Arrangementer
-
Giv mig litteraturSkumringsaften
Vejen Kommunes Biblioteker er igen i år en del af den nationale Skumringsaften – en stemningsfuld litteraturaften, der hvert år samler mennesker over hele Norden omkring fortællinger og højtlæsning.
Denne aften dæmper vi lyset, tænder levende lys og skaber en rolig og nærværende stemning på biblioteket. Med udgangspunkt i årets udvalgte værk inviterer vi til oplæsning, samtale og oplæg, hvor vi tager udgangspunkt i demokratiet som tema, og giver boganbefalinger.
Årets højtlæsningsbog til Skumringsaftenen er den svenske roman De kommer att drunkna i sina mödrars tårar (2017) af Johannes Anyuru. Dansk oversættelse: De vil drukne i deres mødres tårer (2018).
Skumringsaften er en invitation til at sætte tempoet ned, lytte, reflektere og opleve fællesskabet omkring den gode historie i efterårets mørke.Vejen Bibliotek19:00 - 21:00 Gratis -
Giv mig litteraturPodtalk – Podcasts og pizza
Kom og bliv inspireret til hvilke podcasts du skal lytte til, når aftenens formidlere Bitten og Cecilie fortæller om de bedste podcasts i et inspirerende udvalg af kategorier og giver en kort smagsprøve for dem alle.
Derudover lancerer vi denne aften sæson to af bibliotekets podcast, Lydpodden hvor vi giver en lytte-smagning på sæsonens første afsnit.
Vi byder på pizza og drikke mens vi fortæller.
Arrangementet er gratis med billet.Vejen Bibliotek11. november 2026 19:00 - 20:30 Gratis -
Giv mig litteraturKnæk en klassiker
Dyk ned i en klassiker sammen med andre og del den store læseoplevelse i fællesskab!
I Knæk en klassiker mødes vi i en åben læsekreds og diskuterer bogens emner, med en bibliotekar, som aftenens facilitator for samtalen og en præsentation af aftenens bog og forfatter.
Vi laver en udstilling på Vejen Bibliotek med flere eksemplarer af bogen, ved udlånsautomaterne, så du kan hente og låne bogen med hjem.
Hvis du allerede har læst bogen eller har dit eget eksemplar er du naturligvis også velkommen!
Vi giver kaffe og sødt, og glæder os til at se dig til en aften i litteraturens tegn!
Denne måneds klassiker er Den unge Werthers lidelser (1774) af Johann Wolfgang von Goethe, som handler om den følsomme Werther, som er håbløst forelsket i Lotte, der allerede er forlovet til en anden.Vejen Bibliotek18. november 2026 19:30 - 21:00 Gratis -
Giv mig litteraturSilent Reading Party
Vi inviterer til Silent Reading Party – en aften, hvor stilhed og litteratur går hånd i hånd.
Vi byder på vin, kolde drikke og lækre snacks, mens vi sammen nyder to timers fordybelse i bøgernes verden. Du kan enten medbringe din egen bog eller finde inspiration på selve aftenen.
Vi skaber en hyggelig atmosfære med farvede lamper, bløde puder og caféborde, der indbyder til afslapning og læsning.
Arrangementet er gratis, men kræver billet.
Kom og oplev en stemningsfuld aften med ro, nærvær og læselyst – vi glæder os til at se dig!
Vejen Bibliotek19. november 2026 19:00 - 21:00 Gratis -
Giv mig litteraturLitterær Salon – ”Ud af hamsterhjulet”
Litterær salon er tilbage – med aftensmad, samtale og fordybelse.
I denne litterære salon sætter vi fokus på længslen efter at træde ud af hamsterhjulet. Vi taler om bøger, der kredser om tempo, forventninger og behovet for at stoppe op – og om modet til at vælge anderledes.
Gennem litteraturen undersøger vi mennesker, der søger væk fra præstation, gentagelser og krav, og som drømmer om et andet liv – måske langsommere, måske friere, måske mere i sync med sig selv.
Temaet hører sammen med det overordnede tema ’Ud af hamsterhjulet’, som vi kører igennem november.
Vejen Bibliotek23. november 2026 18:00 - 19:00 Gratis -
Giv mig litteraturGløgg og Gode Bøger
Kom i julestemning på biblioteket, når vi inviterer til en hyggelig anbefalingsaften fyldt med varme læsetips og juleforkælelse.
Tre af bibliotekets ansatte deler deres bedste bud på bøger, der passer perfekt til juledagene – og vi serverer gløgg og æbleskiver, mens vi ønsker hinanden en glædelig jul.
Vi sørger for en stemningsfuld aften med masser af inspiration til vinterens læsning.
Arrangementet er gratis, men man skal trække billet for at deltage.Vejen Bibliotek9. december 2026 19:00 - 20:30 Gratis