september. Hvad der sker Elly, Joe og Charlie må du låne bogen for at finde ud af.

Den anden bog, som jeg har med er Livet efter 11. september: 10 beretninger fra New York (2011) ved Marianne Lentz, som er en del af faglitteraturen og ikke skønlitteraturen, som de to forrige titler. I dette værk får vi 10 beretninger fra forskellige personer, som befandt sig og boede i New York den dag, hvor de to tårne kollapsede. Det er både beskrivelser af selve dagen, men også et billede på, hvordan livet i New York var før og efter angrebet. 

I efterskriftet står der bl.a. ”Perioden fra den tirsdag i september til den vellykkede amerikanske drabsmission mod Osama bin Laden i begyndelsen af maj, 2011, var lige så afgørende for min generation, som Anden Verdenskrig var for vores bedsteforældres”. Og i dette citat ser man, hvordan angrebet har påvirket en hel generation, en hel verden og hele forståelsen af den. 

For mig, der kun var tre år gammel under angrebet, er det anderledes, da jeg ikke kan huske den verdenshistoriske begivenhed, men den har stadig formet den verden, som jeg nu er en del af. Her giver litteraturen mening, da den giver et vindue ind til et sted, hvor det er ellers ville være umuligt for mig at bevæge mig hen. Det er noget af det, som litteraturen kan, når der er litterære motiver som traumer, men også kvinderoller, sygdom eller kolonialisme. Og dette er alt sammen noget, som du kan høre om på Vejen Kommunes Biblioteker til vores forskellige gratis voksenarrangementer i efteråret som BogCafé, Litterær Salon og Bibliografen. Du kan finde information om tidspunkt, lokation og emne inde på vores hjemmeside www.vejbib.dk/oplev

Vi hører om det om ikke dagligt, så flere gange om ugen : Unge svenskere er hyret til at begå kriminalitet i Danmark. Det er unge under 18 år som hyres, og ofte er det få penge de får som betaling, når de skal begå ofte grusomme ting. Såsom at skyde et andet menneske. 

Hvordan er det kommet dertil? At man hyre et ungt menneske for at begå så voldsom en kriminel handling? Er det indflydelse fra det store udland eller er det kynisk udnyttelse af yngre mennesker, der ikke forstår konsekvensen af deres handlinger. Det bunder selvfølgelig i bund og grund i penge. Jagten på penge og magt. Men alligevel – hvordan er det nået dertil?

I Danmark har vi i årevis kendt til rockere som har siddet tungt på visse dele af det kriminelle marked. Der var den store nordiske rocker-krig tilbage i 1990’erne, hvor rockerne havde et meget blodigt opgør om territorium til dele af det kriminelle kort. 

Så begyndte der at komme andre grupper i samfundet ind på det marked. Bander opstod i de større byer, og nogle blev så store og så voldsomme i deres fremfærd, at der blev lavet op til flere bandepakker. Målet var at stække rekruttering til disse bander, men selvfølgelig også at få sat en stopper for deres kriminalitet. 
Vi har i nogle år set over til Sverige, og på den grove vold som har forekommet bare ovre i Malmø. Skuddrab, bilafbrændinger og meget mere har i lang tid været hverdag for indbyggerne i Malmø. Og vi har hørt om det i nyhedsudsendelser. Og nu er det kommet over sundet til Danmark. 
Men hvad er det der gør at det er kommet dertil i vores samfund? Ja et af svarerne er at der er mange kriminelle bander og at de i den grad har fået tag i dele af befolkningen. For at få status i en bande, skal du udføre visse ritualer eller gøre visse ’tjenester’.

For at blive lidt klogere på hvad det egentlig er der sker i Sverige, har jeg givet mig til at læse ”Klanerne : De kriminelle netværk bag bandekrigen i Sverige. Det er en bog skrevet af journalist Johannes Wahlström og sikkerhedsekspert og tidligere ansat ved Säpo, Jan Persson.  To personer som har dykket langt ned i det svenske klanmiljø og deres beretning kan næsten være mere skæmmende læsning, end den mest grusomme kriminalroman. 
For vi får i bogen beretninger om hvordan klanerne rekrutterer nye medlemmer. Hvordan de har brugt tid på at finde den rette person som kan give klanen de rette oplysninger. Men også fortællingen om hvordan de får unge mennesker eller børn med i deres klan. En lille tjeneste bliver hurtigt meget dyr, og der er noget at betale tilbage. Og så sidder de i saksen. Spændende læsning, hvis du vil forstå mere om disse klaner, men også bander i det hele taget. 

Hvis du stadig har overskud til at læse om bander, kan du med fordel kaste dig over bogen ”Den danske underverden : Forbrydere, rockere og gangstere 1944-204. Bogen er skrevet af Jeppe Facius og Anders-Peter Mathiasen, og giver et lige så fascinerede indblik i den danske underverden op til i dag. Med fortællingen om William Brorson som gennemgående fortælling, får vi fortalt historier fra underverdenen igennem 80 år. 

Skrevet af Lone Pedersen